Ida List Larsen og Ole Poulsen har sammen med fotografen Thomas Grøndahl i 2003 i samarbejde med DR Multimedie udgivet en bog om MAD OVER BÅL.
Efter aftale med Ole Poulsen bringer anvisning til, hvordan du laver et bål og nogle opskrifter på nogle gode supper. Opskrifter som kan være inspiration til madlavning over bål.
Bogen er udsolgt.
BÅLET:
Bål er noget ganske særligt. Ildens dansende flammer i ufatteligt mange nuancer fascinerer os alle. At se ilden uhindret æde sig ind i veddet for straks at blusse op et sted og brænde ud et andet. At se hvordan ilden tager mere og mere fat og breder mere varme og lys omkring sig. At se ilden efterlade sig sprækkede gløder med alverdens forskellige mønstre og kaste gnister mod aftenhimlen er noget, der giver grobund for fantastiske fortællinger. Oplevelser ved bålet giver også plads til fortrolighed. Erindringer fra barndommen dukker op sammen med livets dæmoner. Bålets skønhed og varme giver os en mental pause, der gør os mere nærværende.
BRÆNDE
Brændet skal være tørt, og I kan bruge alle træsorter. Forskellen i brændværdien har ingen betydning. Har I valgt en bålplads, hvor der ikke er brænde, skal I selv medbringe en sæk. Hvis din lokale købmand ikke har pejsebrænde, er det muligt at købe pejsebrænde på de fleste tankstationer. En sæk koster ca. 30 kr.
Pyramidebålet
Læg en pæn bunke optændingsmateriale, der hvor I vil have bålet. Læg de mindste stykker inderst: bark, flis og spåner. Læg nu de lidt større stykker på. Slut af med finthugget brænde. Stil brændestykkerne op ad hinanden omkring optændingsmaterialet, så de får form af en pyramide. Antænd nu bålet i vindretningen. Når det fænger godt, og der er tydelige flammer, lægger I mere ved på – stadig i pyramideformen. Når bålet har rigtig fat, kommer I hele stykker på. Pas på ikke at vælte bålet, så I ødelægger trækket. Først når der er rigtig godt gang i bålet og det knitrer og buldre, kan I lægge det ned, uden at I kvæler ilden.
Pagodebålet
Læg to stykker ved parallelt overfor hinanden. Afstanden må ikke være mere end veddets længde. Læg nu to nye stykker parallelt ovenpå, så der dannes et kvadrat. Fortsæt med at bygge bålet op på denne måde i 4-5 lag. I kan med fordel kløve veddet og lægge stykkerne to og to ved siden af hinanden. For hvert lag I lægger på, anbringer I ved det længere og længere inde mod midten, så kvadratet bliver mindre og mindre. Kom optændingsmateriale ned i “templet”. Nu antændes bålet. Når det har fat, vedligeholder I bålet ved at lægge større stykker brænde på. Pagodebålet er en båltype med fantastisk godt træk i, og det giver nogle gode gløder, når det falder samme. Det kan kun lykkes!
Lappebålet
Lappebålet er perfekt til mad tilberedt i store gryder. Det er et meget smukt bål, der ikke stiller de store krav til en bålplads, men kræver, at I har adgang til store trækævler og en motorsav, eller har nogle venner der kan hjælpe jer med forberedelserne. I skal bruge en kævle på mindst 60 cm med en diameter på mindst 35 cm, og den skal være gennemtør. I sætter kævlen på højkant på et jævnt, fast grundlag og saver med motorsaven en smuk stjerne ned gennem veddet indtil ca. 20 cm, før I når jorden.
Stjernen skærer I sådan: Skær først kævlen igennem på midten. Så på midten igen, så det andet savspor går vinkelret på det første savspor. De to sidste savspor, saver I, så kævlen bliver delt op i otte lige store felter. Prop nu stykker af køkkenrulle ned i savsporerne. Pres det ned med en tynd pind. Når det er fyldt godt op, hælder I lidt lampeolie ned over køkkenrullen. Lad det trække lidt og antænd så bålet. Bålet vil nu brænde, så savsporerne står som lysende streger i kævlen. Bålet brænder godt, og gryden kan sættes direkte på kævlen. Vær opmærksom på hvor langt bålet er. Kævlen brænder længe, og det er muligt at få kogt vand til kaffen eller teen, efter at maden er lavet. Men hold øje med bålet og fjern gryden i tide, for savsporerne bliver bredere og bredere, og til sidst knækker siderne af, og så følger gryde med indhold med!
Løbsk ild slukkes hurtigt ved at kvæle ilden med et tæppe.
SLUKNING AF BÅL OG OPRYDNING
Før I forlader bålpladsen, skal I sikre jer, at bålet er slukket. Bedst er det at lade bålet dø ud af sig selv og efterslukke forsigtig med vand, jord eller sand.
Et bål kan kvæles ved at smide jord eller sand på.
Har I haft bål på stranden, så marker bålpladsen tydeligt, så andre strandgæster kan træde uden om. Sandet holder længe på varmen.
Køkkenaffald hører hjemme i affaldsspanden – det skal IKKE brændes af på bålet. Det lugter grimt, og sviner bålpladsen til.
Hold bålpladsen ren, ryd op efter dig.
UDSTYR
I princippet kan du nøjes med meget lidt udstyr, når du skal lave mad over bål. Ved de fleste bålpladser ligger der gode granitkampesten, som gryder og riste kan stå godt på. Brug aldrig flint, da flintesten eksploderer i bålet. Det eneste der yderligere skal med, er gryder, en rist, grydelapper, en stegegaffel og et par grydeskeer. Med dette udstyr er maden meget tæt på ilden, og det kræver at ilden virkelig kontrolleres.
Ved at bruge et treben er det muligt at hæve gryder og riste fra ilden, og det er lettere at arbejde med. I er selv på større afstand af ilden. Vi vil anbefale, at I har en kasse stående til det beskrevne udstyr. Gå jeres skabe igennem. I stedet for at smide jeres udtjente gryder ud, kommer I dem efterhånden i kassen, sammen med jeres bedste skål eller fad der er slået skår i. I vil sikkert også finde potter og pander I alligevel sjældent bruger, døm dem til at være båludstyr. Mangler I stadigt noget så gå i genbrugsbutikken eller på loppemarkedet, der er altid gryder og pander at få for ganske få kroner.
SUPPER
En af de allerbedste måder at få bålets varme, intensitet og glød bragt over i kroppen på er ved at tilberede en suppe. Allerede når den begynder at småkoge, og den liflige duft af urter, grøntsager, krydderier, kød, fisk, eller skaldyr breder sig omkring bålet, begynder alle sanser at blive vagt. Lugtesansen skærpes og appetitten øges. Det kræver ikke det store udstyr for at tilberede supper. Stort set er det kun nødvendigt med en god gryde, en grydeske, en sigte og et trebenet stativ, hvor suppegryden kan hænges op over ilden i en kæde eller en gennemvædet snor. Kæden eller snoren skal være forsynet med led eller løkker, så man kan afpasse afstanden til bålet alt efter, hvor kraftig varmepåvirkning suppen skal udsættes for. Mange suppetilberedninger tager udgangspunkt i, at man har en bouillon. Den kan enten tilberedes på bålet, inden man laver suppen, eller man kan lave den på et andet tidspunkt, fryse den ned og medbringe den. Server friskbagt brød til suppen. Vælg fra afsnittet om brød.
Mange bålpladser ligger i umiddelbar nærhed af hav eller fjord. Mange steder er det muligt at stryge rejer, og det er ikke mange, der skal bruges for at fremtrylle en velsmagende suppe.
Rejesuppe
I skal bruge:
1 /2 kg rejer, evt. fjordrejer
olivenolie
1 /4 selleri
1 gulerod
1 løg
1 porre
4 fed hvidløg
1 tsk. tomatpuré
1 kvist frisk timian
7 peberkorn
2-3 laurbærblade vand havsalt peber fra kværn evt. lidt cognac
Sådan gør I:
Rens og skræl grøntsagerne og skær dem i tern på 2 x 2 cm.
Hæld 1/2 dl olivenolie i en tykbundet gryde.
Sæt gryden over ilden og varm olien op.
Kom rejerne i og steg dem, til de er smukt røde.
Tag rejerne op af gryden.
Kom de rensede grøntsager i gryden og svits dem, til de har fået farve.
Tilsæt tomatpuré og svits det lidt sammen med grøntsagerne.
Kom rejerne tilbage i gryden sammen med krydderier og krydderurter.
Hæld vand i gryden, til det lige dækker indholdet.
Lad suppen småkoge i ca. 1 /2 time, til grøntsagerne er møre.
Sigt suppen gennem en trådsigte.
Mos rejer og grøntsager gennem trådsigten med en grydeske, tag lidt ad gangen.
Bland suppen med de mosede rejer og grøntsager.
Lad suppen koge ind til 2/3 og smag den til med havsalt, friskkværnet peber og evt. lidt cognac.
Kartoffeljordskoksuppe
En af de mest vidunderlige supper, som både børn og voksne sætter umådelig stor pris på, er kartoffelsuppe. Den kræver meget få råvarer og fremgangsmåden er enkel.
I skal bruge:
2 porrer
2 mellemstore kartofler, gerne Samsø bagekartofler
4 jordskokker
1 l grøntsags- eller hønsebouillon
1 /2 dl piskefløde havsalt peber fra kværn
1 /2 bundt purløg til drys
Sådan gør I:
Rens porrerne og skær dem i skiver, (kun den hvide del af porren bruges).
Skræl kartoflerne og jordskokker og skær dem i terninger.
Bring bouillonen i kog i en gryde med låg.
Kom grøntsagerne i. Læg låg på igen og hæv gryden fra varmen.
Kog grøntsagerne i ca. 20 minutter, til de er møre.
Lad grøntsager og suppe køle lidt af.
Purer grøntsagerne og suppen gennem en trådsigte, lidt ad gangen.
Kom suppen tilbage i gryden og varm den op.
Kom fløden i.
Smag til med havsalt og peber.
Server kartoffel-jordskoksuppen med klippet purløg og godt brød.
Om forfatterne:
Ole Poulsen (f. 1944) er udlært kok og tjener, uddannelser som siden er suppleret med en læreruddannelse med bl.a. hjemkundskab som linjefag. Ole Poulsen har undervist på Holbergskolen, København, men har nu som 73 årig en næsten pensionist-tilværelse, hvor han dog har et frivilligt projekt med at undervise mænd, der er blevet enlige, eller konen er blevet syg. Målgruppen er mænd som ikke tidligere har lavet mad.
Ole Poulsen er medforfatter til:
Meyers Køkkenbørn’ ‘Meyers Køkkenbørn – Søde Sager’ ‘Meyers Køkkenbørn – Yndlings Madpakker’.
Ida List Larsen (f. 1960) er uddannet folkeskolelærer i 1984. Hun har i mange år undervist i hjemkundskab, og har også undervist på Holbergskolen i København sammen med Ole Poulsen.
Ida har i en årrække arbejdet med ‘Det grønne Islæt’og især med forskellige praktiskmusiske læringsformer på ‘Økobasen Havørreden’ i samarbejde med naturvejledere fra Kronborg Skovdistrikt. Kombinationen af hjemkundskab, biologi og billedkunst har givet mulighed for mange spændende undervisningsforløb dér, i naturens ekstra ‘undervisningsrum’. Glæden over naturen har ført hende til mange forskellige lande, hvor maden ofte bliver tilberedt over bål. Det har givet interesse for at lave gode, veltilberedte måltider under enkle forhold, hvor det er muligt på flere planer at lade sig fascinere af bålets kraft.