Af journalist Tommy Byrne, Avisen Danmark og Niels Tradsfeldt, chefkonsulent Teknologisk Institut har vi fået lov at bringe følgende spændende opskrifter. Skal vi sige velbekomme!
Billede: Fluelarver – også kaldet maddiker – kan godt lide køkkenaffald, og de kan omsætte til foder for både dyr og mennesker. Foto: Teknologisk Institut.
1.
Her er den “opskrift”, som Teknologisk Instituts Life Science-laboratorium i Aarhus bruger til at lave affald til foder ved hjælp af maddiker:
Køkkenaffald eller andet biologisk affald moses til en flydende væske. Herefter tilsættes rigeligt med bittesmå larver eller maddiker på nogle få milligram hver. Derefter lader du blandingen stå i 10-14 dage.
2.
Når larverne har spist sig til en vægt, som er cirka 100 gange højere end udgangspunktet, er det tid til at høste larverne. Husk at gemme nogle få til den videre produktion. De resterende aflives ved at fryse dem ned. Derefter kan de bruges som foder eller til at udvinde fedt og proteiner.
3.
De larver, som ikke bliver til foder, flyttes over i et fluebur med adgang til væske og mad. Her klækker de og bliver til den tropiske flue sort soldaterflue. Fluerne formerer sig hurtigt, og hver hunflue lægger 1000 æg, som bliver til nye små larver, som tilsættes næste portion affaldsmos.