Ole var i 29 år ansat på Holbergskolen men har også bl.a. arbejdet hos Meyers Køkken, Københavns Madhus og været medforfatter til flere bøger. Gennem en årrække var han aktiv i Hjemkundskabslærerforeningen.
Ole fortæller:
Jeg er uddannet kok og tjener og har arbejdet dels i Danmark og i Tyskland og Frankrig.
Da jeg har begge uddannelser med henblik på at være kvalificeret til en overordnet stilling, har jeg først arbejdet som restaurantchef på Hotel d’Angleterre, senere videreuddannelse i Frankrig og så Banket chef på Hilton i Mainz Tyskland . Igen i Danmark som underdirektør på Wivex i København.
Ville være lærer
Da jeg var 35 år og skulle have mit første barn, og jeg ikke syntes, at mit arbejdsliv, 24 timer i døgnet, passede med min forestilling om at være far, forlod jeg restaurationsbranchen og besluttede, at jeg ville være lærer.
Blev færdiguddannet i 1981 med linjefag i geografi, matematik og hjemkundskab. Herefter blev jeg ansat på Holbergskolen i København og var der i 29 år. Sideløbende med Holbergskolen har jeg i perioder været konsulent i Danmarks lærerforenings forskningskonsulat, hvor jeg har arbejdet med “Den praktisk musiske dimension “. Endvidere har jeg deltaget i flere forskellige udviklingsprojekter i hjemkundskab udmeldt af undervisningsministeriet.
Hjemkundskab på Holbergskolen
På Holbergskolen fik jeg lov til, at hjemkundskab var et fag med et højt timetal og en fornuftig økonomi, der delvis blev finansieret gennem udviklingsprojekterne.
Hjemkundskabsundervisningen har ofte taget udgangspunkt i råvarerne og det håndværksfaglige. Der har været plads til at henlægge undervisningen til faste besøg i gartnerier, hvor eleverne har kunnet følge råvarerne fra jord til bord. Det har været muligt at henlægge undervisningen til naturen, hvor vi har overnattet i en shelter og har gjort det i jagtsæsonen, så det var muligt at brække en nyskudt råbuk. Forlægge den og tilberede den over bål. Vi har kunnet udruge kyllinger og opdrætte dem.
Der har været tradition for, at vi i november har haft 50-60 fasankokke, som eleverne har plukket og taget indmaden ud af. Videresalget af grydeklare fasaner har dækket udgiften til dem, som vi tilberedte.
Vi har haft grundlæggende undervisning i et nyindrettet hjemkundskabslokale, som jeg har været arkitekt på. To lokaler med plads til hver 15 elever. I hver to lærere til en hel klasse indrettet med 6 gruppe køkkener og store mobile borde til at instruere eleverne ved. Professionelle udsugningsanlæg, som ikke tager udsynet.
Hjemkundskabslærerforeningen
Jeg har været medlem af Hjemkundskabslærerforeningen siden 1981 og kom hurtigt med i Københavns bestyrelse i 1992 – som næstformand. Blev medlem af hovedstyrelsen i 1993. Tidligere var hovedstyrelsen sammensat af formænd fra de lokale kredse. Jeg holdt i hovedstyrelsen i 1998, men kom igen med i arbejdet 2007 ind til og med 2010.
Se omtalen da Ole takkede af.
Jeg har nydt at være med i Hjemkundskabsforeningen både i hovedstyrelsen og lokalt. Det har aldrig været svært at være mand blandt de mange kvinder. Det eneste tidspunkt man følte sig alene var på landskurserne i firserne, når man sad blandt 40-50 strikkende kvinder.
Andre projekter
Jeg har været undervist lærere og pædagoger i projektet “ Børn Mad og Bevægelse“.
Jeg er en af “Fadderne” i Københavns Madhus som stod bag skolemadsprojektet “Eat”.
Jeg har også været med i gruppen bag “ Børnenes Madhus “.
Jeg er medlem af Det danske gastronomiske akademi.
Jeg har siden 1999 været undervisningsleder Meyers Madhus i det, vi kalder “Kulinarisk fritidsordning”.
Fra 2016 er jeg stoppet og har prøvet at være pensionist på fuld tid. Det var svært. Så nu er jeg som 73 årig i gang med et nyt frivillig projekt med at undervise mænd, der er blevet enlige, eller konen er blevet syg. Målgruppen er mænd som ikke tidligere har lavet mad.
Medforfatter til:
Meyers Køkkenbørn.
Meyers Køkkenbørn, Søde Sager.
Meyers Køkkenbørn, Madpakker.
Mad over bål.
Ole Poulsen.
Ole har også til Hjemkundskab – bladet som Foreningen for Madkundskab havde bidraget med:
Artikler om:
Stenbideren
Blommer
Asparges
Jordbær
Ole har lavet kurser:
For Københavns Madhus.