Historien om kartoflen

Af: Ebbe Kyrø

Nexus Kommunikation

Efter aftale med Ebbe Kyrø bringes artikler om kartofler.

 

Kød, sovs og kartofler er hverdagsmad, og mange mener, at det er noget af det mest danske, man kan spise.

Kartoflen stammer fra Andesbjergene i Sydamerika og derfor lærte europæerne den først at kende i 1500-tallet, da Columbus opdagede Amerika. Men det var først i starten af 1700-tallet, den blev dyrket i Danmark, ikke af danskere, men af franske og tyske indvandrere, der havde slået sig ned forskellige steder i Danmark.

Kartoflen blev mødt med stor mistro i Europa. Det var der også en god grund til. Europæerne vidste ikke, hvad de skulle stille op med den. Bliver kartoflen ikke kogt eller stegt er den lettere giftig. Man vidste heller ikke, om det var den grønne plante eller knolden, der skulle spises. 

I Frankrig forsøgte man at gøre kartoflen eftertragtet ved at plante en mark til med kartofler, og derefter sætte soldater på vagt. Folk skulle have den opfattelse, at kartofler var dyre og eftertragtede. Om natten fjernede man soldaterne, og næste morgen havde der været kartoffeltyve på spil. På den måde spredte kartoflen sig stille og roligt.

Nogle sagde endda, at når kartoflen ikke er nævnt i Biblen, måtte den være uegnet som menneskeføde.
En del franskmænd bosatte sig i Fredericia, og i 1760 indkaldte den danske konge tyskere, som kunne opdyrke heden i Jylland. De dyrkede bl.a. kartofler. Det samme skete i Nordsjælland. Man kaldte dem for kartoffeltyskere.

Det var dog først i slutningen af 1800-tallet, at kartoflen for alvor blev dyrket i Danmark.

Andre steder i Europa havde man taget kartoflen til sig allerede fra starten af 1800-tallet, blandt andet i Irland. Dér blev kartoflen hurtigt populær, fordi den kunne mætte mange munde uden det samme store arbejde, som kornhøsten krævede.

Desværre blev kartoflen angrebet af skimmelsygdomme, og derfor slog kartoffelhøsten fejl og mange døde af sult i Irland.
En af grundene til, at man endeligt begyndte at dyrke kartofler i Danmark, var, at man begyndte at indhegne kartoffelmarkerne. Dermed forhindrede man svinene i at kunne tage for sig af kartoflerne. 
En anden grund var de økonomisk dårlige tider i starten af 1800-tallet. Kartoflen er næringsrig og giver et pænt stort udbytte sammenlignet med det store arbejde det var at dyrke korn. 
Fra 1850erne var det også lykkedes at forædle nye og mere hårdføre sorter, blandt andet aspargeskartoflen.
I 1950erne spiste hver dansker i gennemsnit ca. 120 kilo kartofler om året. I 1990erne falder forbruget til ca. 57 kilo om året. Det skyldes, at danskerne får råd til at spise mere kød, men også den hårde konkurrence fra pastaen.

Kartoflen i madlavningen
Kartoflen bruges flittigt i madlavningen. Det traditionelle danske køkken kaldes også for sovs og kartoffelkøkkenet.

Kartoflen egner sig fint til at blive tilberedt på mange måder. Den kan steges, koges, moses og bages på hundredvis af måder.
I første halvdel af 1800-tallet blev kartoflen basisføde for store dele af den fattige befolkning. I mange tilfælde fungerede den som morgenmad, frokost og aftensmad.
Fra den tid fik den ry for at være en fattigmandsspise, men mod slutningen af 1800-tallet optræder den i kogebøger, som henvender sig til de mere velstillede dele af befolkningen. Det sker blandt andet i en kogebog fra 1888 skrevet af Louise Nimb, som lancerede det franske køkken i sine kogebøger og i sin restaurant.
En af retterne var labskovs, som oprindeligt kom fra England, hvor den hedder lobscouse. Den består af kartofler, der sammen med kødrester og løg koges til en slags grød. I dag spiser man labskovs med rugbrød, sennep og syltede rødbeder. 

Kartoffelmos i den ene eller anden form optræder også i slutningen af 1800-tallet. En måde at tilberede moste kartofler på var ved at sprøjte den kunstfærdigt ud som hertugindens kartofler, pommes de terre á la duchesse. Det blev brugt som spiselig pynt til stege.

Frem til midten af 1900-tallet var den mest almindeligt at skrælle og koge kartoflerne spist med sovs, grøntsager og kød.

Pomfritter (pommes frites) er friturekogte kartofler, som er skåret i stave. I Frankrig og England bliver fritterne populære allerede i 1870´erne. I England spiste arbejderklassen fish and chips, som var friturekogte fiskefileter med pomfritter, som kunne købes som fastfood. I USA hedder pomfritter french fries.
Efter 2. verdenskrig kom de franske kartofler i handlen i Danmark. De blev spist som tilbehør til festmad. Senere bliver de kaldt for chips.
I dag kan man købe dybfrosne pomfritter, som man selv kan færdigtilberede i ovn eller i en frituregryde. 

Pomfritter serveres specielt til grillmad, og da burgerbarerne kom til Danmark i starten af 1980´erne, blev det fast tilbehør til burgere.
Bagt kartoffel med hvidløgssmør blev populært i 1970´erne.

Bagte kartofler blev populære i 1970´erne. Man spiste dem med forskellige slags dressinger eller kryddersmør, f.eks. med persille og hvidløg. 
I dag kan man købe dybfrosne kartofler som er skåret i mange forskellige faconer og derefter er blevet forkogte i olie. Det forkorter tilberedningstiden i hjemmet.

Kartoffelsorter
Lige siden kartoflen kom til Europa har man forsøgt at forædle den. Det er der kommet mange sorter ud af. Danmark er storproducent af kartofler og den årlige produktion er på ca. 400.000 tons kartofler.
Kartofler har forskellig smag og konsistens efter kogning og man deler dem groft sagt ind i tre kategorier.

Vi fortsætter succesen og åbner op for nye bestillinger af undervisningsmaterialet om bæredygtighed i faget madkundskab

 

237.000 bøger om bæredygtighed og madkundskab har allerede skabt glæde for lærere og elever i folkeskolen på over 1125 skoler.

Undervisningsmaterialet er med til at give konkrete bud på, hvordan man kan forbruge varer og ressourcer, så man reducerer menneskets aftryk på naturen og tænker på den jord, som vi bor på – og samtidig skaber god mad.

Så vil du som lærer være klogere på bæredygtighed, så kan undervisningsmaterialet inspirere til at arbejde med økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed i faget madkundskab.

Det er muligt at bestille klassesæt af både bind 1 og bind 2 til brug på skolen og samtidig bestille ekstra eksemplarer af bind 2 ’Verdensmål og madkundskab – bæredygtighed i praksis’. På den måde kan eleverne få bogen med sig hjem efter endt undervisning og inspirere til bæredygtigt indkøb og madlavning.

Du kan bestille materialet her (https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=U1DLAUSMU53N)

 

Værd at vide:

Lektor i madkundskab og skolelærer Helle Brønnum Carlsen har sammen med Spar Nord Fonden, Foreningen for Madkundskab og Danmarks Lærerforening udarbejdet et undervisningsmateriale om verdensmål 12 og bæredygtighed.

Materialet består af:

  • Teoribog ’Teori om bæredygtighed’ (Bind 1)
  • Opskriftsbog ’Bæredygtighed i praksis’ (Bind 2)
  • Digital lærervejledning
  • Power Point Præsentation

Den digitale lærervejledning og Power Point Præsentationen kan hentes på Spar Nord Fondens og Foreningen for Madkundskabs hjemmeside. Du kan læse mere på Spar Nord Fondens hjemmeside: https://www.sparnordfonden.dk/verdensmaal-madkundskab

Bestillinger af undervisningsmaterialet foregår efter princippet ’først til mølle’ og leveres i august og september 2024. Lav gerne en samlet bestilling for hele skolen.

Har du spørgsmål vedr. bestilling af materialet kan du kontakte Danmarks Lærerforenings sekretariat.

Har du spørgsmål vedr. levering kan du kontakte FADL’s Forlag: redaktion@fadlsforlag.dk

 

 

Abonnér på vores nyhedsbrev

Abonnér på vores nyhedsbrev

Få hver måned vores nyhedsbrev, med gode tilbud, nyheder, aktuelle links og meget mere.

Nyhedsbrevet er åbent for alle, men visse tilbud og indhold på vores hjemmeside via link i nyhedsbrevet er forbeholdt medlemmer og kræver login.

Vi byder dig velkommen, og håber du får glæde af dit abonnement. Du kan, selvfølgelig, framelde nyhedsbrevet når du vil. 

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbrevet.