Med dette tema vil vi sætte fokus på type 1 – diabetes blandt børn og unge, og forhåbentlig bidrage til at gøre op med to myter om diabetes, som vi ved, at mange børn oplever i deres dagligdag.
Myter om type 1 – diabetes
1. Man kan forebygge type 1- diabetes med kost og motion.
Mange forveksler type 1 og type 2- diabetes, og børn med type 1- diabetes og deres pårørende bliver mødt med den antagelse, at de har fået diabetes, fordi de har spist usundt, for meget sukker og været for fysisk inaktive.
Fakta er, at man endnu ikke kender årsagen til, at børn og unge får type 1 – diabetes.
I Diabetesforeningens medlemsblad nummer 1 2018 spurgte vi vores følgere på Facebook, hvilket var det mest fjollede diabetesråd, de havde fået. Der kom 162 kommentarer, som vidner om, at der er ganske stor uvidenhed om type 1 – diabetes.
2. Børn med type 1- diabetes må ikke spise slik og søde sager
Sygdommen blev tidligere kaldt sukkersyge, og måske derfor, at man på et tidspunkt var af den opfattelse, at børn med diabetes ikke måtte spise slik og søde sager.
Bedre medicinsk behandling som for eksempel bedre insulintyper har betydet, at det i dag er muligt at tilpasse mængden af insulin til den spiste mad og drikke, frem for tidligere, hvor man med en diætplan tilpassede kosten til den foreskrevne behandling med insulin.
Fakta er, at børn med type 1- diabetes kan spise slik og søde sager – de har dog behov for at kende indholdet af kulhydrat i den spiste mængde slik for at kunne tage insulin dertil.
Kostanbefalinger og tilsat sukker
Fødevarestyrelsens officielle kostråd gælder også for børn med type 1 -diabetes.
Det betyder i praksis, at højst 10 % af det daglige energiindtag bør komme fra tilsat sukker. Dette svarer til 50 – 70 g tilsat sukker om dagen for et barn på 12 år – afhængigt af køn, vægt og fysisk aktivitetsniveau. Så selvom det er muligt at slik og søde sager kan indgå i kosten, bør sukker kun udgøre en mindre del af det samlede kalorieindtag.
Kulhydrattælling
På grund af manglende evne til at danne insulin, er det nødvendigt for barnet med type 1 – diabetes at tilføre den mængde insulin, der kræves for at omsætte x gram kulhydrater, som man spiser eller drikker til et måltid. Kulhydrattælling er derfor et grundlæggende pædagogisk værktøj ved diabetes debut.
For det lille barn vil det være voksne omkring barnet, der lærer at tælle kulhydrater. I takt med at barnet bliver ældre, er det i højere grad barnet selv, som med støtte fra voksne, der tæller kulhydrater.
Diabetesforeningen har lavet appen ”Diabetes og kulhydrattælling”, som hjælp til at tælle kulhydrater i mad og drikke.
Appen indeholder over 300 billeder af mad og drikke med oplysning om kulhydratindhold og øvrige næringsstofværdier.
Kortene er på henholdsvis grøn og gul baggrund. Produkter på grøn baggrund markerer, at det er sunde fødevarer, man kan spise meget af (f.eks. havregryn og kartofler). En gul baggrund signalerer et produkt, man skal spise mindre af (f.eks. cornflakes og pommes frites.) på grund af højt sukker/fedtindhold eller et produkt med lavt indhold af kostfibre.
Der er ingen røde kort ud fra tesen om, at der ikke er noget mad/drikke, der er ”forbudt”.
Kulhydraters funktion i kroppen
I de senere år har der været fokus på kulhydrater, og særligt diæten ”Low carb high fat” har vundet indpas i diverse medier – som særlig og effektiv metode til at tabe i vægt. En risiko kan være, at børn kan blive ”kulhydratforskrækkede”, hvilket er uhensigtsmæssigt.
Et vigtigt fokus i Madkundskab må derfor være at arbejde med kulhydratrige råvarer i et bredere perspektiv, som f.eks. kulhydraters funktion i kroppen, og at kulhydratrige fødevarer som f.eks. rugbrød, havregryn, kartofler, fuldkornsris- og pasta medvirker til at give variation i den daglige mad.
Kroppen har brug for kulhydrater, fordi…
• de giver energi
• de giver brændstof til hjernen
• de lagres som sukkerreserve i muskler og lever
Brød, ris og pasta med fuldkorn, kartofler, grøntsager og frugt giver desuden…
• kostfibre
• vitaminer
• mineraler
• mæthed
Kulhydrat grafik:
diabetes.dk/media/15095432/Sådan-virker-kulhydrater-på-din-krop.pdf
Madkundskab og læring
Råvarekendskab er fortsat relevant at have fokus på i madkundskab. I hvilke råvarer finder vi f.eks. de sunde kulhydrater?
Grove grøntsager, frugt, fuldkorns varianter inden for brød, ris og pasta og bælgfrugter bidrager til den sunde mad. For børn med type 1 -diabetes er det nødvendigt at lære det. Den seneste rapport fra Madkulturen ”Madkultur 2019” peger på, at de unge mellem 16-25 år har et lavt råvarekendskab, så alle børn har behov for et øget fokus på råvarer.
Dertil vil læring i at læse og forstå varedeklarationer være et vigtigt element i Madkundskab. Det er nødvendigt for kommende forbrugere at tilegne sig denne viden – ikke mindst i en tid, hvor krystalkuglen peger på, at flere og flere convience produkter kommer til at indgå i den daglige mad, og hvor take -away får en stadig større position.
Fakta om type 1 og type 2 -diabetes
Type 1- diabetes
Type 1-diabetes rammer oftest børn eller yngre voksne. Type 1-diabetes er en kronisk sygdom.
Forskerne har endnu ikke fundet ud af, hvad den præcise årsag er til, at nogle mennesker udvikler type 1-diabetes. Børn får ikke type 1-diabetes af at leve usundt.
Type 1-diabetes er en såkaldt autoimmun sygdom. Det betyder, at kroppens immunforsvar angriber kroppens egne celler. Det betyder, at kroppen ikke længere kan producere insulin, og at man selv er nødt til at give kroppen den livsvigtige insulin flere gange dagligt.
Type 2- diabetes
Type 2-diabetes rammer primært voksne. Sygdommen er meget arvelig, men udløses i mange tilfælde af overvægt, fysisk inaktivitet eller nogle former for medicin. Diabetes 2 kan derfor i en vis grad forebygges.
Ved diabetes 2 mister kroppen gradvist evnen til at optage insulin og/eller producerer ikke tilstrækkeligt insulin.
1. Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme (RUKS), Sundhedsdatastyrelsen 2017
