Kan mad på skolen være en kulturel brobygger –
Ukraine og Danmark tager de første skridt til et partnerskab
Bent Egberg Mikkelsen, Orest Stepanyak, Anastasiia Shevchenko og Peter Haag
Skolemad er blevet et centralt redskab i arbejdet med sundhed, læring og bæredygtighed. Derfor satser både Danmark og Ukraine i disse år massivt på at udvikle deres skolemadsordninger. Selvom landene har forskellige forudsætninger, står de over for mange af de samme spørgsmål: Hvordan organiserer man skolemad bedst, hvordan sikrer man kvaliteten, og hvordan gør man måltidet til en del af elevernes læring?
Danmark har netop igangsat et stort fireårigt skolemadsforsøg med næsten en milliard kroner i støtte. Samtidig har Ukraine allerede fem års erfaring med en omfattende reform, som har moderniseret skolekøkkener, uddannet tusindvis af medarbejdere og sikret gratis varme måltider til millioner af børn – endda under krigens vanskelige vilkår.
Mens Danmark kan lære af Ukraines erfaringer med logistik, drift og robusthed, har Danmark stærke traditioner for at koble mad med undervisning, maddannelse og elevinddragelse gennem madkundskab, skolehaver og madskoler. Derfor er der store muligheder for, at de to lande kan inspirere hinanden.
Artiklen fortæller historien om to lande, der fra hver deres udgangspunkt arbejder mod det samme mål: at give børn bedre måltider og bedre forudsætninger for læring og trivsel. Læs hele artiklen her (pdf) og få indblik i erfaringerne, udfordringerne og mulighederne for et fremtidigt dansk-ukrainsk samarbejde om skolemad.
