Mindre madspild er dit nemmeste bidrag i klimakampen
Fokus på klimaet fylder mere og mere i vores hverdag, og klimaforandringerne er efterhånden umulige at overse. Mange danskere føler sig usikre på, hvad vi selv skal gøre for at mindske CO2-udslippet. Heldigvis er dét at stoppe madspild, blandt de mest lavthængende frugter.
Den globale produktion af fødevarer er, ifølge FN, verdens tredjestørste CO2-udleder. Og en tredjedel af al verdens mad går, ifølge FN, til spilde – mad, som bliver groet og produceret til ingen verdens nytte. Vi kan derfor gøre en stor forskel for klimaet, ressourcerne og kloden ved at mindske vores madspild.
Ifølge Paul Hawken, som er en af USA’s fremmeste miljøforkæmpere og hovedmanden bag Project Drawdown, som er verdens hidtil mest omfattende forsøg på at vise de mest realistiske klimaløsninger, ligger indsatsen mod madspild på tredjepladsen over verdens 10 bedste klimaløsninger.
Husk de tre tre-taller:
• Den globale produktion af fødevarer er verdens tredje-største CO2-udleder
• En trejedel af al verdens mad går til spilde
• Mindre madspild ligger på tredjepladsen over verdens 10 bedste klimaløsninger
Heldigvis går tingene i Danmark i den rigtige regning. Seneste tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at danske husholdninger i årene 2011 til 2017 har reduceret deres madspild med 14.000 tons. Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad har eksisteret i over 11 år, og det glæder os, at vores arbejde bærer frugt. Men der er lang vej endnu.
Hvad nytter det at gøre noget selv og prøve at forandre verden, når man alligevel bare er en forbruger, et lille brik i et puslespil, hvori man alligevel ikke kan påvirke det store billede? Dette var argumentet fra en facebookfølger tidligere på måneden.
hvis vi tager den pessimistiske kasket på, så kan man være tilbøjelig til at være en anelse opgivende. Klimaforandringer og den eskalerende verdensbefolkningstilvækst vil i fremtiden påvirke den globale adgang til ressourcer og mad. Klimaflygtninge, fødevarekonflikter og kamp om ressourcer vil i fremtiden blive tilføjet til de konflikter, som vi allerede kender til i dag. Det kan meget vel være, at butikkerne vil stå tomme i 2050.
I en paneldebat hos Dagbladet Information, hvor jeg deltog, kommenterede den danske forfatter og filosof Ole Thyssen på den nuværende verdenstilstand med Heidegger-citatet, at ’kun en Gud kan redde os’.
En anden, udenlandsk filosof, har om den nuværende verdenstilstand udtalt, at den største trussel mod menneskeheden skam er mennesket selv.
Men hvis vi mennesker er en del af problemet, er vi da sandelig også en del af løsningen.
Lad os tage den optimistiske kasket på. Flere og flere forbrugere er ikke længere kun passive for-brugere, men er blevet til med-brugere og del-brugere. Flere og flere er begyndt at indse, at de har en gigantisk magt til at forandre tingene.
Se bare alle styk-tilbud og ’stop madspild’ mærkater på datovarer i butikkerne. Dette er netop bevis på, at forbrugerbevægelsen mod madspild, som rummer i dag over 92.000 mennesker, har en så stor stemme i samfundet, at detailhandlen er begyndt at indrette deres tilbud efter forbrugernes ønsker om at mindske spildet. ’Stop spild af mad’ er bestemt ikke et budskab, som kun de færreste praktiserer.
Flere og flere forbrugere tager sagen i egen hånd og opretter dele-fællesskaber, mad-fællesskaber, reparation- fællesskaber og låneordninger, hvori naboerne for eks. låner græsslåmaskiner og boremaskiner hos hinanden i stedet for at købe nye – eller lade de nuværende stå og ruste i haveskuret.
Borgerinitiativer lærer byboere at dyrke deres egen mad. Flere tøj-byttemarkeder og ”hacks”-initiativer blomstrer op, hvor folk for eks. laver nye møbler ud af de gamle.
Virksomhederne kan ikke længere slippe afsted med hvad som helst, for alle eventuelle svinestreger bliver opdaget hurtigt og resulterer i massive forbruger-shitshorme på de sociale medier.
Forbrugere har skam sadlet om, har sat sig bag rettet og er begyndt at bruge deres magt. For det nytter nemlig ikke, at vente på at alle de andre handler først – for man må netop selv skabe den forandring, som man ønsker at se i verden.
Om alle disse gode initiativer er med til at vende klima- og ressourcekrisen, vil kun tiden vise. Danmark er et lille land og kan vise vejen – men de andre lande skal også med. Tænk nu hvis 1 mia. kinesere allesammen begynder at mindske deres madspild og affald – inspireret af vores gode danske eksempler. Så kan verden for alvor rykke sig.
Det er derfor glædeligt og livsbekræftende at se, at vi forbrugere ikke længere opfatter os selv som en flok hjælpeløse lemminger.
Du, som forbruger, har en kolossal magt til at forandre tingenes tilstand. Og virksomhederne står faktisk parat til at tilpasse deres udbud til efterspørgslen fra de nye kloge forbrugere, for virksomhederne er nødt til at følge med og skabe en ny form for bæredygtig vækst. Alt fra skæve gulerødder og flere datovarer i supermarkederne til støvsugere lavet ud af 80% genbrugsmaterialer, til mere bæredygtige emballageløsninger – forandringen er allerede i gang.
Og hvis vores lille land kan blive frontløber og hermed også vise den store omverden, hvordan man kan skabe en solid forandring gennem gode borgerinitiativer, nye løsninger i virksomheder og nye bæredygtige produktioner og processer, sætter vi for alvor Danmark på verdenskortet. Og gør en positiv forskel.
Ingen kan gøre alt, alle kan gøre lidt – sammen kan vi gøre det hele. Og hvis du tror at du er alt for lille og ubetydelig til at gøre en forskel, så prøv at sove i er rum lukket inde sammen med et myg.
