Et historisk og yderst spændende undervisningsforløb om madpakken.
Af: Kathrine Roed Reimers
3 ud af 4 børn spiser madpakke i skolen, og for dem, der gør, er madpakken en væsentlig del af deres skoledag. Arbejdermuseet i København argumenterer for, at madpakken er en del af vores kulturarv, og at den desværre forsvinder i takt med, at vores samfund ændrer sig. Eleverne vil helt sikkert gerne være med til at redde madpakken med den indgangsvinkel.
Arbejdermuseet har med støtte fra Nordea Fonden produceret et undervisningsforløb, der ligger frit tilgengængeligt på deres hjemmeside til brug i faget madkundskab. Forløbet er flot illustreret og indeholder en udførlig lærervejledning, elevmappe, animationsfilm og forskellige opskrifter. Målgruppen er 6. og 7. klassetrin, og eleverne skal gerne gennem forløbet forstå madpakken som samfundsmarkør og samtidig være med at til genskabe og skabe fortidige, nutidige og fremtidige madpakker.
Jeg er madkundskabslærer på Øster Starup Skole, og i januar afprøvede jeg forløbet sammen med min 6. klasse. Eleverne var meget interesserede og fandt historien spændende. Som en af eleverne sagde: “Jeg vidste slet ikke, at madpakken havde så lang en historie”. Forløbet er beregnet til 4 undervisningsgange, hvor vi starter med at gå 150 år tilbage i tiden. Vi skal gennem historien erfare, hvordan arbejderne fik deres arbejdsvilkår ændret og ikke længere havde mulighed for at tage hjem og holde pause i 2 timer og spise varm mad. Pludselig skulle arbejderne til at medbringe en madpakke til arbejdet.
1. undervisningsgang indeholder forskellige teoretiske opgaver, hvor eleverne skal danne sig en historisk viden og et sprog herom. Derudover skal eleverne undersøge, hvilket pålæg der kunne forekomme i fortidens madpakker, og hvordan det forskellige pålæg er fremstillet og blev opbevaret.
På Øster Starup Skole har eleverne to lektioner madkundskab i streg, og vi brugte begge lektioner til det teoretiske arbejde. Eleverne var engagerede, men manglede duften af mad i køkkenet.
2. undervisningsgang gav højere humør i skolekøkkenet, da der skulle arbejdes praktisk. Forløbet indeholder både opskrifter fra Frk. Jensen og Arbejdermuseets egen didaktisering på leverpostej. En sjov klassegennemgang af opskrifter, der viste hvordan opskrifter har udviklet sig gennem tiden.
Eleverne skulle producere tre madder inspireret fra gamle dage – leverpostej-, kartoffel- og fedtemad. Rugbrødet havde en vigtig funktion, og da jeg havde medbragt en gammel rugbrødsmaskine, fik eleverne lov til selv at skære rugbrødet i skiver i stedet for at få det færdig skiveskårede fra supermarkedet. Det vakte lykke.
På grund af vores tidsramme med to lektioner på i alt 90 minutter kunne mine elever ikke selv nå at producere leverpostej, så vi brugte en købt som alternativ, dog kogte vi selv vores kartofler og stegte vores bacon.
At madderne skulle pakkes ind i papir med snor omkring var meget underholdende. Eleverne er vant til praktiske madkasser, stanniol eller plastikposer. For nogle elever mindede aktiviteten lidt som at pakke gaver ind til jul.
Da vejret i januar ikke lige lagde op til picnic udenfor, valgte vi i stedet for at spise vores madpakker i et klasselokale ved et samlet bord. Eleverne havde i materialet set et billede af arbejdere, der sad samlet omkring et bord, og det ville de gerne gengive.
Selve madderne var der blandede meninger om, og generelt synes eleverne, at de manglede smag. Dog resulterede de lidt smagsløse madpakker i en stor værdsættelse af nutidens madpakker, og nogle gode snakke om, hvordan arbejderne spiste for at blive mætte, ikke fordi de nød deres fedtemadder og sorte kaffe.
3. undervisningsgang var en tur op gennem tiden, hvor vi gik fra 1870’erne og endte i nutiden. En nutid, hvor eleverne med digitale devices skulle undersøge #madpakke på sociale medier. Eleverne skulle skriftligt svare på spørgsmål fra elevmappen – spørgsmål der skulle overvejes kritisk. Vi havde snakke om, hvad folk lægger på de sociale medier, og hvad de vil have ud af deres opslag. Et vigtigt element at få med i et forløb, som handler om mad, da de sociale medier er fyldt med billeder af mad i alle mulige flotte og opstillede situationer.
3. gang afsluttes med at tænke 10 år ud i fremtiden, og hvordan eleverne tror, madpakken ser ud der. Ud fra disse overvejelser valgte mine elever, at sandwich er fremtidens madpakke – sandwich indeholder både protein i form af kød, mættende kulhydrater fra groft brød og grøntsager, masser af spændende smage og konsistenser og har et utal af variationsmuligheder.
4. undervisningsgang blev en ren festdag. Vi sluttede af med i køkkenet af producere vores bud på en fremtidssikret madpakke, som afspejler det samfund, vi lever i nu – nemlig kylling og bacon sandwich. Vi valgte igen at samle os omkring bordet, da det at være social har stor indvirkning på spisning. Hver elev fik lov at anrette sin egen sandwich og på den måde også at give sit bud på en æstetisk fremstilling af fremtidens madpakke.
Arbejdermuseet har lavet et yderst interessant undervisningsforløb, som fanger elevernes interesse, og ud fra mine elevers egen evaluering, har givet dem en helt anden forståelse for, hvad madpakken egentlig betyder, og hvordan den forhåbentlig er kommet for at blive
