”Den didaktiske bouillonterning”

Så står den på planlægning og organisering af undervisning! 

Indledning 

Formand Lone sagde, at temaet var “Organisering af din undervisning”. Og det er noget som alverdens madkundskabslærere må have siddet og arbejdet med i uge 26 og snart 32. 

I denne artikel vil jeg give et bud på en måde at gribe organiseringen af madkundskaben an i ugerne op til skolestart. Altså undervisningsplaner!

”Påstand; en eller flere gode og fyldestgørende undervisningsplaner, giver mere overskud i hverdagen til klasseledelse og relationsdannelse”.  

Jeg vil derfor fortælle, hvordan jeg gennem flere år i alle mine fag, men specielt madkundskab, har brugt en fremgangsmetode. En fremgangsmetode som også har ledt til kurser heri – og meget mere overskud i egen hverdag. Her følger min skriftlige version, om du vil, som nok ikke står mål med det talte ord, workshop og sniksnak i 6-7 timer; men et ydmygt bud herpå. 
Jeg har med andre ord forsøgt at indkoge og reducere essensen af kursusindhold og min egen fremgangsmåde i hverdagen til det, jeg vil kalde en didaktisk bouillonterning.  

Organisering af min undervisning skitseret i figur
I denne figur har jeg forsøgt at skitsere, hvordan jeg griber min organisering af undervisningen an – og det hele starter i forberedelsesugerne og kaos! 
Hvordan skaber vi en god undervisningsplan? 

Figur 1: Hvad har indflydelse på min undervisning? Her er det nogle af de væsentligste tanker. Når alt kommer til alt, tror jeg, at der er mange ting, bevidste om ubevidste, som har indflydelse på vores organisering. Og ja, jeg har udeladt rammer og økonomi i figuren.

Der er mange faktorer og forudsætninger, som har indflydelse på mulighederne i min undervisning. Hiim og Hippe har ikke levet forgæves… De fysiske rammer, økonomien og tiden er sikkert det første, der falder mange lærere ind. Det er det også delvist for mig. Men jeg lader dem ikke endegyldigt styre min undervisning i den forstand, at jeg udelukker alt mulig. Jeg prøver at finde veje til at inkludere emner og opskrifter i min undervisning. Fx i modereret mængder, tilpasninger eller fortolkninger med andre ingredienser.  

Min opskrift på en undervisningsplan
Så hvordan kan vi gribe et sådant kaos og idemylder an?
Vi kunne lave en opskrift herpå:

Figur2: Okay, du kunne nok godt have haft brug for denne opskrift i uge 26, men den kan altså også laves senere på året. 🙂

Lad mig uddybe opskriften… 

Antal skoleuger
Loven siger, at der er 40 skoleuger!
Så frem med den gode gamle kalender fra skolesekretærens kontor.
Jeg snakker med de respektive klasseteams om, hvornår klasserne er væk på ekskursioner. Og ja, her kan man være uheldig. Det er den ene af mine 8. klasser i år, da de har madkundskab en fredag. Helligdage og arrangementer leder til 31 undervisningsgange, mens den 8. klasse har 37 gange.    

 Jeg skal undervise i de fire kompetenceområder, hvilket jeg dividerer ud på antal undervisningsgange = hvor meget skal hvert kompetenceområde ca. fylde i planen? Lad os sige ca. 7-8 gange. Dog er der jo emner og forløb, som delvis overlapper hinanden. Men det giver en indikation. 

Figur 3: Den gode gamle kalender fra skolesekretærens kontor.

Jeg blander ofte arbejdet med kompetenceområderne på tværs af skoleåret. Jeg prøver så vidt muligt at sætte mine forløb ind i et af kompetenceområderne, men som tidligere skrevet, overlapper nogle emner og forløb tit hinanden.   

Hvad finder netop du interessant – hvad brænder DU for?
Hvad tror jeg kunne fænge?
Er der spændende trends?
Her laver jeg en brainstorm med alle mulige gode ideer, som jeg synes kunne være spændende, og som jeg tror, eleverne kunne være vilde med. 
Sidst år begyndte jeg at arbejde med bowls i et madpakkeforløb, da disse vinder frem i butikkerne.
Det var et hit. 

Potentielle opskrifter og artikler til at dække dette ind 

Nu laver jeg selv opskrifter (læs: de fleste finder), som jeg tænker passer til emnet og forløbet. Dernæst laver jeg faglige artikler (læs: de fleste finder), som jeg tænker giver eleverne en faglig belast til bedre at kunne forstå den mad, vi arbejder med. Det lade sig være lige fra teknikker, metodikker over i sundhedsforståelse eller madkulturer.  

Sammensæt i evt. kortere eller længere forløb 

Nu prøver jeg at kategorisere mine ideer i kortere eller længere forløb. 
Det er altid et spørgsmål om, hvor lange forløb skal være. Det kommer helt an på dit mål og den sammenhængsforståelse, som der ønskes skabt. Jeg har fx lavet forløb på næsten 8-10 undervisningsgange i gastrofysik, mens jeg anvender fire gange på et bæredygtighedsforløb.
Det kan også være, at du hapser forløb på diverse undervisningsportaler. 
Tjek, så er der jo styr på denne del.  

Fælles Mål og læringsmål
Kigger du først på Fælles Mål nu, Christian?
Ja, det gør jeg!
Min undervisning baserer på det, jeg tror kan blive fedt og motiverende. Og så tilpasser jeg til mål senere. Meeen jeg bilder også mig selv ind, at jeg er så tilpas miljøskadet, når det kommer til læringsmål mv. Jeg ser konstant læringsmål i al den mad jeg spiser, og de opskrifter jeg støder på. Skal man så søge læge…J?  

Vi må forstå Fælles Mål og anvende det hensigtsmæssigt! Her plejer jeg at sige, at de delvis kan tolkes.

Figur 4: Hvad betyder den blå og den gule nede i venstre hjørne? Der er dele, som du skal arbejde med, og så er der dele som er vejledende – altså til fri tolkning eller benyttelse.

Fælles Mål er et godt redskab til at skabe struktur og potentielt progression i undervisningen. 
Kan jeg sætte flueben ved så mange mål som mulig = så er min undervisning ikke helt ved siden af.  

Men hvad pokker vil det sige, at eleverne har viden om præsentationsteknikker? 

At skille Fælles Mål ad – Begreber 
Læringsmål er svære at forstå. Og jeg har endnu ikke mødt et madkundskabsbarn, som har fattet dem, hvis jeg har forsøgt at synliggøre og bearbejde dem… 
Her har jeg skilt Fælles Mål ad i begreber og mulige emner. Kan jeg arbejde med så mange som mulig af disse og flette det ind i mine forløb? 

Figur 5: Dette kunne være en måde at skille et kompetenceområde ad på. Jeg har tidligere sat kursister til dette, men fandt hurtigt ud af, at det var al for tidskrævende. Så jeg gjorde det, således kursisterne fik plakaterne med hjem til eget brug.

De emner og begreber, som eleverne støder på i fagtekster, opskrifter og forløb, kan de sagtens forholde sig til.  
Derfor anvender jeg både disse plakater til min egen planlægning – har jeg nu alle de begreber med, som jeg gerne vil have (læs: for alle skal ikke nødvendigvis med – og der er måske også andre, som ikke figurere på plakaten), og til at visualisere læringspotentialerne i faglokalet. Med andre ord har jeg disse hængende, således eleverne kan se disse og forstå kompetenceområderne i et større perspektiv.  

Indsæt konkrete forløb i undervisningsplan 
Nu tager tingene form og ideerne kan så småt begynde at blive klemt ind i kasserne på undervisningsplanen.  

Her har jeg indsat et par eksempler på undervisningsforløb (screen shots fra Word-tabel; ikke alt er med). 

Figur 6: Her et glimt fra en 7. klasses plan.

Figur 7: Her et glimt fra en 8. klasses plan.

Med planer a la dette, kan jeg nemt slå min undervisningsplan op i Word eller have til at hænge på kontoret. Jeg ved, hvad der skal ske, hvilke artikler skal bearbejdes og hvilke opskrifter vi skal arbejde med. Christian, skal bare gå ned og handle og evt. lige gør sig et par overvejelser om undervisningen. Og det står tit i lærervejledningen til forløbene.  

Herfra skal jeg forberede organisering af grupper og indkøb.  
Mine grupper består af 2 personer (ofte valgt af eleverne selv), som er sammensat i 4-mandsgrupper (af jeg). Madlavningen i min undervisning sker enten ved 2- eller 4-mandsarbejde. Disse grupper eksisterer i et eller flere forløb, ca. 2 måneder ad gangen, således eleverne har en smule medindflydelse på gruppedannelse, men hvor jeg også ”tvinger” dem ud i grupper, som potentielt kan åbne op for anderledes samarbejder og konstellationer, som de ikke selv havde tænkt før. Ellers søger eleverne jo ofte deres bedste ven(-ner).  

Opskriften på min organisering af min generelle undervisning 
Min generelle tilgang og måde at organisere madkundskabsundervisning på er enkel.  
Lidt læsning af eller lytning til teori, såvel lærerlyd, film/podcast o. lign, efterfulgt af madlavning, evaluering og oprydning. 
Det er gentagelse på gentagelse og fast struktur – og eleverne kan forholde sig til det. De ved, hvad der skal ske. De ved, det er sådan, det er hver gang. Det er i indhold og madlavningen at variationen forekommer i undervisningen. Det er simpelt. Det funker! 
Afviges der en gang i mellem, ja, men det er langt hen ad vejen denne måde, som jeg organiserer på selve undervisningen på. 

Progressionsafstikker… 
Når jeg organiserer undervisningsplaner, er det altid tænkt ind i et større perspektiv.  

Hvad skal eleverne lære på de forskellige årgange – cirka? 

Vi skal ikke lave roulade hvert år, selv om det er godt og billigt. Er der andre pisket deje, som vi kan arbejde med? Ja, det er der! 

Progressionsbegrebet kunne være en artikel for sig, og der kunne sikkert skrives tykke bøger herom. Derfor et lille pip og perspektivering hertil.

Figur 8: Her følger mit bud på, hvordan jeg skaber progression i min undervisning ud fra et taksonomisk perspektiv.

Progression kræver enten at du har det meste af madkundskabsundervisningen på skolen, eller at I snakker sammen i fagteamet. Der er således ingen grund til at lave roulade hvert skoleår. Men kunne vi udvælge pisket deje, som der skal arbejdes med på hvert klassetrin = gentagelser af teknikken, men måske på et svært niveau? Om ikke andet skaber det også variation i undervisningen.  

Afslutning – Hvad får jeg ud af min organisering? 
Ja, nu er der jo styr på den didaktiske del af lærergerningen. Men hvad får jeg ud af min organisering? 

Mest af alt overskud. I bedste psykoanalytiske forstand, har vi mennesker kun en vis mængde energi. Jo mere energi vi bruger på alverdens andre bekymringer ift. forberedelse etc., des mindre overskud. 
Organisering af undervisningsplaner kan give overskud til: 

At være mere til stede som madkundskabslærer.  
At kunne klasselede og skabe nogle gode undervisnings- og arbejdsforhold i faglokalet.  
At relationsdanne med min elever, og herigennem skabe et godt undervisningsmiljø.