Af Merete Vial, lektor v. Læreruddannelsen, Aarhus
Studieåret synger på allersidste vers, og tidligere på ugen dimitterede vi på Læreruddannelsen, Aarhus en stor flok forventningsfulde nye madkundskabslærere. Forventningsfulde i forhold til den hverdag, der venter dem på den anden side af sommerferien, men klar til at møde i skolen med nye måder og ideer til at tilrettelægge madkundskabsundervisningen på.
Årets bacheloreksaminer i madkundskab havde forskellige vinkler på madkundskabsundervisning, men alle havde i et eller andet omfang organisation i fokus. Bachelorprojekterne kredsede om det samme: Hvordan organiserer og skaber vi god madkundskabsundervisning? Perspektiverne var forskellige, men uanset projekternes indhold fik ledelse af læreprocesser en fremtrædende rolle. Sommerens bacheloreksaminer har været inspiration til denne artikel med baggrund for og ideer til organisering og planlægning af alsidige læringsforløb.
I fagets formål står der:
Stk. 2. Gennem alsidige læringsforløb skal eleverne udvikle selvværd, fantasi, madlavningsglæde og erkendelse, så de bliver i stand til, begrundet, at tage stilling til og handle i overensstemmelse med dette. Eleverne skal lære at forbinde viden med lyst og handling i en forpligtende praksis. Faget skal tilrettelægges, så eleverne kan opleve værdien af et fællesskab omkring måltider.
(Citat: emu.dk)
Alsidige læringsforløb skal tages alvorligt. Slår man ordet alsidig op, står der ”at være sammensat af en række forskellige elementer, sider eller aspekter”. Undervisningen skal kort sagt varieres, ikke kun i indhold, men også i måder at organisere indholdet på. Den traditionelle faste struktur på en undervisningsgang med intro, madlavning, spisning og oprydning skal udfordres og udvikles. En hjælp hertil er Illum Hansens virksomhedsformer, som beskriver fire forskellige tilgange – analytisk, æstetisk, håndværksmæssig og kommunikativ – at tilgå det faglige indhold på.
En model, som de studerende også har benyttet i deres måder at tænke organisering af madkundskab på, da et væsentligt omdrejningspunkt i alle projekter har været at koble faglig teori til håndværket for ”at lære” madkundskab fremfor ”at gøre” madkundskab. Inden nogle af projekternes ideer udfoldes, præsenteres modellen.
Illum Hansen skriver: ”Det særlige ved de fire virksomhedsformer er, at de er indholdsrelaterede. De inddeler aktiviteter ud fra fire måder at være virksom og arbejde med indhold på”.
Filosofisk set findes der to måder at forholde sig til indhold på, nemlig den æstetiske og den analytiske. Æstetisk virksomhed er kendetegnet ved at være kropslig, sanselig og helhedsorienteret, og gennem æstetisk virksomhed bearbejder og omskaber eleven kropslige erfaringer til æstetiske udtryk. Konkrete sansninger af sammenhænge danner derfor grundlaget for den æstetiske virksomhedsform – se eksempel med Agapemåltidet senere i artikel. Den analytiske virksomhedsform er derimod sprogligt forankret. Læringseffekten ligger i samspillet mellem den analytiske og æstetiske virksomhedsform. Det er nødvendigt at få sat ord på sammenhængen mellem den æstetisk oplevelse som erfaringer med mad og måltider er og den analytiske begrebsdannelse, hvortil fagsproget med entydige og veldefinerede begreber hører. Den håndværksmæssige virksomhedsform kræver fagligt bestemte færdigheder i relation til et indhold i form af træning og opøvelse af håndværk. Men afgørende er det, at træningen indgår i en meningsfuld kontekst. Sidste virksomhedsform er den kommunikative, som de tre andre virksomhedsformer kan ses i lyset af, da kommunikation er grundlæggende for en social og dialogbaseret undervisning.
Kilde: Illum Hansen, 2015
Æstetiske virksomhedsform er syntetisk og funderet i konkrete sansninger.
Oplevelsen – at spise mad
Udtrykket – at lave mad
Analytiske virksomhedsform er begrebslig og forankret i sprog.
Forståelsen – at analysere
Demonstration – at lave øvelse/eksperimenter
Håndværksmæssige virksomhedsform er at tilegne sig et håndværk og øve sig i mere afgrænsede aktiviteter.
Iagttagelse – at se demonstration af teknik
Træning – selv at øve teknik
Kommunikative virksomhedsform er at kunne begå sig kommunikativt i relation til et bestemt indholdsområde.
Deltagelse – at lytte
Fremstilling og dialog – fælles konstruktion af viden
Ved bevidst brug af virksomhedsformerne kan man tilrettelægge undervisningen, så eleverne motiveres til at træde ind i det etablerede læringsrum og være aktive. Netop at etablere et motiverende læringsrum gav en studerende et bud på ved hjælp af scenariedidaktik. Han havde undersøgt, hvordan fortællinger kunne bruges i madkundskabsundervisningen for at skabe motivation.
Scenariedidaktik kan bruges på flere forskellige måder. En af måderne tager afsæt i narrativer og fortællinger. Udgangspunktet er æstetiske scenarier som film, romaner, tv-serier og computerspil, som man simulerer og forestiller sig, hvordan det kunne være i virkeligheden. Man forsøger at virkeliggøre og erfare fiktive fortællinger gennem æstetiske oplevelser og gennem analytisk og kommunikativ bearbejdning skabe læring om et emne. Den studerende havde iscenesat Agapemåltidet, måltidet hvor man husker kærligheden til næsten og Gud. Det sidste måltid Jesus spiste med sine disciple. Undervisningens mål var måltidet, hvilket gav eleverne mulighed for at opleve værdien af fælles måltider jf. formål. Eleverne var med til at lave maden, som bestod af offer-lam, stegte kartofler, grøn salat og store fladbrød med dyppelse. Men vigtigst af alt var, at der var spiseregler, som skulle overholdes: Gruppen skulle sidde sammen med en udvalgt venskabsgruppe, man måtte ikke tage fra fadene og skålene til sig selv, men give til dem, man sad med – det handlede om at være opmærksomme på hinanden, spørge ind til hinanden og reflektere over, hvad fællesskaber betød for den enkelte, mens der smagtes på maden og måltidet blev nydt uden distraktioner. Spisereglerne var med til at understrege værdien af at spise sammen, og hvordan et måltid kan var med til at styrke fællesskabet.
At måltidet er mål for undervisningen, bliver ofte til glemt i madkundskab pga. tidspres. Det er ærgerligt, da der ligger meget social læring i måltidet. Her mærkes betydningen af fællesskab. Hvis måltidet skal prioriteres, betyder det en anden organisering, hvor retter nøje udvælges, så maden kan tilberedes på forhånd og fryses ned eller på anden måde gemmes. Den efterfølgende undervisningsgang kan al tiden bruges på at skabe et fælles måltid. Fælles måltider kan etableres i forbindelse med jule- og påskefrokoster, fødselsdage, fastelavn eller andre højtider, hvor traditioner vil blive levendegjort og maden fungerer som huskeknage for betydningen af bestemte fødevarer, tilberedningsmetoder og skikke i relation til det tilberedte måltid. Her kan madkulturel viden gennem arbejdet med håndværket og kommunikation kobles til retter og måltidsformater. I det hele taget vil afsnit fra flere forskellige tv-serier, der afspejler historiske perioder være velegnede som udgangspunkt for at lære om madkultur. Der bliver spist meget mad i både Matador og Badehotellet ????.
Bevægelsen på den horisontale akse af modellen – sammenhængen mellem det æstetiske og det analytiske er væsentlig at indtænke i planlægningen og organiseringen af undervisningen. Her kan den håndværksmæssige og kommunikative virksomhedsform være hjælpsom. Et andet projekt omhandlede, hvordan rummet kan gøres til en aktiv medspiller i organisering af undervisningen og understøtte den kommunikative og analytiske virksomhedsform i det praktisk arbejde. Med udgangspunkt i matematikdidaktikeren Peter Liljedahls teori om af lodrette flader kom den studerende med forslag til, hvordan man kan skabe plads til at koble det analytiske og kommunikative med det praktisk arbejde i et rum som skolekøkkenet, hvor den håndværksmæssige virksomhedsform dominerer lokalet.
Liljedahl har forsket i arbejdsrummet betydning ift. at opretholde selvstændigt tænkning. Ved få ændringer skabte han et tænkende klasserum, hvor borde og stole blev udskiftet med vægmonterede whiteboards. Hans forskning viste, at eleverne ved at stå op og skrive på lodrette flader, opnåede en øget vidensmobilisering, da arbejdet (tænkningen) blev synligt for alle og ideer kunne bevæge sig mellem grupper, hvormed eleverne oplevede mere tiltro til hinanden. At stå op gav bedre resultater og flere muligheder og mere plads til nonverbal kommunikation. Ved de lodrette flader, hvor der skrives og tegnes med ikke permanent tusch, kunne eleverne hurtigere slette fejl og dermed minimeredes risikoen ved at prøve noget af og evt. fejle. I madkundskab står eleverne allerede op under det praktiske arbejde, men samtidig oplever man også, at papirer kan være uhensigtsmæssige at have i køkkenet, da de ofte blive våde og plettede. Her kan lodrette, vaskbare flader være en løsning, da de ud over at være praktiske også fremmer procestænkning, en faktor som er afgørende i kreativ, skabende arbejde. De lodrette flader kunne fx være flytbare whiteboards, lamineret A3, som fx hænges op med lærerens tyggegummi. Ligeledes kan vinduer eller døre med glas i også anvendes til at skrive på ved brug af tuscher, som kan fjernes igen fx kalktuscher.
At være kreativ og skabende er motiverende for elever. Et tredje bachelorprojekt undersøgte, hvordan innovation kan skabe motivation og fordybelse i madkundskab, som formålet beskriver som fantasi og madlavningsglæde. Den studerende benyttede sig af Lotte Darsøs teori om innovation og Rohde og Olsen FIRE model til at planlægge innovative forløb. Darsø skelner mellem innovation og kreativitet. Hvor innovation har fokus på produktet, som skabes, har kreativitet øjnene på processen og det undersøgende arbejde med materialer. Kreativitet beskrives som evnen til at undersøge nye muligheder og lege med nye tanker og idéer og ikke mindst se muligheden i og eksperimentere med nye materialer. At arbejde kreativt frembringer ikke nødvendigvis et nyt produkt, men fremmer nye færdigheder og viden om råvarer og tilberedning. I madkundskab arbejder eleverne typisk med kreativiteten fremfor egentlig innovation. Uanset om elevernes arbejde kaldes kreativt eller innovativt, så er der brug for en didaktisk model til planlægning for at undgå, at elevernes eksperimenterende arbejde ikke ender med ”kødsovs” i en eller anden form. Her kan FIRE-modellen være et planlægningsredskab til at strukturere kreative processer i undervisningen.
Kilde: Fremtidensskole.htk.dk
Modellen har fire faser, som eleverne går igennem i deres innovative arbejde. Hvert bogstav står for en fase: Forståelse, Idéudvikling, Realisering og Evaluering. Hver fase rummer to processer, som har til formål at beskrive, hvad man allerede ved eller har og herefter at udvælge, undersøge eller udføre.
De fire faser
Forståelsesfasen: F1 fasen, hvor eleverne finder ud af, hvad de allerede ved om emnet og en F2 fase, hvor eleverne søger ny viden og tilegner sig nye færdigheder og viden indenfor den problemstilling, som de ønsker at udvikle.
Idéfasen: I1 er idégenerering, hvor forskellige ideer undersøges og I2, hvor de bedste ideer udvælges til afprøvning. Her udvikles en eller flere prototyper.
Realiseringsfasen: R1 er produktion af prototyper og test af ideer, og R2 er udviklingen af det endelige produkt.
Evalueringsfasen: E1 er evaluering ud fra personlig refleksion og E2 er evaluering ud fra dialog med andre. Evt. nye forbedringstiltag planlægges.
Modellen er et planlægningsredskab, som kan bruges i alle fag, og den lægger op, at man kan bevæge sig tilbage mellem faserne, hvis det er nødvendigt. Det kan være nødvendigt, at opsøge mere viden for at finde ud af, hvorfor ens produkt ikke blev som forventet i realiseringsfasen. Hvorfor skiller sovsen, når jeg jævner med A38 fremfor piskefløde? Måske en kombination af stivelse og A38 kan forhindre, at sovsen gryner?
At arbejde på lodrette flader kan være med til at synliggøre, udvælge, fastholde og ændre idé og produkt gennem arbejde i de fire faser og understøtte den analytiske og den kommunikative virksomhedsform.
At tilrettelægge madkundskabsundervisning med alsidige læringsformer kræver, at undervisningen struktureres på forskellige vis og forskellige didaktiske tilgange anvendes. I artiklen her er der præsenteret to didaktiske planlægningsmodeller samt ideer til fordybelse og arbejdet med differentierede virksomhedsformer. Virksomhedsformer er et redskab til planlægning af indholdet, så formålets krav om alsidige læringsforløb tilgodeses. Alle virksomhedsformer kan ikke være i spil på samme tid, men skal indgå og supplere hinanden i et forløb. Ligeledes er FIRE modellen et planlægningsredskab, som kan være med til at strukturere kreative processer med tydelige mål. Synlige mål, der er med til at sikre, at en kreativ proces opleves meningsfuld og håndterbar for eleverne, og støtter udviklingen af selvværd, fantasi, madlavningsglæde og erkendelse.
De nye madkundskabslærere er klar med nye ideer til planlægning og organisering af undervisning – tag godt imod dem.
Tak til Line I. B. Sørensen, Jonatan Norden, Freja Z. G. Anderson og Sine G. Pinnerup for at lade mig referere til deres bachelorprojekter i denne artikel.
Litteratur:
Darsø, L. (2011). Kapitel 2—Innovationsbegreber og klassifikation I: Darsø (2011): Innovationspædagogik. Kunsten at fremelske innovationskompetence. (1. udg.). Samfundslitteratur.
Hansen, T. I. (2015). Æstetisk og fordybelse. I: Brodersen, P., Hansen, T. I & Ziehe, T. (2015). Oplevelse, fordybelse og virkelyst. Noter til æstetik i undervisningen. Hans Reitzels Forlag. s. 77-112
Liljedahl, P. (2022). Det tænkende klasserum i matematik – 14 praksisser til bedre læring
Rohde, L., & Olsen, A. L. (2013). FIRE-Design—En didaktisk model for udvikling af innovative elever I: Rohde & Olsen (2013): Innovative Elever. Akademisk Forlag.
