Mandag, den 13. september 2021 deltog vores formand, Lone Carlson, i et ekspertpanel bestående af flere hovedkræfter i og omkring madens univers i forhold til børn og unge. Anledningen var, at Arlafonden har udarbejdet en undersøgelse på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt de omkring 1000 børn, der har haft deltaget på Madlejr. Undersøgelsen er unik, fordi den er baseret på svar direkte fra børn og unge. Der var en livlig debat og en behørig interesse for vores fag.