Foreningen for Madkundskab har 80 års jubilæum

Erling Jensen

Af Erling Jensen, Blæsbjerghus

Jeg blev kontaktet af Lone Carlson, formand for foreningen, om jeg havde mulighed for at lave en artikel om foreningen, der gerne ville markere foreningens 80 års jubilæum. Det ville jeg selvfølgelig gerne hjælpe med, og min baggrund som tidligere redaktør, webmaster gennem 22 år, gjorde, at jeg måtte i gang med researchen. Jeg er stadig støttemedlem, men havde ikke gemt nogle gamle dokumenter m.m., men heldigvis kunne Kent Carlson, nuværende redaktør, webmaster fodre mig med en masse materiale, som var på næsten 2 GB. Og så var det ellers med at komme i gang.

Jeg blev ansat i 1997 som redaktør og annoncesælger. Var til samtale med formand Lisbeth Lentz og hovedkasserer Elsemarie Hougaard, og det var en stor glæde, at jeg kom i gang med arbejdet.

Jeg var ansat på Særslev Skole på Nordfyn, hvor jeg var en af de tre mænd, der underviste i hjemkundskab. Var med mine 188 cm den mindste, så der var noget at se op til. Gennem nogle år havde jeg ved siden af lærerjobbet haft journalistisk firma, hvor jeg lavede forskellige artikler til ugeaviser. Gennem arbejdet i Odense Atletik havde jeg god erfaring med sponsorarbejde, så annoncesalget til Hjemkundskab var næsten til højrebenet. Hjemkundskabslærerforeningen havde da godt 1600 medlemmer, så der var økonomisk mulighed for at lave seks årlige udgivelser og bladet var altid på 24 sider, og det gav lidt problemer, da der efterhånden ofte var 4-5 siders annoncer, så Sonja Nørby der var formand fra 1998 – 2004 på et tidspunkt sagde, at nu måtte jeg ikke sælge flere annoncer, da Hjemkundskab ikke skulle være et annonceblad. Sjovt nok blev det slet ikke overvejet at lave et blad på 28 sider, hvilket økonomisk havde været en god ide, og der havde været det samme redaktionelle indlæg som tidligere.

Det var en del af arbejdet som redaktør, at jeg deltog i hovedstyrelsesmøderne, hvor der bl.a. blev vendt, hvilke temaer der skulle dækkes i de enkelte blade. Hovedstyrelsen kom med forslag til mulige skribenter, som jeg så kontaktede. Det var både seminarielærere, hjemkundskabslærere og brancheforeninger, der blev kontaktet, og det har aldrig været svært at få motiveret nogen til at bidrage med en artikel, selv om der ikke kunne tilbydes et stort honorar.

Landskurser og konferencer har altid været væsentligt

– Vi er jo ikke stoppet med at holde landskurser, men efter reformen i 2013 blev det gradvist mere og mere svært at få deltagere nok til vores kurser. Derfor begyndte vi så småt at tænke mere ud af boksen, efter at vi et år endte med at aflyse kurset i 2016. Det er det værst tænkelige for fremtidige kurser, fortæller Lone Carlson, der har været formand for foreningen siden 2013, efter at hun i nogle år havde været kasserer.

De senere år har vi lavet konferencer, og i forbindelse med coronaen har vi udvidet muligheden for vidensdeling med webinarer. De har været særligt succesrige, og er formentlig også årsagen til den lille fremgang i vores medlemstal. Vi håber og tror fortsat på, at muligheden for at holde egentlige kurser igen melder sig. Vi har et i støbeskeen, som vi gerne vil holde på Det Grønne Museum omkring historisk mad, men en rundspørge har vist, at der er større behov for endnu et webinar omkring valgfagsprøven. Datoen er endnu ikke fastsat, men det kommer til at ligge først i det nye år, fortæller Lone Carlson videre.

Inger Vincentz fra Sjælland havde på et tidspunkt fortalt, der i 80´erne blev afviklet to årlige landskurser. Et forår- og et efterårskursus, og det var meget velbesøgte landskurser, hvor det var uklogt at vente med at tilmelde sig. Medlemstallet var tidligere meget højt. Huskeren siger, at der i 1997 var godt 1600 medlemmer. Kan også huske, at et år hvor landskurset var på Gl. Avernæs var deltagertallet så højt, at der også var indkvartering på Gl. Brydegaard, der ligger nogle kilometer fra kursuscentret.

Som redaktør deltog jeg jo i hovedstyrelsesmøderne, og det var en meget væsentlig del af opgaverne at deltage i landskurset og lave artikel til Hjemkundskab.

Birgit Jensen og Kirsten Marie Pedersen har arbejdet meget med landskurserne

Birgit Jensen

Kirsten Marie Pedersen

Der er flere, som har arbejdet intenst med landskurserne, men Birgit Jensen og Kirsten Marie Pedersen fra Fyn har gennem mange år ydet en meget stor indsats. Kirsten Marie var ansat på lærerseminariet i Odense, der senere ved fusioner kom under CVU Fyn, og fra 2008 er en del af professionshøjskolen University College Lillebælt sammen med Skårup Seminarium og Jelling Seminarium.

Kirsten Marie og Birgit havde et glimrende samarbejde, og der blev altid set frem til, hvad temaet og programmet var til det årlige landskursus.

Birgit har jo rundet de 70 år, så hun er ikke mere med i bestyrelsen, eller er formand for Region Fyn, hvor hun også sammen med Kirsten Marie var virkelig aktiv.

På hovedstyrelsesmøderne kunne jeg da også ofte opleve, at der fra Birgit kom en del spørgsmål. Især da jeg på et tidspunkt også blev forretningsfører i foreningen. Det blev bestemt oplevet positivt.

De forskellige landskurser

Hvor landskurserne i 90´erne og før var kurser, der allerede startede onsdag til fredag, blev det nødvendigt at reducere, så kurset var fra torsdag – fredag.

Landskurserne var i samarbejde med Undervisningsministeriet, da der herved var tilskud til afviklingen af kurset.

Landskursus 2010

Jeg har valgt at sætte fokus på landskurset 2010, der var et kursus i Udeliv – læring i det fri. udendørs madlavning,

Kurset foregik på og omkring Gl. Avernæs, tæt ved Helnæs. Der var mindre workshops af tværfaglig art i forbindelse med hjemkundskab. Frokostmenuen blev tilberedt og spist under åben himmel.

Hver kursist fik en CD-rom med indhold vedrørende ”læring i det fri”.

Oplægsholdere var undervisere på CVU Lillebælt Kirsten Jensen og Ove Eskildsen’

Der var desuden kursus i ”Slowfood”.
Her fortalte Andreas Hader fra ”Slow Food Danmark om arbejdet for at fremme udviklingen af kvalitet i fødevareproduktionen.”

Kurset kostede 2.500 kr – 2.700 kr., hvis man ønskede bustransport til Gl. Avernæs.

Ole Poulsen fortæller til en af kursisterne

Ole Poulsen fra Holbergskolen i København deltog i kurset. Han havde været med i bestyrelsen i flere år og var en virkelig ihærdig og engageret lærer. Han var oprindelig uddannet kok og havde været køkkenchef på store hoteller, også i udlandet, men da han var i 30´erne besluttede han, at han ville uddanne sig til lærer, hvor hjemkundskab blev hovedfaget. Ole kom altid med meget grundige forklaringer, men bestemt ikke kedeligt. På flere landskurser har jeg siddet til hen på natten over nogle glas rødvin og talt med Ole.

Artiklen var i Hjemkundskab maj 2013.

For første gang foregik Hjemkundskabslærerforeningens landskursus i udlandet. Med Karen Aagaard Riisberg, lektor ved UC Sydjylland som rejseleder, blev der arrangeret en studietur til Berlin, som blev meget vellykket.

Tekst og fotos: Erling Jensen, redaktør og begejstret deltager på studieturen.

Væk fra lockouten. Af sted sammen med 19 andre kursister til Berlin, den tyske hovedstad, hvor Karen Aagaard Riisberg fra den 18. – 21. april 2013 havde tilrettelagt et fremragende og meget udbytterigt program.

Kulinariske øjenåbnere

I løbet af de fire dage var der flere grænseoverskridende kulinariske oplevelser, der satte mad og fødevarer i et anderledes perspektiv.

Første aften var vi fx på Haus der hundert Biere, der er en kombination af restaurant, hvor der kan nydes en god tysk middag og ellers prøve at vælge en af de mange, mange forskellige øltyper. Jeg er en stor mand, der har en god appetit, men helt ærligt kom jeg denne aften på en særlig prøve, idet jeg fik serveret den største kålroulet, som jeg nogensinde har fået. Tallerkenen var ikke rund, men oval, hvor der udover kålrouletten var kartofler og brun sovs. Og der var enormt meget, så jeg måtte for første gang nogensinde opgive at spise op. Og det var ikke fordi, at det smagte dårligt.

Tværtimod men mængden var bare alt, alt for stor! Det virkede helt forkert, at der røg god mad ud i skraldespanden!

At spise uden at kunne se noget overhovedet

Fredag aften skulle vi på Haus Unsichtbar, en restaurant hvor tjenerne er blinde, og hvor der er totalt mørkt i lokalet. Vi blev ført ind i restauranten i gåsegang og fik så ellers anvist vores pladser. Vi blev inddelt i forskellige bordgrupper, og med stort vovemod havde vores gruppe på otte valgt en treretters surprise menu. Jeg skulle lige føle mig frem for at finde glasset med fadøl, og så var det ellers nødvendigt at prøve at kommunikere med de andre og virkelig bruge de øvrige sanser. Lidt overraskende gik det fint med at tale sammen, jeg har ellers lidt nedsat hørelse, men måske var hørelsen blot denne aften ekstra på dupperne.

Vi var ret enige i, at forretten var laks med tilbehør.

Hovedretten var en større udfordring. Er det ikke kål vi får, spurgte jeg Anne Dorthe Jensen fra Aalborg, og vi kunne blive enige om, at det var savojkål med kalvekød. Spiser du også med fingrene var næste spørgsmål? Her var vi også enige.

Det var helt umuligt at spise med kniv og gaffel, men pyt der var jo ingen, der kunne se, at vi havde sovs på fingrene, eller sad og suttede på poterne.

Det var en grænseoverskridende oplevelse at spise på Haus Unsichtbar.

Birgitte Jensen fra Horsens måtte opgive at deltage i spisningen. Hun følte med det samme et stort ubehag og fik koldsved og hjertenbanken. Mørket var en for voldsom oplevelse.

Det var ikke billigt at spise på Unsichtbar, men det kan anbefales, hvis man vil have en særlig sanselig oplevelse.

Spisning på Pinelli am Abend

Lørdag aften besøgte vi Pinelli am Abend, som er en restaurant, hvor psykisk handicappede serverer. Det gjorde serveringen lidt langsommere end sædvanlig, men det var meget livsbekræftende at se, hvor meget umage, at tjenerne gjorde ud af serveringen.

Det var bestemt en god oplevelse at spise på denne restaurant. Absolut en meget vellavet menu. Og den hyggelige betjening motiverede meget til ekstra drikkepenge.

Studieturen til Berlin var også besøg i det tyrkiske marked. Det store udbud af bl.a. frugt og grønsager var meget overvældende. For første gang så jeg friske mandler.

Søndag besøgte vi Gemäldegallerie, der kunne give inspiration til brug af malerier i hjemkundskabsundervisningen.

Alt i alt var alle enige i, at det havde været en fremragende studietur til Berlin. Karen Aagaard Riisberg skal kun have ros for planlægningen af turen. Det faglige indhold var meget stort, og der var tid til at opleve Berlin på egen hånd. Jo – stemningen var helt i top.

Vi tror ikke, at det er sidste gang, at Hjemkundskabslærerforeningen laver en udenlandsk studietur.

To år senere i 2015 arrangerede Karen Riisberg en studietur til Hamborg.

Fra den 30. september til lørdag den 3. oktober blev der arrangeret en studietur, hvor temaet var Nydelsesmidler, hvor der blev relateret til de nye forenklede mål.

Prisen var 3.600 kr.

Det er begrænset, hvad jeg har kunne finde af reportage, omtale af studieturen. Som følge af de stadig højere distributionsudgifter, dalende antal medlemmer og abonnenter blev Hjemkundskab fra 2013 kun udgivet i trykt form en gang om året. De øvrige tre blade kunne kun læses på hjemmesiden.

Som følge af at Hjemkundskabslærerforeningen skiftede navn til Foreningen for Madkundskab hedder bladet fra 2014 Madkundskab, men bliver kun til og med 2014 lavet som magasin. Herefter kunne nyheder, artikler m.m. kun læses på hjemmesiden og via nyhedsbreve.

Jeg har ikke nogen af disse nyhedsbreve.

Karen Riisberg havde endnu engang lavet en rigtig god studietur, hvor der deltog i alt 14. Heraf fem fra Sorø Husholdningsskole og fire fra Rosengårdskolen i Odense.

Temaet var jo nyhedsmidler, så der var besøg på et chokolademuseum, Wasserschloss Teekontor, The Museum og et kafferisteri, og selvfølgelig var ture i selve Hamborg.

I 2012 eksisterede Hjemkundskab stadig, og der blev udgivet et 70 års jubilæumsblad.

Ulla Hedegaard

Den daværende formand Ulla Hedegaard skrev om foreningen:

For 70 år siden tog nogle skolekøkkenlærerinder initiativ til at slutte sig sammen i en forening, med formålet at varetage faglige og fagpolitiske spørgsmål. Baggrunden var, at der var kommet ny folkeskolelov i 1937, som gradvis indførte skolekøkken som fag på alle landets skoler. Det

betød store ændringer, som skolekøkkenlærerinderne måtte få indflydelse på. Udover det faglige og det fagpolitiske var der også en skjult dagsorden, at ikke andre faggrupper skulle undervise i faget – her blev nok tænkt på husholdningslærerne.

Danmarks Skolekøkkenlærerindeforening ville være en landsdækkende forening i opposition til den københavnske ”Pædagogisk Forening for Husholdningslærerinder og Skolekøkkenlærerinder”. Vedtægterne sagde, at der skulle dannes syv lokale kredse, hvis formænd skulle udgøre bestyrelsen.

Som medlem kunne optages enhver uddannet skolekøkkenlærerinde. Det første år var medlemstallet på ca. 100 og kontingentet 10 kr., der kunne deles i to betalinger!

Begrundelser for at danne foreningen var både uddannelsesmæssigt og fagets status på skolerne.

Fra referatet af et møde i begyndelsen af 1943 i Danmarks Skolekøkkenlærerindeforeningen gør frøken Thyra Jacobsen (formand for København og Bornholm) rede for:

Problematikken ved at lade førskolelærerinderne undervise de ældste klasser.

• ”De ældste Klasser – skal de undervises af Forskolelærerinder?

Skolekøkkenuddannelsen bygges på Fysik og Naturlære, derfor kræves der fuld Læreruddannelse med Naturfag som Speciale”

Manglende forståelse for faget ses også af følgende udtalelser:

• ”Det er en god Formiddagsplads, de har, for den Løn, De modtager”.

• ”Man har været inde paa, at Lærerkonerne godt kunde overtage den Undervisning, uden forudgående Kursus af nogen Art.”

• ”Jeg er Frue og kan godt tage Timerne i Skolekøkkenet.”

Derfor var det af stor vigtighed at få uddannet flere skolekøkkenlærerinder samt at dygtiggøre medlemmerne, så ingen kunne være i tvivl om, hvor fagligt kvalificerede og uundværlige de var.

Formand Gerda Lebrecht-Nielsen gjorde på foreningens vegne et meget stort stykke arbejde for at få uddannelsen gjort mere ensartet, krav om antal lektioner og eksamen. Resultatet blev en ny, fuld uddannelse i skolekøkken fra 1955, der gjorde husgerning til linjefag og en integreret del af læreruddannelsen.

En af foreningens mærkesager blev fra starten at arrangere kurser, foredrag og demonstrationer. Specialkursus i Husholdning ved Århus Universitet var medvirkende til fra starten i 1946, at opkvalificere det faglige niveau.

Dengang som nu var der behov for at højne fagets status. I undersøgelsen foretaget i samarbejde med 24 timer og en tilsvarende undersøgelse foretaget af UNI C 2009 samt kortlægningen viser, at ca. 1/3 undervises af ikke uddannede lærere.

Nu er det nok ikke Fruer, der varetager undervisningen, men det skyldes andre ting blandt andet den faseopdelte skole, hvor lærerne kun underviser på få klassetrin. Det er ikke af mangel på uddannede lærere, men en prioritering på skolerne.

Det er dog bemærkelsesværdigt, at vi ikke udnytter lærernes kvalifikationer på mange skoler i landet.

Formålet i dag

Selvom foreningen nu er 70 år, er det stadig foreningens mål at varetage faglige og fagpolitiske spørgsmål.

Som der står i § 3 i foreningens vedtægter om foreningens formål:

• at udvikle faget hjemkundskab i folkeskolen.

• at støtte fagets lærere i det pædagogiske arbejde.

• at vejlede i tjenstlige – og økonomiske spørgsmål samt styrke sammenholdet blandt medlemmerne.

Jeg mener, at medlemmerne i høj grad bliver inspireret til at udvikle faget i undervisningen gennem vores fine opdaterede hjemmeside og inspirerende og faglige relevante blade. Vores kurser gennem tiderne har også været yderst veltilrettelagte med stor faglig udfordring og kollegial sparring. Foreningen giver råd og vejledning til medlemmerne om blandt andet tid til indkøb og til- syn og i samarbejdet med de faglige foreninger i DLF arbejdes der på, at gøre vilkårene så gode som muligt.

Lige nu arbejder vi på at få UVM til at overveje deres beslutning om bortfald af tilskud til underskudsgaranti til kurser afholdt af de faglige foreninger fra 2013. Vi mener, at det netop er de faglige foreninger, der har sørget for den pædagogiske udvikling og kursusvirksomhed gennem årene. Vi har skrevet og henstillet, at de genoptager beslutningen.

Dette tages også med på mødet i de faglige foreninger i november måned, hvor der vil blive afsendt en fælles skrivelse. Jeg håber rigtig meget, det giver resultat.

Her i 2012 synes jeg faget blomstrer. Eleverne er meget glade for faget, forældrene ligeså. Flere end ni ud af ti vurderer, at deres børn synes godt om at lave mad, og ¾ af de børn, som har eller har haft hjemkundskab, vurderes at synes godt om faget. Og, det er ikke blot børnene eller deres forældre, som synes om hjemkundskab. Adspurgt om de er enige i, at hjemkundskabsundervisningen i folkeskolen bør opprioriteres, f.eks ved at tilføre flere penge, svarer mere end 80%, uanset om de har børn, at de er enige eller meget enige heri.

Spændende tiltag

Også i dette efterår er der mange spændende tiltag i undervisningen, hvor foreningen er med som partnere.

Madpakkens Dag, GoCook, hvor temaet i år er madpakken samt det nye tiltag – DM i Hjemkundskab.

Der er omkring 75 klasser, som har meldt sig til DM . Jeg synes, det er et meget spændende projekt, som jeg håber, bliver en tilbagevendende begivenhed. Desuden har vi jo Smagens Dag i september, hvor der altid er et inspirerende undervisningsmateriale, som kan hentes på nettet. Jeg synes, at der sker meget med vores fag og fagområde. Jeg håber, at når næste jubilæum skal markeres har foreningen vokset sig større og faget har fået bedre vilkår i skolen, således at hjemkundskabslærerne fortsat synes, det er skolen bedste og vigtigste fag.

Stort tillykke med foreningens 70 års jubilæum.

Ulla Hedegaard

I 70 års jubilæumsbladet havde Lisbet Lentz også en artikel.

Hjemkundskabslærerforeningen bidrog til at sætte kursen for mit liv

Lisbet Lentz

Af Lisbet Lentz, formand for Hjemkundskabslærerforeningen 1992 – 1998

Tak for invitationen til at skrive et indlæg i det blad, som markerer foreningens 70 års jubilæum. Det er en velkommen anledning til at lade tankerne flyve og genopleve gode minder, og til at sende alle de gæve kvinder og mænd, som jeg arbejdede sammen med i de år, hvor jeg var aktiv i foreningen, en kærlig tanke.

Jeg er rigtig glad for, at der stadig er liv i de faglige foreninger, for det at være en del af et frivilligt forpligtende fællesskab har givet mig så meget.

Jeg husker de år, hvor jeg var aktiv i foreningen som en spændende og lærerig periode, og den kompetenceudvikling, som jeg gennemlevede i de år, spiller stadig en vigtig rolle i mit liv, for Hjemkundskabslærerforeningen har været med til at gøre mig, til den jeg er.

Selv om jeg har været medlem af foreningen i ca. halvdelen af foreningens liv, og selv om jeg i dag har ansvar for et helt skolevæsen, så kan jeg ikke bidrage med at tegne et retvisende billede af faget anno 2012. I stedet har jeg valgt at bruge denne enestående chance til at dele mine tanker om, hvad foreningen har bidraget med til mit liv, og hvordan jeg tænker, at faget kan bidrage som en brik i det danske uddannelsessystem.

Min første udgivelse

Som ung lærer i 80erne deltog jeg fast i foreningens to årlige landskurser, forårskurset og efterårskurset.

Min rare inspektør fandt det helt rimeligt, at jeg som eneste hjemkundskabslærer på skolen, fik mulighed for at tage på kursus og møde andre hjemkundskabslærere og hente inspiration og ny energi.

Kurserne havde altid et attraktivt og aktuelt fagligt indhold, og så gav de mulighed for at dele viden og erfaringer med kolleger fra hele landet.

På et kursus i starten af 80erne fortalte jeg om et undervisningsforløb, som jeg havde kørt om ”Mad fra fremmede lande”, og det resulterede i, at redaktøren af bladet henvendte sig til mig og spurgte, om jeg ville skrive en artikel til bladet om mit undervisningsforløb. Jeg havde aldrig skrevet en artikel, så jeg blev både glad for opfordringen og lidt beklemt ved situationen. Jeg besluttede mig for at tage udfordringen op og skrev artiklen, der blev bragt i bladet. Det var en god oplevelse, og den gav mod på mere. Det blev til flere artikler, og med disse skriverier blev grundstenen lagt til bøgerne:

”Hvordan”, ”Hvorfor”, ”Sådan” og ”Hvad,…”

Når jeg tænker tilbage på de mange weekender, hvor jeg eksperimenterede med råvarer og komponerede opskrifter og stjal tid til at skrive på den nyindkøbte sort/hvide computer med skrivehovedprinter, så mærker jeg, at smilet breder sig på mit ansigt.

Foreningens eksistens skabte muligheden for, at jeg oplevede, at nogen tænkte, denne opgave kan Lisbet sagtens klare, og den tillid gav mig mod til at komme i gang med at skrive, og til at dele mine ideer med andre. Tak for det!

Mit første lederjob

I 1992 blev jeg valgt til formand for foreningen, og det var et tillidshverv, som jeg var rigtig glad for. Jobbet som formand for hjemkundskabslærerforeningen gav mig mulighed for at prøve kræfter med lederskab, faglig- og strategisk ledelse, personaleledelse, ansættelsessamtaler, økonomistyring og administration. Læringskurven var stejl i den første tid, for formandsposten bød på særdeles attraktive opgaver. Jeg havde en ansat redaktør, som skulle ledes, og i min formandsperiode var der udskiftning på denne post, så jeg skrev stillingsopslag og gennemførte ansættelsessamtaler.

Jeg var også en hyppig gæst i Undervisningsministeriet, for jeg blev inviteret med i det lille læseplansudvalg, der skrev læseplanstillægget ”Hjemkundskab og edb”.

Da vi 1993 fik en ny Folkeskolelov, skulle der både skrives nyt formål, læseplan og undervisningsvejledning, og det vigtige og interessante arbejde fik jeg også mulighed for at deltage i.

Formandsposten fik mig til at se ledelse som et fag, og i dag er jeg taknemmelig for, at jeg fik lov til at træne ledelse på den lille foreningsbane, inden jeg kastede mig ud i ledelse af en skole, et evalueringsinstitut og en kommune.

For mig handler ledelse om at sætte rammer og retning for organisationen og medarbejderne, og at gøre det på en måde, der skaber klarhed, giver mening og plads til bevægelse.

Derudover har jeg som leder ansvar for at skabe liv, der hvor der ikke er liv, og til at give plads til liv, der hvor der er liv. Sådan formulerer jeg mit ledelsesansvar i dag, og jeg indrømmer gerne, at den klare ledelsesvision kunne jeg ikke formulere for 20 år siden.

Mad til mennesker

Hvilket råd vil jeg give undervisningsministeren, hvis hun spørger mig, hvilken ramme og retning hun skal sætte for faget hjemkundskab?

Inden jeg går i gang med at dele min ide til fremtidens hjemkundskab med jer, vil jeg beskrive den udfordring, som jeg ønsker at løse ved at ændre fagets navn, status, placering og omfang.

Jeg vælger at sætte fokus på en udfordring, hvor folkeskolen er i leverandørrollen.

Det er en udfordring, der efter min vurdering har stor betydning for samfundsudviklingen.

Udfordringen er den markant dalende søgning til erhvervsuddannelserne.

Jeg tror, at hjemkundskab og de øvrige praktisk musiske fag kan spille en rolle i forhold til denne udfordring. Når jeg studerer statistikker for ungdomsuddannelserne, så står det lysende klart, at andelen af unge, der vælger en gymnasial uddannelse stiger og stiger, mens andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse, falder katastrofalt. Når jeg til faldet i tilgang til erhvervsuddannelserne lægger min viden om, at knap halvdelen af de elever, der starter, ikke gennemfører uddannelsen, så tænker jeg, ”Hvad er det for et samfund, vi er ved at skabe?” og ”Hvordan vil et samfund uden uddannede håndværkere fungere?” og ”Hvad skal der til for, at vi kan vende denne udvikling?”

Mad til mennesker

”Hvad er det for en identitet vores fag har, og hvad er det for en identitet, som vi gerne vil give faget?”

”Hvad er det for historier, som vi skal gå i gang med at fortælle om vores fag?” Jeg vil rigtig gerne fortælle historien om, at hjemkundskab er faget, hvor vi sætter fokus på ”Mad til mennesker”. Jeg vælger dette nye navn til faget, fordi det består af tre gode danske ord, og fordi faget handler om mad til mennesker.

Derudover er ”Mad til mennesker” netop navnet på en af de 12 indgange til erhvervsuddannelserne.

Det er den indgang, der fører til uddannelser som bager, konditor, slagter, gastronom, mejerist, ernæringsassistent og tjener mm.

”Hvilken effekt kan vi skabe, hvis en ny folkeskolelov bygger på et udvidet timetal, der sikrer, at der også findes praktiske fag i fagrækken i overbygningen, og hvis disse fag bliver lanceret som smagsprøver og bindeled til erhvervsuddannelser?”

Er det en sag, som vi skal bringe videre til det politiske niveau?

Sonja Nørby – formand 1998 – 2004 skrev:

Min tid som fagkonsulent og formand

Af Sonja Nørby, formand for Hjemkundskabslærerforeningen 1998 – 2004

Hjemkundskabslærerforeningen fylder 70 år, og i den anledning har man bedt mig om at fortælle lidt om min tid som fagkonsulent og som formand for foreningen.

Hjemkundskab har i hele mit virke som lærer været mit faglige hjertebarn.

Det førte da også til, at jeg i 1987 fik mod på at søge stillingen i undervisningsministeriet som fagkonsulent i hjemkundskab med primær ansættelse på min skole tre dage om ugen og to dage i ministeriet.

Jeg skulle varetage hjemkundskab.

I 10 år fik jeg lov til at være fagets fortaler, beskytter og fornyer i ministeriet. Det var en spændende, udfordrende og travl tid med mange forskelligartede og interessante

opgaver – ikke mindst møder med andre lærere, der også brændte for faget.

Det altoverskyggende arbejde i min fagkonsulenttid var arbejdet med folkeskoleloven af 1995. I den forbindelse blev der i alle fag nedsat sekretariatsgrupper med dygtige fagfolk. Således også i hjemkundskab.

Det var et langvarigt, men spændende arbejde. Andre opgaver i ministeriet var fx udarbejdelse af hæftet: ”EDB og hjemkundskab”.

Også her hjulpet af en faglig kompetent sekretariatsgruppe. Prøven i hjemkundskab var ”fast” arbejde.

Dels med justering af prøvebekendtgørelsen, udarbejdelse af vejledning, planlægning af beskikket censur, censorkurser og ikke mindst udarbejdelse af de mange evalueringshæfter (PUE).

Kontakten til hjemkundskabslærerne

Af særlig værdi for mig og for faget som sådan havde de mange møder med hjemkundskabslærerforeningen og den praktiserende lærer. Jeg deltog – til stor inspiration for mig – i foreningens hovedstyrelsesmøder og landskurser. Her kunne jeg få en fin fornemmelse af, hvad der rørte sig i faget.

En anden god indfaldsvinkel til denne indsigt fik jeg ved mine mange skolebesøg. Når skolerne kontaktede mig, var det oftest, fordi der var problemer. Det kunne være totalt nedslidte faglokaler, hvor undervisningen ikke kunne udføres i henhold til de nye undervisningsmetoder og tanker for faget. Det medførte megen god samtale om undervisning i hjemkundskab.

Tilbagemeldinger fra skolerne bekræftede, at disse besøg var gavnlige og udviklende for faget, og ofte meddelte skolerne desuden, at kommunen endelig havde fået øjnene op for nødvendigheden af en renovering.

Talrige kurser holdt jeg landet over. Også her mødte jeg mange interesserede og dygtige hjemkundskabslærere, der var parate til at diskutere faget og dets muligheder. Kurserne kunne fx dreje sig om ny inspiration til at implementere tankerne bag fagets læseplaner, til at arbejde med undervisningstilrettelæggelse, prøvebestemmelser og evalueringsmetoder.

Mødet med landets hjemkundskabsundervisere samt det, at jeg arbejdede deltids på min egen skole – netop med hjemkundskab – medvirkede til, at jeg følte mig på sikker grund, når jeg skulle rådgive og vejlede fagets udøvere.

Det er umådelig vigtigt selv at vide, hvad det drejer sig om, når man skal hjælpe andre. Det gør også rådgivningen troværdig, når man selv har ”hænderne i bolledejen”!

Ud over disse aktiviteter fyldte det internationale arbejde en del. Det drejede sig om møder og konferencer inden for ernærings-, sundheds- og miljøområdet.

I 1997 var min tid som fagkonsulent slut. Fem måneder gik jeg ”ledig”, men overtog så formandsposten i Hjemkundskabslærerforeningen januar 1998.

Formand for hjemkundskabslærerforeningen

Mit ønske for foreningen var, at den bl.a. ved en ressourcestærk og aktiv medlemsskare af hjemkundskabslærere fortsat ville fremstå som en forening, der skulle varetage medlemmernes faglige og organisatoriske interesser i overensstemmelse med deres krav og ønsker.

Alle i foreningens hovedstyrelse arbejdede intenst på dette. Det gjaldt for os om at holde fingeren på pulsen og fornemme, hvad der rørte sig i faget. Nye tanker og idéer inden for hjemkundskabsundervisningen blev temaer dels i bladet Hjemkundskab, dels ved foreningens landskurser.

Der blev planlagt velbesøgte landskurser, som dengang alle blev gennemført. Til tider var der endog rift om pladserne. Det var tider! Der blev ført mange gode, faglige samtaler, og idéudvekslinger skortede det heller ikke på. Men der var også tid nok. Kurserne strakte sig over to dage med start onsdag aften – middag og foredrag – og slut fredag efter frokost. Dengang var der råd til, at lærerne kom på kurser for at få ny inspiration. Her i 2012 ser det jo desværre helt anderledes ud.

En stor del af foreningsarbejdet koncentrerede sig desuden om at vejlede og hjælpe hjemkundskabslærere landet over. Det kunne fx dreje sig om holdstørrelser, om antallet af ugentlige lektioner i forhold til den lokale læseplan, om undervisningstilrettelæggelse og om faglokaleindretning samt spørgsmål af mere fagpolitisk art, så som det overenskomstbestemte honorar for tilsyn og indkøb. Mange lærere måtte kæmpe en brav kamp for at få tilkendt dette honorar. Nogle opgav kampen for en stund, men efterhånden som de blev ”klædt på” med tungtvejende argumenter, fik de deres honorartildeling igennem.

(Man havde jo i så mange år sørget for, at lokalet var i orden, så man kunne vel bare fortsætte med samme procedure selv med en voksende ”kundekreds”? Indkøbene kunne man – hvis man ikke kunne få købmanden til at sende varerne – vel nok klare, samtidig med man selv købte ind!!)

Men nej, efterhånden kom der ”andre boller på suppen”, og hjemkundskabslærerne fik tilkæmpet sig det honorar, der passede til den enkelte skoles lokale forhold.

Den mere udadvendte virksomhed i foreningen var deltagelse i forskellige konferencer og møder. Det kunne fx være møder i Forbrugerrådet, i Undervisningsministeriet, i DKIN

(Den Danske Komité for internationalt, herunder nordisk, husholdningsfagligt samarbejde) og møder i Danmarks Lærerforening.

Stafetten blev givet videre

Efter 6 års virke som formand i hjemkundskabslærerforeningen blev stafetten givet videre til Ulla Hedegaard. Der er forskellige epoker i ens liv. Dengang var det hjemkundskab, det gjaldt. Nu er det familie, venner, fem børnebørn, kor, musik, have, svømning og livet i det hele taget, der er det centrale. Jeg har det dejligt og tænker ofte tilbage på en virkelig spændende og god tid med hjemkundskab i fokus.

I 2013 skrev Ulla Hedegaard

Ulla Hedegaard

Jeg siger hermed tusind tak for 10 år i Hjemkundskabslærerforeningens bestyrelse – heraf 8 år som formand for vores herlige forening.

Det har været 10 spændende år med mange udfordrende og interessante opgaver for foreningen og for faget hjemkundskab. Tusind tak for samarbejdet i hovedstyrelsen gennem årene til alle bestyrelsesmedlemmer.

En særlig tak til Erling Jensen for et ihærdigt og flot arbejde som redaktør af bladet Hjemkundskab og som webredaktør af hjemmesiden. Bladet og hjemmesiden har et meget indbydende layout og er indholdsmæssigt helt i top.

Der er mange udfordringer for den nye hovedstyrelse at arbejde med.

Jeg tænker blandt andet på, at UVM har afskaffet underskudsgarantien for vores kurser. Ikke at vi har fået store beløb, men det har været et fint sikkerhedsnet, når kurserne tilrettelægges.

Trods manglende støtte er det glædeligt at se, at der er et fint antal, der har meldt sig til studieturen til Berlin.

Gennem undersøgelsen i samarbejde med 24 timer i foråret 2010 blev det påvist, at faget ikke har gode vilkår overalt i landet. Også kortlægningen fra UVM jan 2012 viser, at de praktiske fag ikke har den status, som jeg helt klart synes, de bør have. Jeg havde håbet, og også fremført i UVM, at faget skal have sit eget minimums timetal fastsat fra centralt hold, når en reform af folkeskolen – Ny Nordisk Skole- gennemføres i løbet af kort tid.

Et glædeligt initiativ sidste år er afholdelse af DM i hjemkundskab i samarbejde med Madkulturen. Fantastisk at få øget fokus på faget og opleve elevernes engagement. Meget fint at undervisningsministeren deltog ved finalen i uge 4, måske får hun større forståelse for faget gennem dette initiativ?

På repræsentantskabsmødet i november var der en god debat om faget og foreningens fremtid, og særdeles positivt var der mødt flere op til at gå ind i foreningsarbejdet – så mange, at der var kampvalg om posterne i hovedstyrelsen. Lone Carlson var villig til at stille op som formand og blev enstemmigt valgt.

Tillykke! Jeg hilser Lone meget velkommen som ny formand og ønsker Lone og resten af hovedstyrelsen rigtig god vind fremover.

Lone Carlson blev ny formand i 2013

Lone Carlson

1. januar 2013 blev dagen, hvor vi endeligt måtte tage farvel med en god og engageret formand. Ulla Hedegaard bebudede allerede for nogle år siden, at hun ønskede at trække sig. Som det ordentlige menneske hun altid har været, så valgte hun at blive siddende, således at vi i ro og mag kunne kigge os om, efter mulige kandidater. Men hendes endegyldige skæringsdato var altså 1. januar. Vi tænkte og vi ledte, for hvem skulle dog kunne træde i stedet for så kompetent et menneske? Beslutningen blev, at vi måtte imødese nogle omfordelinger af poster, og jeg kunne fratræde min kasserergerning og i stedet stillede mig til rådighed som formand.

En post jeg altid har fundet spændende.

Til al held mente man også på repræsentantskabsmødet, at jeg ville kunne løse opgaven. Og her er jeg så; på en ny ”pind” i den forening, som siden min studietid har været mit hjerteblod.

Som kasserer blev Liselotte Casimus Nygaard valgt, og sådan at redaktør Erling Jensen også er tilknyttet som forretningsfører og herved har ansvaret for bogholderiet.

Hjemkundskabslærerforeningen har i de forgangne år mødt en del udfordringer. Primært er vi påvirkede af det mærkbart faldende medlemstal og abonnenter. Vi må tænke nyt og sadle om. På repræsentantskabsmødet blev man bl.a. forelagt et budget, hvor der er barberet kraftigt i de lønnede opgaver. Årene igennem har der været lavet den ene sparemæssige foranstaltning efter den anden. Det må vi også belave os på, fremadrettet. Hovedstyrelsen vil minimere de fysiske mødeaktiviteter og i stedet anvende de digitale muligheder vi har. Vi har også været nødt til at ændre i vores bladudgivelse. Det er som nævnt på side 3 besluttet, at vi fremadrettet udgiver et fysisk blad pr. år, og de øvrige blade bliver lagt digitalt. Vi håber, at det måske viser sig muligt ud i fremtiden at udgive flere fysiske blade, men som økonomien er nu, er det ikke forsvarligt. Et blads trykning og distribution er en stor del af foreningens udgifter. Vi håber alle på jeres sympati og forståelse for vores dispositioner!

 Et fokus fremover vil være, at vi fortsat har deadlines som hidtil. Bladene kommer. Med tiden vil de ændre form, og i stedet udvikle sig til at være artikler, tilgængelige via en langt mere dynamisk hjemmeside, end den vi kender i dag. Når det er sagt, så skal jeg også samtidig konstatere, at både blad og hjemmeside er flotte og værdige repræsentanter for vores forening. Vi er glade og stolte af det arbejde vores redaktør lægger for dagen!

Ved vores repræsentantskabsmøde i november havde vi den vidunderlige oplevelse, at flere unge og engagerede medlemmer meldte sig på banen. Faktisk så meget, at de trådte ind i hovedstyrelsen. Ja, faktisk SÅ meget, at vi kunne have kampvalg.

Det skabte stor glæde og fremtidstro.

Vi glæder os meget til de kommende års samarbejde for foreningen og dens ve og vel.

Tilbage har jeg blot at opfordre dig til, at kontakte os, hvis du sidder med en god idé, på vores vegne.

Og sidst men ikke mindst: Udbred kendskabet til os! Hverv nye medlemmer til vores forening. Det gør en forskel!!

Bestyrelsen 2012

Hovedstyrelsen 2015

Fra venstre: Birgit Jensen – Benita Schmidt – Christina Bendix – Lone Carlson – Camilla Damsgaard – Sanne Würtz – Julie Tyron

Kent Carlson

Allerede i foråret 2021, blev Kent Carlson, af foreningen, bedt om at hjælpe til, midlertidigt, med opgaven som webmaster og redaktør.  Og ved Benitas fratræden overtog han nu også rollen som kasserer. Kent har 20 års erfaring indenfor webhosting og design, og, som mangeårig selvstændig, godt styr på bogføring.

Bestyrelsen 2022

Synes at Kent laver en flot og indbydende hjemmeside, og det kan kun være positivt for landets madkundskabslærere, at der så ofte bliver udgivet et nyhedsbrev.

Jeg ønsker Foreningen for Madkundskab et stort tillykke med 80 års jubilæet.

Erling Jensen, 11.-12. december 2022.