Af:
Bent Egberg Mikkelsen, Subash Rana og Mukti Chapagain (Københavns Universitet)
Hvad har Madskundskab, Matematik & Madspild i grunden med hinanden at gøre?
Vi smider for alt meget mad ud. Og med Folketingets beslutning om at starte en forsøgsordning om skolemad, er der for alvor kommet fokus på maden i skolen. Og er der én ting, der er vigtigt, så er det, at den mad kommer til at blive spist – og ikke ender i affaldsspanden. Derfor er der behov for en ny maddannelse, som har fokus på madspild, og her er skolens fag og dens verdensmålsundervisning et oplagt sted at starte. Ikke mindst madkundskabsfaget er oplagt, men også andre fag kan inddrages. Og netop nu er der et nyt undervisningsmateriale til folkeskolen klar på nettet.
Ny bæredygtighedsdidaktik – nyt undervisningsmateriale
En indsats overfor de unge i skolerne er ikke overraskende en af de anbefalinger, der foreslås fra flere sider (Tænketanken ONE\THIRD 2023, Det Europæiske Forbruger Madspilds Forum, 2023) både internationalt og herhjemme. Danske skoler er allerede langt med at udvikle læring under temaet Education for Sustainable Development (ESD), og den såkaldte Verdensmålsundervisning – altså lærings- og undervisningsaktiviteter, der både er tro mod Fælles Mål og samtidig udvikler sin egen ”bæredygtighedsdidaktik”. Det har været rationalet bag projektet Madkundskab, Matematik & Madspild – M3.
Projektet er udført for madspildstænketanken ONE\THIRD, og det er nu tilgængeligt som et digitalt baseret undervisningsmateriale tilpasset undervisningen i mellemtrinnet og udskolingen. Det består af i alt 8 undervisningsforløb, hvoraf to er på engelsk og resten på dansk. Det hele er udformet som et slags idékatalog, hvor man kan vælge det mest relevante, og det passer med den tid, der er til rådighed i faget. Alle forløbene er struktureret på samme måde. På den måde kan læreren læse lidt om, hvorfor dette forløb er vigtigt, og hvad den bagvedliggende videnskabelige teori er. Desuden er der afsnit om de specifikke læringsmål, om hvilke materialer og faciliteter der er nødvendige og naturligvis en metodevejledning med råd om, hvordan forløbet kan gennemføres i praksis. Sidst i hvert forløb er der så en samling med links og henvisninger til andre relevante ressourcer.
Hvad indeholder materialet så?
De 8 forløb, som vi sammen med mentorer og lærere har udviklet og afprøvet, er:
- Scan2Save – et forløb hvor man arbejder med den smarte stregkode
- Donate & Dine – et forløb der ser nærmere på deling og donationer af overskudsmad
- Mål & minimér – et forløb der ser på hvordan man kan gennemføre madspildsmålinger
- Rebread & Regrow – et forløb hvor eleverne arbejder med brød- og grøntsagsrester
- Kast det eller Konservér det – et forløb der går i dybden med forlængelse af holdbarhed
- Klimahack din favorit Chicken Korma – et forløb der ser på at mindske kødindholdet
- Hack Your School Lunch – et forløb der undersøger klimakonsekvenser af mad på skolen
- Monopoly against Foodwaste – et brætspil med viden, reflektion og handling imod madspild
De to sidste er udviklet på engelsk, mens den sidste findes på både engelsk og dansk
Hvordan gjorde vi?
At udvikle digitale undervisningsmaterialer adskiller sig en del fra traditionelt lærebogsmateriale. Vi arbejdede efter den metode, man ofte benytter i programudvikling – man går ganske enkelt i gang sammen med sin webudvikler og lærerne. Udviklingsarbejdet gennemførte vi i de Living Labs, som vi allerede havde etableret som en del af projekterne EU-Chorizo og ERA-Health Connection, og vi har i hele forløbet arbejdet tæt sammen med 3 skoler: Læringshuset, Herstedlund og Lindevangskolen.
De konkrete læringsmål, som vi har lagt til grund, har været: 1) Forstå hvordan madspild kan reduceres ved at reformulere skolemadsopskrifter, 2) Forstå hvordan sociale normer og sociale interaktioner kan bidrage til at reducere madspild, 3) Forstå hvordan fordeling af overskudsfødevarer, genanvendelse og “fødevarebanker” kan indgå i reduktionsstrategier, 4) Forstå hvordan dialog og sociale interaktioner kan reducere madspild fra madpakker, 5) Forstå hvordan fødevarers ernæringsmæssige egenskaber kan udnyttes i planlægning og tilberedning af måltider, 6) Forstå hvordan digital teknologi, matematik og naturvidenskab kan være med til at mindske madspild, og 7) Forstå hvordan reduktion af madspild kan gå hånd i hånd med en plantebaseret kost.
Selve arbejdet med at udvikle læringsmaterialet har foregået i et uformelt partnerskab/netværk mellem skoler, udviklere af læringsmaterialer, programmører, forskere og lærere. Vi har haft stor glæde af at benytte os af allerede eksisterende såkaldte Living Labs i arbejdet. Det vil sige skoler, der allerede arbejder aktivt med maddannelse og allerede har erfaring med at arbejde sammen med forskere. Det er endvidere skoler, der har stor erfaring i at arbejde med fødevarespørgsmål og herunder læring omkring madspild i tilknytning til den projektbaserede læring og til verdensmålsundervisningen.
Det har været et særdeles aktivt og dynamisk samspil, og samtidig har arbejdet ført til indsigt i, hvordan og hvilke udfordringer der findes i forbindelse med at indbygge interaktivitet i den slags læringsmaterialer. I modsætning til trykt læringsmateriale har digitale versioner en oplagt mulighed for at indbygge interaktion. Vi har haft stor glæde af at kunne udføre arbejdet i samspil med vores internationale forskningsprojekter om mad på skoler. Vi har lært, at det er vigtigt at tage stilling til selve driftsfasen – ikke mindst når det gælder websteder. Den langsigtede ambition er her at kunne indbygge det udviklede materiale i noget mere permanent inden for rammerne af de eksisterende digitale undervisnings- og læringsmiljøer og universer.
Alt læringsmateriale er blevet samlet på webstedet M3-learning og er frit tilgængeligt for alle: www.m3-learning.dk
_______
Tak til:
I udviklingsarbejdet har vi fået uvurderlig hjælp og rådgivning fra Michala Hvidt Breengaard, Subash Rana og Mukti Chapagain KU, Lis Zacho og Frederikke Zacho fra Lindevangskolen, Kirsten Vestergaard Hansen, Læringshuset og Lilja Gunnarsdottir fra Herstedlund Skole. Projektgruppen har yderligere fået bistand fra Kul Raj, Seomondo, Haver til Maver ved Betina Lauritsen, Michael Søgård Jørgensen fra Aalborg Universitet; Mads Kibsgaard fra GS1 Danmark, Mads Petersen fra FoodOp, Jeppe Uhd fra Kanpla, forlaget Forstå.dk ved Christian Brund og Kåre Rasborg; André Karpelius fra Västra Ramlösa Skola i Helsingborg Kommune samt tænketanken ONE\THIRD.
Læs mere
Du kan læse mere om Madspild og Skolemad i denne rapport som tænketanken OneThird har fået lavet i anledning af at Danmark nu har fået sin helt egen forsøgsordning om skolemad.
https://onethird.dk/wp-content/uploads/2025/05/Madspild-og-skolemad_OT-2025_bro.pdf
Der er osse masser af inspiration at hente i den svenske fødevarestyrelses nylig rapport om skolemad og madspild: Her regner man med at hver elev smider omtrentligt 50 gram mad ud hver dag. Vel og mærke et sysmet med gratis mad til alle
