Madkundskabslokalet – skolens hjerte

Af: Helle Brønnum Carlsen

Ph.d, lektor i madkundskab, KP og lærer.

SKOLEKØKKEN – MÅLTIDSRUM – LABORATORIUM – FORDYBELSESRUM

Af Helle Brønnum Carlsen, lektor og lærer i madkundskab på henhv. KP og N. Zahles Seminarieskole

Et lidt forkølet forsøg på at tegne skolekøkkenet (billedkunst blev aldrig mig)

For 17 år siden fik jeg lov til at designe og udstyre madkundskabslokalet på min skole og 10 år senere fik jeg lov til at gøre det samme på KP Campus Carlsberg. Når jeg siger lov til så er det ikke helt rigtigt. I begge tilfælde måtte jeg insistere på at en fagperson vidste bedre end ingeniører og arkitekter om hvad der praktisk og didaktisk er bedst. Så kunne de tale om statik, strømføring og bærende vægge, og så var alle glade. På skolen var det et meget lille lokale mens det KP var et langt større, men begge blev indrettet efter samme principper og efter devisen at bruge materialer der er stærkt holdbare så lokalerne nu efter 17 og 7 år stadig ser næsten nye ud. Også udstyret blev indkøbt efter hvor god kvalitet og holdbart materiale det var lavet af og samtidig at det var professionelt og med gode æstetiske kvaliteter.

 

Giv plads og mobilitet

Princippet om at holde gulvet frit var udgangspunktet for at kunne forandre lokalet så det kan skifte mellem at være laboratorium og køkken. Derfor blev alle forbundne ting sat langs væggene så alle vaske var langt væggene mod vinduerne og alle komfurer langs væggen uden vinduer. Og ja, det er komfurer så eleverne i deres respektive grupper både har ovn og kogeplader inden for nær rækkevidde. Jeg har aldrig forstået de køkkener der har samlet ovnene ét sted. Det lægger op til ulykker. Vi har halve klasser i skolens lokale mens vi på KP har hele hold på op til 28-30 studerende. Men der har vi et dobbelt lokale der centrerer sig om et stort fordybelses-/måltidsrum

På KP har vi gas – på skolen har vi ikke – desværre.

Arbejdsbordene blev bygget som mobile borde med stopfunktioner, bordpladerne der både var i arbejdshøjde og med underplade ca. 30 cm over gulvet til afsætning var i tykt bøgetræ der kan slibes ved skader og olieres op på ny. Bredden af bordene er 80 cm og længden 170 cm. Derfor er afstanden mellem vaskene og afstanden mellem komfurerne også 80 cm så man kan køre bordet over og stå og arbejde ved det (ganske som i gamle dages familiekøkkener), hvis behovet skulle opstå. Vaske-enheden er lavet af én lang stålplade med vaske ud i et så ingen kanter og med opkant bagtil for at tage evt vand. Komfurerne har også fixerbare hjul så rengøringen kan tage dem ud og mellem hvert komfur er så en 80 cm bred stenplade der kan tåle varme. Ud over det slidstærke i denne opbygning er der også en indbygget didaktisk rumslig kommunikation. Stålvaskene er det urene parti – arbejdsbordene i træ er det rene parti – komfurer med stenborde er det varme parti. Det kan selv en elev i 4. klasse godt forstå og huske efter et par gange i lokalet. Så når man henter varer skal alt urent lande ved vasken og alt det rene skal ned på nederste hylde.

 

Gør alting synligt og saml de samme ting samme sted

Det bedste jeg nogensinde har gjort, var at få åbne hylder til næsten alt udstyret og en rullevogn til redskaberne. Mine først 20 år (før det nye køkken) gik med at sige: ”Tæl op” og så var der alligevel rod i skuffer og skabe. Nu er alle glasskåle samlet på underhylden mellem to vaske, det samme er alle de hvide margretheskåle (ja jeg ved at stålskåle er mere holdbare, men der kan jeg ikke udholde larmen), alle de særlige ovnfaste bradepander, 12 mindre, 6 mellem og 3 store massive træskærebrædder (klart mest hygiejnisk og skånsomt for knivene) og al det ovnfaste hvide porcelæn.

På modsatte side er der 12 ens små kasseroller m låg i et fag, 6 ens store kasseroller med låg og 6 ens lidt større (4 liter) gryder med låg den næste, så er der 6 ens små jernpander og 6 ens små scanpans, i næste fag, så kommer 6 ens store jernpander og 6 ens store scanpans. I det næst sidste store fag har vi 3 ens woks, 3 æbleskivepander i jern, og 6 grillpander i jern. Det ekstra fag vi har rummer diverse ting til bagning som forme, udstikkere, kageruller mm.

Her fra KP hvor det ser lidt anderledes ud

På en stål rulle vogn med tre hylder har vi øverst alle redskaber i stålbeholdere – gerne 12 af hver af de små ting som urteknive og kartoffelskrællere og i hvert fald 6 af de lidt større som dejskrabere, pincettænger til stegning, paletknive, grydeskeer mm. På den midterste hylde står to gedigne foodprocessorer, og på den nederste har vi samlet alle plader og bradepander fra alle ovne (så bliver de også rengjort og ikke forputtet snavsede i ovnene)

Man behøver ikke så meget skabsplads – så ved hvad man har

I et af højskabene ved det store fælles spisebord/fordybelsesbord har vi 6 ens håndmixere, 3 stavblendere med hakker til viskestykker og klude. I resten af disse højskabe har vi alt hvad der skal bruges til at dække bord med, samt et skab til bøger, hæfter og andre undervisningsmaterialer som molekylesæt og reagensglas. Vi har også en mindre reol med et udvalg af kogebøger og lærebøger og så er der et lærred og en projektor der forbinder til vores computere. Endelig er der en lidt større vask og en opvaskemaskine som vi benytter efter vi har spist hvis der har været produceret mad til spisning. Alt andet vaskes op i hånden ude i de respektive køkkener i baljer med vand og nogle gange sæbe. Dette gælder især fordi ganske mange af de gode redskaber vi har slet ikke tåler opvaskemaskine. Det gælder både knive og alt andet der skal være skarpt (rivejern, skrællere mm), plastik der bliver mørt og går i stykker, alle træredskaber og brædder, og selvfølgelig panderne der slet ikke må få sæbe heller. I den modsatte ende af køkkenet har vi fryser og to store køleskabe på hver 80 cm i bredden. De er nemme at rengøre og kan tilpasses det man arbejder med. Jeg plejer at sige at her kan eleverne sagtens opbevare en 5 etages bryllupskage, et juletræ, en halv hjort eller såmænd også en elev. Vi har nu ikke praktiseret noget af det. I de resterende tre skabe har vi tørvarer, maskiner og knive og vi har lås på to af skabene.

 

Gå til de professionelle

Hellere lidt men godt. Køb ordentlige redskaber. Kniv, skærebræt, gryde og pande er nerven i vores professionelle undervisningslokale. Så hellere droppe en ekstra maskine eller ny dingenot. Og lad være med at købe det i discountbutikker eller lidt af hvert. Det roder og det holder ikke. Der findes nogle store professionelle forhandlere af køkkenredskaber og lidt afhængigt af hvor man arbejder og hvilke handelsaftaler kommunen har får man som regel anvist en bestemt udbyder. Jeg har handlet med to forskellige på de to steder jeg arbejder og begge har leveret produkter af høj kvalitet. Så kan det hænde at de ikke har et særligt produkt i lille udgave – og så må jeg finde det i en almindelig isenkramforretning. Men ellers for alle parters nemheds skyld er det at have én forhandler det bedste. Hver jul eller sommer tæller vi undervisere op og indkøber hvad der mangler så beholdningen er nogenlunde stabil og så arbejdsrummet og undervisningslokalet fremstår indbydende og meningsfuldt. Det skaber respekt om at passe på tingene. Hvad sikkerheden angår gælder det som altid at læreren både skal instruere grundigt i brug af maskiner og være til stede når de bruges. Men det vil jeg nu mene læreren altid skal når der er gang i gryderne. På Campus Carlsberg siger de studerende og kollegerne at Madkundskab er et af de hyggeligste og rareste rum at være i. Det er ikke fordi man spiser der (selv om det også har en samlende og vigtig betydning) det er fordi materialerne er gennemtænkt og taler deres eget indbydende og seriøse sprog. Jeg håber mange kan få mulighed for at sætte deres eget præg på dette vigtige lokale ude på jeres egne skoler. Husk at redskaber på mange måder er vigtigere end flotte ”køkkenmøbler” så hvis pengene er begrænsede så begynd med redskaberne. Det nytter jo ikke at sidde under en forgyldt lysekrone og så mangle hver anden side i matematik eller danskbogen – eller kun have halvdelen af tastaturet på computeren.

Abonnér på vores nyhedsbrev

Abonnér på vores nyhedsbrev

Få hver måned vores nyhedsbrev, med gode tilbud, nyheder, aktuelle links og meget mere.

Nyhedsbrevet er åbent for alle, men visse tilbud og indhold på vores hjemmeside via link i nyhedsbrevet er forbeholdt medlemmer og kræver login.

Vi byder dig velkommen, og håber du får glæde af dit abonnement. Du kan, selvfølgelig, framelde nyhedsbrevet når du vil. 

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbrevet.