På mange skoler i Odense Kommune har vi fag-fordybelsesdage og har haft det siden skoleåret 13/14. På min skole har vi hver onsdag F.dag i alle klasser og på skift i alle fag.
7.-10 årg. møder fra kl. 8 – 15 og 0. – 6. fra kl. 8 – 14. Vi underviser i lektioner à 60 min. i alle fag. Valgfag i overbygningen har 10 F. dage i Madkundskab. (I overbygningen arbejdes der sammen med en nærliggende skole for at overbygningen har flere muligheder for valg af fag).
Jeg underviser i faget madkundskab på 6. og 7. årgang. Faget har 2 x 60 min om ugen, desværre kun et halvt år pr. årgang.
Drudover er der på 6 årg. 3 F.-dage à 5×60 min og på 7. årg. er der 2 F.dage à 6 x 60 min.
Eleverne glæder sig meget til disse F.dage, da de ikke skal skynde sig, og der virkelig er tid til oplevelse, undren og fordybelse.
Jeg har til hver gang lavet et lille kompendium med dagens program, hvor der både er en tidsplan (vigtig), en teoretisk del og en praktisk del med opskrifter. Eleverne er meget forventningsfulde og noget mere motiverede for teoridelen på disse dage.
Jeg har nået en del emner i løbet af årene. Go Cook er helt oplagt. Jeg beder om F.dage i ugerne efter efterårsferien allerede ved skemalægningen.
Smagens Dag var F.dag
I dette skoleår var der Smagens dag på netop en F.dag i den ene 6. kl. Vi nåede næsten hele materialet med opgaver, brugte dog en enkelt uv.gang mere. Vi fik besøg af DR Fyn, og enkelte elever blev interviewet, og det kom i radioen om eftermiddagen. Det var bestemt også spændende. Eleverne var overraskende gode til at udtale sig.
På to af billederne ser du eleverne arbejde med de teoretiske opgaver, som de er meget optaget af. To billeder hvor eleverne skal vælge ingredienser til en salat. De vælger ingredienser og så det færdige resultat.
”Picnic”
Af andre emner kan nævnes ”Picnic”. Eleverne får planen gangen før, og der bliver planlagt hvad og hvem, der tager ting med til en picnictur. Kurve, bøtter, flasker, duge etc. Jeg kommer med forslag til retter, der skal med i kurven. Eleverne bruger måske en studietime/lektietime på planlægning og uddelegering af opgaver.
”Planlæg en 13 års fødselsdagsfest”. Kagebord. Inspektør eller klasselærer inviteres som dommer, som fremhæver gode ting på alle borde
Andre emner:
”Julefrokost”, ”Sommerferiefrokost”, ”Madpakkens dag”, ”Hygiejne” er helt oplagte som F.dage.
Emnet ”Hygiejne” har jeg sammen med teori og retter med æg og fjerkræ.
I onsdags den 14. marts havde jeg F.dag i 7.b. Jeg bestemte mig for et Clioonline- forløb ”Middelhavets lækkerbiskner”. Den sidste af 2 F. dage i 7.b bliver, at klassen skal lave en restaurant. Det bliver med udgangspunkt i de samme lande omkring Middelhavet.
Denne gang vil planlægningen begynde gangen før. Der skal fortælles om bl.a. landets madkultur og råvarer, der er tilgængelige. Der skal laves 3 retter, der er karakteristiske for det valgte land. Jeg vælger retterne, da de selv har prøvet at vælge retter i forløbets 3. uv.gang. Eleverne skal vise tydeligt, hvilket land de har.
Du kan se oplægget her.
Der arbejdes med fødselsdag
Der arbejdes med julefrokost
Der arbejdes med GoCook
Eleverne var koncentrerede omkring oplæg til dagen.