Gryder uden låg kommer sjældent i kog

Af: Lone Carlson

Formand for Foreningen for Madkundskab

Af: Lone Carlson

Foreningen for Madkundskab kan i år 2022 fejre 80-års jubilæum. Vi kommer altså af en tid og en generation, hvor gode råd, fornuft og knappe goder var i højsæde. I årene der er gået siden, er noget af datidens viden gået tabt. I takt med at husmoderen er hedengangen er hendes råd, i stor udstrækning, fulgt med.

Heldigvis har vores gode levefod og velstand i de senere år ikke gjort os hverken kyniske eller ligegyldige i forhold til de ressourcer vi har brugt. Bæredygtigheden og alle dens undertemaer har været i fokus og Stop Spild af Mad har i de seneste år stormet frem på arenaen. Hvad der før var povert og pinligt er i dag ren sund fornuft!

At sanke, handle lokalt og bruge i sæson er alle tiltag, der vidner om en årvågenhed og et ønske om, ikke at drive rovdrift på vores ressourcer.

Alligevel er jeg blevet bevidst om, at noget er gået tabt og at de nye tider, hvor krisen kradser i konteksten af, at vi pludselig skal betale massivt mere for vores strøm og andre energikilder end vi har skullet gøre længe, kalder på, at vi genopdager noget af det, der før var hverdagspraksis. Her tænker jeg f.eks. på det relevante i at spare på strømmen, når du laver mad.

En læresætning jeg har givet videre i arv er titlen på indeværende artikel: “Gryder uden låg kommer sjældent i kog”. Den, sammen med en håndfuld af andre husmoderlige råd komprimeret ned til en simpelt vending, gør, at jeg og min arvefølge af elever i madkundskab – og også tidligere i hjemkundskab – husker simple greb, for at spare på energien.

Andre simple råd, som jeg altid har benyttet mig af, for at spare energi under min madlavning er f.eks. at begrænse mængden af vand, når man koger æg og kartofler. Æggene kan nøjes med få centimeters vand, placeret i en kasserolle med låg og slukket for, når vandet koger. Kartofler, grøntsager og ris sættes også over og slukkes for, når de koger, for derefter at stå og blive færdige på eftervarmen. Maden – og meget gerne flere ting ad gangen – sættes også med fordel i en kold ovn, så opvarmningen af ovnen også kommer madlavningen til gavn, ligesom det er vigtigt kun at bruge den fornødne tid på tilberedning, således at komfur og ovn slukkes, når maden er gennemstegt, -bagt eller -kogt.

I dag har vi mulighed for at udnytte bedre muligheder for at spare på strømmen ved f.eks. at gøre brug af induktionskomfurer og mikrobølgeovnen. I gamle dage brugte man ålegræs- eller høkasser til at færdiglave maden i. Jeg har også lært, at risengrøden kan blive klar, ved at pakkes i dynerne i 1 1/2 time efter at være blevet kogt op. Og trykkogeren kan reducere markant i tilberedningstiden. Vi har altså med nutidens moderne køkkenapparater og med gode erfaringer fra fortiden en kollosal mulighed for at reducere markant i vores energiforbrug. Både hjemme og på skolen.

Desuden er det både sund fornuft i forhold til en travl hverdag og behovet for at spare på energien, at man laver mad til flere dage ad gangen. Og også gerne drøjer på kødet. En kylling bliver let til mad til flere dage.

Der hvor vi kan gøre en indsats, så det virkelig batter er, når vi sikrer os mindst muligt madspild. At købe for store mængder ind, og tilberede disse, for dernæst at ende ud med at smide det hele ud, det er altså det rene Galimatias… Men der skal ikke megen organisatorisk snilde til at genbruge rester eller lave portioner til fryseren.

Alt det ovenstående er, hvad det er godt at have lært af tidligere generationer og være med til at føre videre til de fremtidige. En af vores fornemste opgaver; uanset om vi er i nød eller i overflod!

Artiklen er skrevet af Lone Carlson, formand for Foreningen for Madkundskab. Lone er oprindeligt uddannet i hjemkundskab på Vordingborg Seminarium, med opstart i 1998. Her blev hun præsenteret for foreningen og dens arbejde via sin underviser Susanne Tønneskov Hansen og daværende formand for Hjemkundskabslærerforeningen, Sonja Nørby, og har siden da, på flere niveauer, været aktiv i foreningsregi Formandsposten tiltrådte hun i januar 2013 og er dermed den formand, der har siddet længst i gerningen og har ført foreningen igennem med både nyt fag, navn, logo, organisering, lockout og mange vedtægtsændringer. I dag står den stærkere og bedre end nogensinde før, i sit firsindstyvende jubilæumsår.

Vi fortsætter succesen og åbner op for nye bestillinger af undervisningsmaterialet om bæredygtighed i faget madkundskab

 

237.000 bøger om bæredygtighed og madkundskab har allerede skabt glæde for lærere og elever i folkeskolen på over 1125 skoler.

Undervisningsmaterialet er med til at give konkrete bud på, hvordan man kan forbruge varer og ressourcer, så man reducerer menneskets aftryk på naturen og tænker på den jord, som vi bor på – og samtidig skaber god mad.

Så vil du som lærer være klogere på bæredygtighed, så kan undervisningsmaterialet inspirere til at arbejde med økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed i faget madkundskab.

Det er muligt at bestille klassesæt af både bind 1 og bind 2 til brug på skolen og samtidig bestille ekstra eksemplarer af bind 2 ’Verdensmål og madkundskab – bæredygtighed i praksis’. På den måde kan eleverne få bogen med sig hjem efter endt undervisning og inspirere til bæredygtigt indkøb og madlavning.

Du kan bestille materialet her (https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=U1DLAUSMU53N)

 

Værd at vide:

Lektor i madkundskab og skolelærer Helle Brønnum Carlsen har sammen med Spar Nord Fonden, Foreningen for Madkundskab og Danmarks Lærerforening udarbejdet et undervisningsmateriale om verdensmål 12 og bæredygtighed.

Materialet består af:

  • Teoribog ’Teori om bæredygtighed’ (Bind 1)
  • Opskriftsbog ’Bæredygtighed i praksis’ (Bind 2)
  • Digital lærervejledning
  • Power Point Præsentation

Den digitale lærervejledning og Power Point Præsentationen kan hentes på Spar Nord Fondens og Foreningen for Madkundskabs hjemmeside. Du kan læse mere på Spar Nord Fondens hjemmeside: https://www.sparnordfonden.dk/verdensmaal-madkundskab

Bestillinger af undervisningsmaterialet foregår efter princippet ’først til mølle’ og leveres i august og september 2024. Lav gerne en samlet bestilling for hele skolen.

Har du spørgsmål vedr. bestilling af materialet kan du kontakte Danmarks Lærerforenings sekretariat.

Har du spørgsmål vedr. levering kan du kontakte FADL’s Forlag: redaktion@fadlsforlag.dk

 

 

Abonnér på vores nyhedsbrev

Abonnér på vores nyhedsbrev

Få hver måned vores nyhedsbrev, med gode tilbud, nyheder, aktuelle links og meget mere.

Nyhedsbrevet er åbent for alle, men visse tilbud og indhold på vores hjemmeside via link i nyhedsbrevet er forbeholdt medlemmer og kræver login.

Vi byder dig velkommen, og håber du får glæde af dit abonnement. Du kan, selvfølgelig, framelde nyhedsbrevet når du vil. 

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbrevet.