Organisering af madkundskabsundervisningen

Af: Charlotte Lindtner

Charlotte Lindtner arbejder på Lyreskovskolen i Aabenraa Kommune som madkundskabslærer. Underviser i madkundskab fra 6.-8. årgang. Er deltager i faggruppen for madkundskab v. UVM.

Af Charlotte Lindtner

Når jeg tænker på organisering af madkundskabsundervisning, så ligger der mange ting i det.

Det kan være den ugentlige gennemførelse af undervisningen med det enkelte hold, eller det kan være den røde tråd gennem de år, vores elever har madkundskab eller strukturen i undervisningen, hvordan gør man det samt planlægger det, og det kan også være den helt overordnet organisering af faget, hvornår og hvordan tilbyder vi faget for vores elever.

Her vil jeg sætte fokus på det første. Jeg er madkundskabslærer på en skole med 550 elever, hvor vi har obligatorisk madkundskab på 5. og 6. årgang, og her bliver undervisningen oftest planlagt med den enkelte klasse samlet i skolekøkkenet med 2 ugentlige undervisningslektioner af 45 min. pr. lektion. Det giver til tider lidt sved på panden, når der skal nås at gives en introduktion til dagens emne, laves mad – præsenteres og spises samt ryddes op.

På min skole er vi delt op i grundskolen fra 0.-5. årgang og 6. – 9. årgang er udskolingen, og da jeg er udskolingslærer, så får jeg først vores elever i 6. klasse til madkundskab. Jeg har et tæt samarbejde med 5. årgangs madkundskabslærer, og sammen skaber vi en rød tråd i det obligatoriske forløb. Ligeledes står jeg for tilsynet i lokalet og samlede indkøb. Vi har en fantastisk aftale med vores lokale SuperBrugsen om levering af varer til os. Jeg sørger for at samle alle vareindkøb, hvilket gør, at vi kan spare lidt på økonomien.

Når eleverne kommer første gang i køkkenet efter sommerferien enten om de er gengangere eller helt nye, er det vigtigt at skabe nogle gode arbejdsgange. Faste arbejdsgange og struktur er enorm vigtige i et fag som madkundskab, hvor eleverne ikke har meget tid, og der kan ske uheld, hvis man ikke passer på. I starten af skoleåret bliver der brugt en del gange på at snakke struktur, arbejdsgange og -former og årsplaner med eleverne. Det er vigtigt, at eleverne får en forståelse af, at madkundskab ikke kun er et fag, hvor vi laver mad hele tiden.

Disse punkter viser en typisk gang i køkkenet, hvilket jeg beskriver mere nedenfor.

  1. Læreren introducerer dagens tema/ret
  2. Evt. gennemgang af særlige ingredienser og redskaber, der skal bruges
  3. Eleverne går ud i deres grupper og laver maden, rydder op undervejs og laver deres pligter.
  4. Maden præsenteres enten i egen gruppe eller for alle.
  5. Maden spises – takt og tone ved bordet
  6. Oprydning, rengøring og tjek af fælles opgaver
  7. Evaluering af dagens arbejde/ret – valgholdene skriver noter til senere brug.

Eksempel på undervisningsgang:

Tørvarerne bliver lagt frem på fælles rullebord til alle grupper. Kølevarerne hentes frem, når de skal bruges. Nogle gange fordeler jeg dem til eleverne, så jeg er sikker på, at alle grupper får den rette mængde 😊

Punkt 1 og 2: Eleverne møder op i køkkenet, hvor de starter med en introduktion til dagens emne/ret. Opskriften bliver gennemgået, og hvis der er nye råvarer vises disse frem, evt. også med en vejledning til, hvordan de skylles, renses, skæres m.m.

Inden eleverne går ud i deres grupper orienteres de også om, hvornår de skal være klar med præsentation og mad. Dette gør jeg også opmærksom på undervejs, da tiden er knap og ofte skal der skyndes lidt på eleverne.

Punkt 3: Eleverne går ud i deres køkkener – 3-4 elever pr. køkken afhængigt af klassens størrelse. De starter med at vaske hænder, hente forklæder, håndklæde, viskestykker og karklude.

Arbejdsfordelingen af opgaverne i gruppen klarer eleverne oftest selv. I grupper, hvor der kan være en eller flere udfordrede elever, sørger jeg for at runde en ekstra gang for at gennemgå både opskrift og arbejdsfordeling.

I vores køkken har vi en liste hængende i hvert køkken med køkkenopgaver, der skal laves hver gang eleverne er i køkkenet. En del kan laves undervejs, hvor enkelte først kan ordnes til sidst, når vi er færdige, så dette skal eleverne også huske i deres arbejdsfordeling.

De faste køkkenopgaver har en række fælles pligter, men også forskellige i forhold til, hvilket køkken gruppen står i. Til sidst i artiklen kan der ses et eksempel på en enkelt gruppes arbejdsopgaver.

Der kan i løbet af en undervisningslektion blive råbt mange gange på en som lærer, så her lægger jeg også vægt på, at eleverne lærer at samarbejde i gruppen, så det i første omgang er her en elev henter hjælp, før læreren hidkaldes. Det giver mulighed for at kunne komme mere jævnt rundt i alle grupper og snakke med dem om de forskellige processer, der sker i madlavningen.

Punkt 4: Eleverne anretter deres mad og har gjort klar til at præsentere det i enten egen gruppe eller for hele holdet. Her fortæller de, hvad de har fremstillet og hvordan, kommer ind på særlige teknikker og hygiejnepunkter.

Punkt 5: Maden smages og spises, hvor fokus kan være forskellige punkter (fx madmod og smagsoplevelser), og der lægges vægt på takt og tone v. bordet.

Punkt 6: Der ryddes væk, gøres rent og alt tjekkes, før køkkenet kan forlades.

Punkt 7: Evaluering af dagens tema

 

Det er mange ting at skulle nå på kun 90 minutter, og det tager tid at skabe de gode arbejdsgange, og som erfarende madkundskabslærer oplever jeg stadig, at det ikke altid bliver lige godt, men med lidt blod, sved og tårer 😉, så kan det lykkes, og så er det fedt at være madkundskabslærer, når eleverne bare helt af sig selv går i gang, sørger for pligterne, bliver begejstret for noget mad, de ikke troede, de kunne lide og slutter timen af med at sige tak for dag.

 

 

Eksempel på arbejdsopgaver i køkkenet:

Køkken 4

 

⃝     Vaske alt op, tørre af og stille på plads (Husk: varmt vand og ikke for meget sæbe)

⃝     Tjekke at der er 5 knive i knivblokke

⃝     Tjekke alle skabe – skal være ryddet op og tørret ud for snavs, madrester og støv

⃝     Kigge ind i ovn; plader skal på plads + ovn tørret ud for løs skidt (Noter, hvis den trænger til ovnrens)

⃝     Tørre komfur og knapper af i sæbevand. Tjek at alt er slukket (komfur, ovn, emhætte)

⃝     Tørre alle overflader af i sæbevand (bord, håndvask, skabslåger, håndtage…)

⃝     Sørg for at håndvasken er ren og tør (snask fjernes med et stykke papir)

⃝     Sprit bord og håndvask af

⃝     Fej gulv

 

⃝     Tøm begge opvaskemaskiner

⃝     Tør opvaskemaskinens front af i varmt sæbevand

 

 

 

 

 

 

Vi fortsætter succesen og åbner op for nye bestillinger af undervisningsmaterialet om bæredygtighed i faget madkundskab

 

237.000 bøger om bæredygtighed og madkundskab har allerede skabt glæde for lærere og elever i folkeskolen på over 1125 skoler.

Undervisningsmaterialet er med til at give konkrete bud på, hvordan man kan forbruge varer og ressourcer, så man reducerer menneskets aftryk på naturen og tænker på den jord, som vi bor på – og samtidig skaber god mad.

Så vil du som lærer være klogere på bæredygtighed, så kan undervisningsmaterialet inspirere til at arbejde med økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed i faget madkundskab.

Det er muligt at bestille klassesæt af både bind 1 og bind 2 til brug på skolen og samtidig bestille ekstra eksemplarer af bind 2 ’Verdensmål og madkundskab – bæredygtighed i praksis’. På den måde kan eleverne få bogen med sig hjem efter endt undervisning og inspirere til bæredygtigt indkøb og madlavning.

Du kan bestille materialet her (https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=U1DLAUSMU53N)

 

Værd at vide:

Lektor i madkundskab og skolelærer Helle Brønnum Carlsen har sammen med Spar Nord Fonden, Foreningen for Madkundskab og Danmarks Lærerforening udarbejdet et undervisningsmateriale om verdensmål 12 og bæredygtighed.

Materialet består af:

  • Teoribog ’Teori om bæredygtighed’ (Bind 1)
  • Opskriftsbog ’Bæredygtighed i praksis’ (Bind 2)
  • Digital lærervejledning
  • Power Point Præsentation

Den digitale lærervejledning og Power Point Præsentationen kan hentes på Spar Nord Fondens og Foreningen for Madkundskabs hjemmeside. Du kan læse mere på Spar Nord Fondens hjemmeside: https://www.sparnordfonden.dk/verdensmaal-madkundskab

Bestillinger af undervisningsmaterialet foregår efter princippet ’først til mølle’ og leveres i august og september 2024. Lav gerne en samlet bestilling for hele skolen.

Har du spørgsmål vedr. bestilling af materialet kan du kontakte Danmarks Lærerforenings sekretariat.

Har du spørgsmål vedr. levering kan du kontakte FADL’s Forlag: redaktion@fadlsforlag.dk

 

 

Abonnér på vores nyhedsbrev

Abonnér på vores nyhedsbrev

Få hver måned vores nyhedsbrev, med gode tilbud, nyheder, aktuelle links og meget mere.

Nyhedsbrevet er åbent for alle, men visse tilbud og indhold på vores hjemmeside via link i nyhedsbrevet er forbeholdt medlemmer og kræver login.

Vi byder dig velkommen, og håber du får glæde af dit abonnement. Du kan, selvfølgelig, framelde nyhedsbrevet når du vil. 

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbrevet.