Kok og familiefar har oprettet et borgerforslag om skolemad og større fokus på madkundskab i skolen
Skolemad er et skridt på vejen til at løse flere kriser, bl.a. inden for mistrivsel, sundhed og klima. Samtidig er det en måde at gøre madkundskab til en endnu større del af den danske folkeskole, da eleverne selv skal være med til at tilberede maden. Derfor bør det indføres på alle landets skoler inden for nærmeste fremtid.
Børn bliver inddraget i stadig mindre grad i madlavningen. Derfor lærer de ikke de nødvendige færdigheder ved madlavningen og spisning som er vigtige videre frem i livet. I en skolemadsordning skal eleverne være inddraget i madlavning og servering, samt de skal have haft fingrene i jorden for at opleve hvor maden kommer fra. Skolemad skal nemlig ikke bare være den hurtige levering af ernæringsrigtig mad i en termokasse ude foran klasseværelset. Det skal være skolehaver med mad direkte fra jorden. På den måde bliver de også en del af værtskabet og det giver mere mod og lyst til at smage.
Mistrivsel
Spisning er en værdifuld vej til stærke fællesskaber og derfor også en kilde til trivsel. Måltider har historisk, og er stadig, et samlingspunkt hvor mennesker mødes og udveksler meninger i en god tone. Et stærkere fællesskab vil medføre en højere trivsel, fordi man oplever at bidrage værdifuldt til samværet med ens klassekammerater. Mad er ernæring og meget mere; det er en kilde til samhørighed og trivsel. Vi har gentagne gange set, hvordan fælles måltider bringer glæde og entusiasme blandt både børn og voksne. Derfor bør mad ikke kun være et individuelt anliggende, men et fælles ansvar for at opretholde trivsel og samhørighed.
Sundhed
Både den fysiske, psykiske og sociale sundhed kan styrkes gennem skolemad. Når man er en del af et fællesskab, så øges modet til at smage og spise mange grøntsager som er godt for både jorden og kroppen.
Klima
Skolemad giver mulighed for ikke bare et opgør med de kedelige madpakker, men også med de dårlige klimaaftryk, som den typiske madpakke sætter. Eksempelvis er kødpålæg en klassiker hos de fleste og mange er måske ikke klar over, hvilken negativ påvirkning det har på klimaet. Særligt når 30% ryger direkte i skraldespanden, for madpakker udgør en betydelig kilde til madspild. Det er uheldigt, da der er investeret tid og ressourcer i at producere, handle, smøre og vaske efter dem.
Børn får kompetencer og færdigheder inden for madlavning, når de undervises i madkundskab. Desværre har dette fag ikke tilstrækkelig tid sammen med børnene, hvis de både skal lære om tilberedning, hygiejne, husholdningsbudget, næringsstoffer og smag. Derfor kan skolemad og tilberedning af skolemad være med til at løfte denne opgave, så de kommende generationer bliver bedre til at lave mere smagfuld og nærende mad, end deres forældre. Desuden er mad heller ikke kun madkundskab; det er også matematik, naturvidenskab, sprog og kulturhistorie. Ved at integrere madlavning og fællesspisning i undervisningen kan vi styrke elevernes færdigheder på tværs af faglige områder. Det vil bidrage til at gøre undervisning praktisk og håndgribelig.
Støt borgerforslaget her
