Laver vi undervisningsbeskrivelser for vores egen skyld, ministeriets eller elevernes skyld?
Af Charlotte Lindtner
Hvordan skal en undervisningsbeskrivelse se ud? Og hvordan skal et prøveoplæg se ud? Det spørgsmål har jeg set mange gange i forskellige fora for madkundskab. Hvilket er forståeligt, da mange madkundskabslærere sidder for første gang og skal udarbejde disse. Da der blev besluttet, at eleverne på 7. årgang skulle have et faglig-praksis fag og med en afsluttende prøve i 8., var der også en del skoler, der blev kastet ud i, at indskolings- eller mellemtrinslærere skulle undervise i madkundskab i udskolingen og føre til prøve for første gang.
Jeg selv har lavet en del undervisningsbeskrivelser til faget, da jeg flere år har haft 9. klasses elever til afgangsprøve. En fantastisk prøve, der kan give eleverne mulighed for at samarbejde, give den boglig-svag elev lov til at shine ved at vise praktisk håndelag. Gode undervisningsbeskrivelser og prøveoplæg kan give eleverne mulighed for dette.
Undervisningsbeskrivelserne skal indeholde de forskellige forløb, vi har arbejdet med gennem årene. Det kan blive et kæmpe arbejde, hvis man skal lave en for hvert enkelt forløb, men kan særligt være en hjælp til eleverne, da de så kan støtte sig op af disse beskrivelser, når de skal til prøve. Dog for ikke at overbebyrde os selv som madkundskabslærere, kan vi også lave en undervisningsbeskrivelse for hvert af de fire kompetenceområder og herindunder lægge de forskellige forløb. Hvad der er bedst og mest rigtigt, vil jeg slet ikke gøre mig til dommer for. Jeg mener, det må være op til den enkelte lærer at vurdere, hvad der fungerer bedst.
Der skal dog ikke herske tvivl om, at jeg helt klart mener, at undervisningsbeskrivelserne skal være til for elevernes skyld, så de har mest ud af det til deres prøve. Og hvad er det så undervisningsbeskrivelsen skal indeholde. Der skal være de praktiske informationer om skole, organiseringsform mv., men det vigtigste er forløbsbeskrivelserne. Her kan eleverne hente en god støtte til prøven, hvor de kan bruge måden undervisningen forløb på til deres egen prøve. Til den praktiske del skal de kunne finde beskrivelser af, hvad det var, som blev undervist i køkkenet, hvad blev der fremstillet af retter, og hvilke teknikker blev der brugt. Og til den mundtlige/teoretiske del til prøven skal de i undervisningsbeskrivelsen kunne fine hjælp til, hvilken teori det nu var, der blev gennemgået til det emne, og hvilken litteratur, hjemmeside, film mv. blev brugt.
Alt dette kan være med i undervisningsbeskrivelserne for at eleverne hurtigt og nemt kan få et overblik over, hvor de kan hente inspiration til at få planlagt deres prøveoplæg både i forhold til de retter, de skal lave og den teoridel, de skal komme ind på i forbindelse med prøven.
Prøveoplæggene skal tage udgangspunkt i undervisningsbeskrivelserne, og det er en god idé løbende at vise eleverne forskellige eksempler på et prøveoplæg. Jeg slutter ofte mine undervisningsforløb af med at snakke med eleverne om, hvordan et prøveoplæg kan se ud lige til dette forløb. De er selv med at komme med input, og i sidste ende er det selvfølgelig mig som lærer, der sørger for at oplæggene er dækkende. Nogle forløb slutter vi af med, at eleverne får udleveret et prøveoplæg og skal give et bud på, hvad de vil gøre. De får øvelsen i at finde frem til nogle retter, lave en indkøbsliste, en beskrivelse af rækkefølgen i grove træk samt øvelsen i at planlægge den mundtlige/teoretiske del samt lov til at fremlægge den. Vigtigt er også at præsentere eleverne for forskellen i et prøveoplæg afhængigt af om der er en, to eller tre elever i en gruppe. De skal kende til betydningen af om man arbejder alene eller er flere i en gruppe.
Undervejs i forløbene når vi er i køkkenet arbejdes der ofte i grupper, hvor hver gruppe har forskellige opgaver/opskrifter, og når så maden skal spises skal eleverne fremlægge for hinanden, hvad de har fremstillet. Derved øver de også at præsentere deres mad og fortælle om metoder og teknikker under fremstillingen.
Lige nu sidder der sikkert en del madkundskabslærere og er bekymret for at skulle føre elever til prøve for 1. gang i et fag, der har mistet en del timer pga. Corona, og det både i skoleåret 2020-21 samt indeværende skoleår.
Mit budskab er, at vi er alle i sammen båd. Nogle har allerede overstået deres madkundskabsprøve, da den har ligget her i december/januar, og andre af os har først fornøjelsen i juni. Vi skal huske, at forholdene for gennemførelse af undervisning under Coronarestriktioner og nedlukning har været meget forskelligt, hvilket også betyder, at det er forskelligt, hvad der er blevet gennemgået og nået. Det er først i år, at der officielt bliver gennemført prøve i faget for 8. årgang som et obligatorisk faglig-praksis fag. Så lad os tage det stille og roligt. Vi har alle gjort vores bedste og kan i vores undervisningsbeskrivelser skrive, hvad vi har nået og ikke nået. Sidste år kunne man også i andre obligatoriske fag ”fraskrive” sig enkelte elementer pga. Corona.
Det handler om at give eleverne den bedste oplevelse, og det skal vi som lærere og evt. censorer være med til at sørge for. Det er deres første rigtige afgangsprøve.
Vi skal blive ved med at dele vores gode erfaringer og undervisningsforløb, og vi skal blive ved med at lade os inspirere, så er jeg sikker på, at vi får lavet nogle gode undervisningsbeskrivelser og prøveoplæg, som vores elever vil have stor glæde af til deres prøve i madkundskab.
Charlotte Lindtner, uddannet lærer siden 1995. Hun har undervist i madkundskab stort set gennem alle årene og har ligeledes ført til prøve en del gange. I årene 2010-2015 sad Charlotte som skolekonsulent i Aabenraa Kommune med fokus på sundhed og trivsel på samtlige skoler i kommunen, hvor hun blandt andet var projektleder på kostprojekter på enkelte skoler og været med til at udvikle kostpolitikker på flere skoler.
Siden 2015 har Charlotte været tilbage i folkeskolen, hvor hun fortsat underviser i madkundskab på Lyreskovskolen i Aabenraa Kommune. En skole med lidt over 500 elever. Charlotte står for i år og skulle opstarte en kommunal netværksgruppe for kommunens madkundskabslærere, hvor de kan sparre og vejlede hinanden i forhold til prøven i madkundskab samt inspirere hinanden omkring egen praksis ude på de forskellige skoler. Ligeledes er Charlotte Lindtner udvalgt af UVM som beskikket censor i faget og sidder med i arbejdsgruppen for madkundskab v. UVM.
