Autismens udfordringer i madkundskab

Af: Henriette Damgaard

Forestil dig at du åbner en dåse tomater. Hvad sker der? Hvad oplever du?

Mange af mine elever oplever en eksplosion af sanseindtryk. Dåsens overflade – temperatur og tekstur, lyden når man åbner den, følelsen i fingrene når man trækker i låget, forsøget på at undgå at få det røde saft på hænder og tøj, duften der vælter ud og synet af en rød masse, som virkelig ikke ligner det, vi kender som en tomat. Allerede nu er alle sanser i brug. Indtryk vi ikke tænker over, men som nogle mennesker mærker i alt hvad de laver. Der kan også nævnes indtryk ved bare at gå ind i madkundskabslokalet. Emhættens snurrende lyd, varmen fra ovne og komfur, stegeos fra panderne, der enten dufter dejligt eller lugter brændt, knive der hakker ned i skærebrættet, snak, grin og måske en lærerstemme i et bestemt tonefald, en der pisker med en håndmixer og rammer skålens kanter osv. osv. Igen rigtig mange stimuli der bruges energi på for mange mennesker med en autismespektrumforstyrrelse eller anden form for sansesensitivitet.

Men… Hvorfor har vi så madkundskab sammen med dem? Hvad skal faget give dem?

Jeg startede som lærer i udskolingen på en specialskole for elever med diagnoser indenfor autismespektret i sommeren 2017. Dengang handlede vores madkundskabsundervisning, om at træne praktiske færdigheder i køkkenet, så eleverne kunne lære at klare sig i dagligdagen – altså øge deres livsduelighed. Derudover at smage nye retter og råvarer, samt ikke mindst den sociale træning, der foregår når mange sidder sammen omkring et måltid. Siden er der kommet øgede krav til madkundskabsfaget på godt og ondt. Ønsket om at få flere elever gjort dygtigere i de praktiske fag, giver for mig virkelig god mening. Vi har ofte elever som har det rigtig svært med de boglige fag, men som i f.eks. madkundskab bedre kan udfolde sine evner og få succesoplevelser. Det må dog bare tilføjes, at netop madkundskab også kan være meget udfordrende for vores elevgruppe. Sansestimuli som tidligere nævnt. Forventninger til overblik, fantasi, fleksibilitet og omstillingsparathed. Faglige krav til teori og viden. Disse eksempler, er for bare at nævne, nogle af de udfordringer jeg står i sammen med eleverne hver eneste uge.

Jeg må indrømme, at det ikke er blevet lettere at være madkundskabslærer efter, at de nye krav er kommet til. De stiller høje forventninger til elevernes evner og ikke mindst min kreativitet, så eleverne vokser så smertefrit de kan. Mål som ”Eleven kan foretage madvalg ud fra målgruppe og forholde sig kritisk til madkommunikation” og ”Eleven kan opbygge måltider med forståelse for forskellige madkulturer og levevilkår” sætter høje krav til elevernes forestillings- og mentaliseringsevne. Noget af det som for personer med diagnoser inden for autismespektret kan være rigtig udfordrende. Men hvor fedt er det så ikke, når det rent faktisk lykkes? Når det pludselig giver mening for eleverne at øve deres evner herfor? Konkrete situationer er for alle mennesker lettere at sætte sig ind i, og hvad er mere konkret end mad og måltider? Vi kender det alle sammen og spiser alle sammen. Alle eleverne har erfaringer at byde ind med. Mens vi laver den indiske dahl eller madpakken til et børnehavebarn, samtaler vi altså om noget af det som er allersværest for dem, men som er så godt at få indsigt i.

Når opskrifter, rammer og retter er så konkrete og detaljerede, at eleverne kan holde ud af være i det, så giver det mening. Der udvikles eleverne. Detaljeringsgraden er selvfølgelig forskellig fra elev til elev, det kan tage lang tid at spore sig ind på, hvad det kræver for den enkelte elev for at kunne lykkes. ”Skyl salaten under koldt vand”, de fleste vil her tage plastikket af salaten først, men det står der jo ikke – så hvordan skal man vide det? Her vil man kunne tænke, at der er ret lang vej til en succesfuld prøve i 8. klasse. Og ja, det kan der i den grad være for nogle af eleverne. Jeg skal da være ærlig at sige, at det heller ikke sker for alle mine elever. Der er mange af mine elever som har flere diagnoser, hvor det ikke kun er autismen der spænder ben. Det ville simpelthen være overgreb at sætte dem i prøvesituationen. Men for nogle af eleverne kan det lykkedes, hvis der er konstante gentagelser som gør det trygt og velkendt for eleverne. F.eks. den samme form på undervisningens gang, den samme opsætning i opskrifterne, den samme rutine i opvasken osv.

Der er rigtig mange udfordringer for eleverne og læreren i madkundskab, hvorfor elsker jeg så alligevel at undervise i det?

Succeserne. Eleven der ikke vil spise eller smage foran andre, men som efter lang tid pludselig bliver fristet og smager. Eleven der udfordrer sig selv og prøver at hakke en ny grøntsag. Eleven der går med i køkkenet i længere og længere tid for hver gang. Eleven der pludselig ser, at hendes evne til at fordybe sig i et specifikt emne giver mening. Eleven der steger 100 pandekager derhjemme for at blive så dygtig som hun kan. Eleven der eksperimenterer med mayonnaise, fordi det rent faktisk smager godt, det han laver. Eleven der lærer sig sin egen teknik til at ælte. Eleven der efter mange timer med viskestykket melder sig til at vaske op – på trods af at man så skal have hænderne ned i sæbevandet. Jeg kunne nævne mange flere eksempler – det er som i alle andre fag i en specialskole de små succeser der gør forskellen, dem vi skal se for at overbevise os selv om, at det vi dagligt går og laver med eleverne, giver mening. Når det vi laver med eleverne, giver mening, er det med til at opveje nogle af de udfordringer der er i faget for mig som lærer. Det er der jeg finder min energi og stædighed, til at fortsætte med at forsøge at skabe så god en madkundskabsundervisning for mine elever som jeg kan. Hvor jeg forsøger at forene livsduelighedstræningen, med de, for nogle elever urimelige, krav som stilles højere oppe.

Abonnér på vores nyhedsbrev

Abonnér på vores nyhedsbrev

Få hver måned vores nyhedsbrev, med gode tilbud, nyheder, aktuelle links og meget mere.

Nyhedsbrevet er åbent for alle, men visse tilbud og indhold på vores hjemmeside via link i nyhedsbrevet er forbeholdt medlemmer og kræver login.

Vi byder dig velkommen, og håber du får glæde af dit abonnement. Du kan, selvfølgelig, framelde nyhedsbrevet når du vil. 

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbrevet.