Praktiske perspektiver på læremidler og de fysiske rammer i den kulinariske skolehave.
Skolehaver har i ca. 100 år været en mindre eller større del af den danske folkeskole. Formålet med skolehaverne har i den periode skiftet mellem bl.a. at have et sundhedsfokus, naturfremmende, give børnene praktisk læring og lære om bæredygtighed.
Haver til Maver har som almennyttig forening gennem de sidste 15 år arbejdet med skolehaver, hvor fokus har været at give børn en bedre jordforbindelse for at styrke deres forståelse af kredsløbet fra jord-til-bord-til-jord.
Der er 35 Haver til Maver-skolehaver rundt omkring i landet, som alle arbejder for dette formål, men dog med lidt forskellige vinkler på emnet.
Denne artikel beskriver eksempler på, hvordan rammerne i Haver til Maver på Krogerup Avlsgaard i Humlebæk har betydning for undervisningsforløbene, hvor der bl.a. er et madkundskabsfagligt fokus på kompetenceområderne Fødevarebevidsthed og Madlavning.
Kort opsummeret, så er undervisningen i HtM Krogerup organiseret efter disse principper:
– Praksisnær undervisning – 20% oplæg/teori, 80% aktivitet
– Pædagogik og didaktik – meningsfuldhed fra frø til suppe
– Utrolighed
– Haver til Mavers kulinariske profil – økologi og vegetarisk
– Brug af naturlige undervisningsredskaber – jord til kompost
– 8 moduler – grundforløb i kredsløbet fra jord til kompost
– 3,5 timer pr. gang
Og dette er eksempler på, hvordan de forskellige typer af læremidler bliver sat i spil i skolehaven:
– Semantiske læremidler: tekster fra Praktisk Økologi
– Kommunikationsmidler: faglokalet (haven, udekøkken, naturen, gården)
– Læringsredskaber: frø, grøntsager, have- og køkkenredskaber, bål
– Didaktiske læremidler: så- og høstvejledninger, opskrifter
De fysiske rammer for skolehaven som faglokale er helt centrale for indholdet. Eleverne laver aktiviteter i hhv. haven, udekøkkenet, naturen og gården, og vi binder de forskellige arenaer sammen, så det, der foregår i haven, relaterer sig til madlavningen i udekøkkenet og vice versa. På den måde oplever eleverne meningsfuldhed fra jord til bord f.eks., når de har om Spiselig Plantelære og skal finde et eksempel på en rodgrøntsag, så lærer de også at en gulerod er sød, fordi gulerodsplanten bruger roden til at lagre energi.
Madlavning i udekøkkenet giver mulighed for, at eleverne lærer at lave mad over åben ild.
Et element som virkelig motiverer dem, da det er en ny udfordring for dem, som stimulerer deres nysgerrighed og giver dem stærke sanseindtryk i madlavningsprocessen.
Haver til Maver vil altid gerne hjælpe til med yderligere inspiration til, hvordan man evt. kan implementere skolehave og udekøkken i sin madkunskabsundervisning. Og hvis man ikke bor lige i nærheden af Krogerup og kan komme her og kigge, kan vi kun opfordre til at undersøge, om der ligger en skolehave i nærområdet, hvor man kan tage på studietur eller måske på ekskursion med sine elever. Haver til Maver-haverne kan findes på havertilmaver.dk, men der findes også mange andre typer af skolehaver rundt om i landet, som er meget inspirerende at opsøge.
Derudover så tjek Madkulturens støttepulje for nye initiativer i madkundskab:
http://madkulturen.dk/servicemenu/nyhed/nyhed/en-kvart-million-til-bedre-madkundskab/
Måske man der kan finde noget støtte til at starte et lille bed op og sætte lidt frisk krydderi på sin undervisning.
Billederne giver forhåbentligt et godt indtryk af de fysiske rammer for aktiviteterne i skolehaven og i udekøkkenet.
