Landbrug som alternativt læringsrum – en artikel om at bruge det omkringliggende samfund i undervisningen med link til læremidlet Klassen i Stalden.
Der er mange muligheder for at tage skolen ud af skolen, det handler om at få øje på dem og at skabe kontakter til det lokale miljø, hvor der mange steder er virksomheder, butikker, landbrug, natur osv. som er villige til at indgå i et samarbejde.
I et omgivende samfund er der et væld af særinteresser kommercielle såvel som ikke kommercielle, og det er i denne virkelighed børnene skal lære at navigere.
Når man tager skolen ud af skolen, bruger man faktiske genstande, reelle fænomener og konkrete rum som læremidler, og det kræver en didaktisering af de anvendte elementer. Der skal skabes gode læreprocesser, der giver børnene erfaringer, erkendelser og lagring af viden. De gode læreprocesser vil medføre udfordringer, oplevelser og forståelse af sammenhænge, som fører til personlig udvikling og demokratisk dannelse. Men forberedelse og efterbehandling af det oplevede kan ske i de traditionelle rum.
Selv den tykkeste lærebog kan ikke give den overvældende mængde sanseindtryk som et besøg på et moderne landbrug giver. Lyde og lugte, konsistenser og smage, stærke, søde, vamle, gode og mindre gode. Sanseindtrykkene er alle en del af den autentiske oplevelse, som langt stærkere forankrer sig som læring og i hukommelsen end teksten i lærebogen. Alle klassetrin kan komme på gårdbesøg. Læremidlet består af et undervisningsforløb i tre faser: Før, under og efter gårdbesøget, som er det centrale element. Bøgerne, de tilhørende opgaver og forundringskassen, der kan lånes hos CFU, giver eleverne god mulighed for at tilegne sig en solid baggrundsviden om koen og grisen. Viden som øger deres faglige udbytte af gårdbesøget og dermed nuancerer og kvalificerer de oplevelser, de tager med sig hjem og som bearbejdes, når klassen er tilbage på skolen.
Gårdbesøget er ikke bare en udflugt, men en ekskursion med fagligt indhold, hvor eleverne skal arbejde eksperimenterende og undersøgende i grupper. I faget madkundskab er kompetenceområdet ”Fødevarebevidsthed” i fokus, og spørgsmålet ”Hvor kommer maden fra?” er udgangspunktet. Emnerne kan fx være fødevarekendskab, viden om råvarer, madens oprindelse, produktionsformer, dyrekendskab, produktionsdyr kontra kæledyr. Målet er en forståelse for landbrugets produkter og processer og den lange vej, der er fra mælken kommer ud af koens yver, til den står i en firkantet papkarton på hylden i supermarkedet. Eller fra den øffende gris i stalden til koteletten på tallerkenen. Flere og flere af os har ikke længere rødder i landbruget eller kontakt til mennesker, der lever af landbrug, og derfor er det umiddelbart svært at forstå, hvorfra produkterne kommer, og hvad det er for en proces, de har været igennem, inden de står hjemme på middagsbordet. Materialet lægger op til at arbejde i flere fag og tværfagligt.’
