Kampen mod madspild er rykket ned i børnehøjde

Af: Mukti R. Chapagain, Subash Rana og Bent Egberg Mikkelsen

Danmark skal i gang med sin anden større forsøgsordning omkring skolemad og det kan blive til en af de største revolutioner i børn og unges madkultur. Og måske kan det lede til nogle nye veje, når det gælder om at tackle nogle af de udfordringer vi har omkring bæredygtighed og ernæring i de unge år. Vi ved allerede at indtaget af ultra forarbejdede fødevarer er alt for højt, op mod 20% af børn og unge er enten fede eller overvægtige. Kun 12 % af de danske skoleelever er involveret i at tilberede deres egen madpakke, og kun halvdelen af skoleeleverne føler sig mætte efter deres skolefrokost (dansk NGO i 2017¹). Dertil kommer at undersøgelse viser at omkring 26 millioner madpakker smides ud om året i Danmark.² Der er med andre ord nok gå i gang med når det gælder den læring om maddannelse som skolen kan bidrage med. På Københavns Universitet har vi som en del EU-CHORIZO-projektet haft mulighed for at interviewe børn, lærere, forældre og skoleledere for at forstå mere om hvad børn tænker om spisning i skolen og ikke mindst deres tanker om madspild i børnehøjde.

Indledning
Hvorfor er det værd at se nærmere på spisning og mad smidt i skolen? Selvom flere end 20.000 børn nu skal i gang med en forsøgsordning, hvor det er skolen der står bag gryderne, så vil langt hovedparten af danske skoleelever fortsat være afhængig af den traditionelle danske madpakke. Den er, og vil i lang tid fremover, være en integreret del af den danske madkultur. Og med den vigtighed som energi og god næring er for en god skoledag kunne man tænke at det er social praksis, der er genstand for refleksion, løbende forbedringer og dialog mellem forældre og børn. Men det er det desværre ikke.

Og det på trods af at vi bruger lang tid på at smøre madpakker. Undersøgelser viser at 12 minutter er den gennemsnitlige tid, en forælder bruger på at producere en skole madpakke til et barn. Det er altså en både tids og omkostningskrævende aktivitet der er knyttet til den danske madpakketradition.

Vores undersøgelse havde til formål at forstå sociale normer relateret til madspild blandt skolebørn især med hensyn til madpakker i skolemiljøet. Undersøgelsen fokuserede på fem aspekter: Vi ville kortlægge elevers generelle bevidsthed om madspild. Vi ville vide mere om deres motivation i forhold til at gøre noget ved madspild og om de mængder af madspild som elever er årsag til. Vi ville vide hvilke muligheder og barrierer de ser for at reducere madspildet og hvilke færdigheder og viden, der er nødvendige for at kunne tage hensyn til madspild og samtidig opretholde en sund kost. Og sidst men ikke mindst ville vi gerne blive klogere på elevernes egne ideer til måder hvorpå man reducere madspild.

Vi bad eleverne om at relatere til fire forskellige spisescenarier: deres egen madpakke situation, middagen derhjemme, frokost serveret i en skolekantine og endelig måltid uden for skolen (fastfood).

1.Fakta boks. Sådan gjorde vi

For at indsamle data om madspild anvendte vi i undersøgelsen en kvalitativ tilgang baseret på 2 typer af interviews. Disse interviews blev gennemført med elever, lærere forældre og skoleledere – alle nogle af der aktører der spiller en aktiv rolle i at påvirke elevernes adfærd samt være en del af madpakkemiljøet. I alt blev der gennemført fjorten interviews 59 interviewpersoner og med specifikke mål målrettet de forskellige aktørgrupper:

Fem fokusgruppeinterviews med i alt 50 skoleelever (i alderen 10 til 12 år) for at kortlægge aktiviteter omkring spisning i frokostpausen og deres i forhold til madspild og madpakker

Ni dybdegående interviews (IDI’er) med fire forældre, tre skolelærere og to skoleledere for at identificere Madspild-aktiviteterne og elevernes motivation samt for at udforske adfærdsændringsstrategier.

2.Hvad viste resultaterne?

Som alt anden adfærd er skolebørns vaner omkring madspild i høj grad formet af sociale påvirkninger. Derfor er det vigtigt at forstå de sociale spise miljøer, hvor eleverne interagerer med hinanden. For eksempel er medietrends, rollemodellers og de kendtes adfærd og indholdet på sociale medier alle faktorer, som spiller en afgørende rolle i at forme motivation og danne nye sociale normer.

Hvad er de sociale normer?

Nogle af de sociale normer, der er identificeret i dette casestudie, og som påvirker brugen af madpakken, er:

• Eleverne opfatter at frugt og grønt har en lavere fødevarekvalitet, baseret på sensoriske kvaliteter som smag og udseende. Her spiller den biologiske variation en rolle. For eksempel anses æbler, agurker, gulerødder for at være mindre acceptable i forhold til chokolade, chips, pizza og andre ultraforarbejdede fødevarer.
• Eleverne påvirkes af holdninger blandt deres jævnaldrende såvel som af influencers på sociale medier. For eksempel, hvis den fremherskende holdning er at en bestemt fødevare opfattes som “ikke cool”, så er der ikke langt til at der bliver skabt en norm om at det er okay at smide den væk i stedet for at spise den
• Forældre vælger oftest madvarer til deres børns madpakker uden at involvere deres børn på grund af mangel på tid. Forældre har samtidig en bekymring for at at deres børn vælger mere tiltalende, men usunde muligheder i stedet for sundere.

Hvad mener eleverne om madspild?

• Eleverne er blevet gode til at forstå konsekvenserne af madspild i den aktuelle kontekst af klimaændringer og sult i verden. Her spiller ikke mindst påvirkninger fra sociale medier og medietendenser en vigtig rolle.
• Elevernes tilbøjelighed til at madpakke ud er i høj grad påvirket af deres opfattelser, præferencer og forventninger til smag, tekstur og friskhed af madvarer. Deres individuelle fortolkning af fødevarekvalitet spiller en væsentlig rolle.
• Elever har en tendens til at være selektive og kræsne og foretrækker søde, salte og fede fødevarer såsom hotdogs, pizza, chips, chokoladebarer der ofte har en tydelig medieprofil og nem tilgængelighed frem for frugt og grøntsager.
• Forældre er meget opmærksomme på at prioritere deres børns madpræferencer samt sikre, at de giver nok mad og samtidig giver deres børn tilstrækkelige valgmuligheder. Det skaber en tendens til at øge mængden af mad i en madpakke mere end nødvendigt.

Har alder og køn betydning?

Vi fandt ikke væsentlige forskelle mellem kønnene, men jo yngre eleverne var, jo mere sandsynligt var det, de havde mad med hjemmefra og at den blev spist. Omvendt viste det sig at ældre elever oftere smider deres madpakker ud end de yngre,

Hvad kan der gøres

Forældre kan spille en afgørende rolle i at reducere Madspild og øge forbruget af madpakkerEleverne er klar over, at madspild er spild af ressourcer og det gælder både når det angår klima og økonomi. Det kan derfor spille en vigtig rolle i at motivere til at reducere madspild ved ganske simpelt at anerkende, at det at smide mad ud betragtes som det samme som at “smide penge ud”.

• Vores resultater viser klart at der et manglende feedbackloop og dialog mellem eleverne og deres forældre. Madpakker er typisk ikke noget man taler med sine forældre om. De fleste af eleverne udtrykte en vis angst for at gøre deres forældre vrede ved at skulle fortælle at de slet ikke bryder sig om de en eller flere ting i madpakken. Eller at skulle fortælle de ikke spiser deres madpakke og dermed smider uspiste ting ud, selvom de måske giver indtryk af at have spist alt. Forældre er derfor typisk ikke klar over det faktiske spild af madpakke. Derfor kan ”samtalekøkkenet” – en bedre kommunikation mellem forældre og eleverne om hvad de kan lide og ikke kan lide, være en af vejene fre
• Der er afgørende at inkludere børn i processen med at tilberede madpakker for derved at kunne skubbe til deres præferencer samt forstå værdien af en ordentlig frokost.
• Børn kan nemt udvikle en selektiv kræsenhed over for specielt frugter og grøntsager, så det at opmuntre dem til regelmæssigt at smage disse fødevarer fra en tidlig alder kan hjælpe med at fremme en mere positiv holdning til frugt og grøntsager. Det som dannelsesforskere kalder ”madmod”.
• Forældre kan med fordel flytte fokus fra at levere ”rigelige” portionsstørrelser til i stedet sende madpakker afsted der er afbalanceret med hensyn til næringsværdi og som i højere grad er baseret på en voksen barn dialog.

Forskere kan bidrage til en indsats ved at være med til at udvikle interventioner målrettet skolemiljøerne

• Der er gode muligheder for som en del af verdensmålsundervisningen at samskabe intervention med lærere, elever og forældre der taler direkte ind i skolemadsagendaen og som samtidig har fokus på madspild. Men det er vigtigt at det gøres i respekt for folkeskolens tids- og undervisningsrammer og i forhold til skolen øvrige opgaver.
• Selvom et kvalitativt interview som vores fremhæver nuancer og skaber forståelse for ”hvordan og hvorfor”, kan mere kvantitative undersøgelser nå ud til et større antal forældredeltagere og dermed være med til at give svar på ”hvor meget og hvor mange”. Det kan være med til at skabe bedre forståelse af situation, kontekst og effekter.
• Tilpas spørgsmålene efter elevens alder og deres kontekst. For eksempel er bæredygtighed måske ikke bredt forstået af alle elever mens de måske bedre kender til klimaændringernes indvirkning på deres daglige liv.
• Interviews med elever f.eks. fokusgruppeinterviews kan foretages i form af en workshop, hvilket kan være til gavn for både elever og lærere for at forstå sociale normer relateret til madspild og reduktionstips.

Lærere og læseplansudviklere har også en vigtig rolle at spille når det gælder en indsats mod madspild i skolen

• Materialer om madspild kan med fordel tilpasses allerede eksisterende undervisningsaktiviteter såsom madkundskab, SDG-fokuserede aktiviteter og STEM fag såsom naturvidenskab, matematik eller design.
• Undervisning og læring bliver mere interessant, når man inddrager praktiske eksempler på bæredygtighed og forbinder teorien med børns daglige aktiviteter. Dette kan opnås ved at inkludere praktiske aktiviteter såsom en projektbaseret læringsuge, madlavning, skolehavearbejde, høst osv.
• Undervisningsmaterialer og aktiviteter om mad og tilberedning af madpakker kan inddrage Skole-Til-Hjem læring ved at engagere forældre og hjælpe dem med at bygge videre på deres færdigheder i at tilberede madpakker og ikke mindst at tage dialogen med deres børn

Mukti Ram Chapagain og Subash Rana er PHD studerende på Institut for Geovidenskab og Naturressourcer. Bent Egberg Mikkelsen er professor på Københavns Universitet og lunds Universitet. CHORIZO projektet er finansieret af EU’s Horizon forskningsprogram under kontrakt nummer 101060014. Læs mere om den del af projektet, der har med skoler at gøre på https://chorizoproject.eu/case-4-school-food-waste-and-relation-with-obesity-and-malnutrition/