MADværkstedet Madspild

Hvilken rolle spiller skolerne i den grønne omstilling?

Skolen har en utrolig forvandlingskraft, når vi taler om at (ud)danne vores unge til fremtiden. Skolen er en platform, hvor nysgerrighed kan vækkes og erfaring kan drages. Dét skal vi benytte os af – hvilket et nyt samarbejde mellem Arla Fonden og Silkeborg Kommune er et eksempel på.

MADværkstedet Madspild

MADværkstedet Madspild er Arla Fondens nyudviklede undervisningsforløb, som tager sit afsæt i FN’s verdensmål 12: ’Ansvarligt forbrug og produktion’ og i særdeleshed delmålet 12.3 om at reducere madspild. I 3 sammenhængende lektioner får eleverne gode råd, inspiration og erfaring i at tilberede de råvarer, der ofte ender i skraldespanden. Eleverne tilbereder madspildsretter til en fælles klassebuffet, der til slut nydes med umådelig stor stolthed. Således tager eleverne et vigtigt skridt mod at kunne forvandle rester og overskudsråvarer til nye lækre måltider. MADværkstedet Madspild skaber praksisnær erfaring og eleverne går fra undervisningen med ny viden og redskaber, der kan omsættes til konkret handling i dagligdagen. Alt sammen med det formål at reducere madspild.

 

Chips af tørre tortillapandekager, ’Karlas luksusdip’ på den sidste rest creme fraiche og hjemmelavet æwlekage…

Kun fantasien sætter grænser, når eleverne går i køkkenerne – her er der nemlig ingen opskrifter, som skal følges til punkt og prikke. Med kyndig vejledning fra Arla Fondens madunderviser afprøver eleverne i stedet idéer, teknikker og sammensætninger, for på den måde at blive bedre til at undgå madspild. Den afprøvende tilgang lærer dem, at forskellige rester og overskudsråvarer kan blive til utallige af retter, hvis bare der krydres med en god håndfuld kreativitet. Og netop dét er vigtigt. ”I Arla Fonden har vi stor erfaring med at lade børn og unge finde på, smage til og prøve sig frem. Netop den metode giver dem både lyst til at lave mad og skaber en frihed i køkkenet, som er helt afgørende, når vi alle skal undgå madspild nu og i fremtiden” lyder det fra Arla Fondens direktør, Sanne Vinther.

 

 

Info:

Madværkstederne i Silkeborg Kommune er muliggjort af støtte fra LB Fonden. LB Fondens primære formål er at yde støtte til kulturelle, uddannelsesmæssige og/eller forskningsmæssige formål til gavn for undervisningsområdet. Fra formand, Mette Meulengracht Jensen, lyder det: ”LB Fonden støtter projektet ”Unge mod madspild”, da det flugter perfekt med fondens tema om at sætte fokus på at skabe ansvarligt forbrug og ansvarlige produktionsmetoder i en undervisningskontekst.”

 

Arla Fonden arbejder for børns bæredygtige madvaner og har siden 2014 skabt undervisningsaktiviteter for børn og unge. Med over 10.000 skoleelever på fondens to MADlejre, har fonden valgt at tage sin metode, principper og erfaringer videre og udvikle nye aktiviteter, så der kan skabes læring og maddannelse for endnu flere børn. MADværkstedet Madspild er et eksempel herpå.

Abonnér på vores nyhedsbrev

Abonnér på vores nyhedsbrev

Få hver måned vores nyhedsbrev, med gode tilbud, nyheder, aktuelle links og meget mere.

Nyhedsbrevet er åbent for alle, men visse tilbud og indhold på vores hjemmeside via link i nyhedsbrevet er forbeholdt medlemmer og kræver login.

Vi byder dig velkommen, og håber du får glæde af dit abonnement. Du kan, selvfølgelig, framelde nyhedsbrevet når du vil. 

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbrevet.