Indkøb i supermarkedet kræver øvelse. Forbrugerrådet Tænk vil med projekt Klar til Indkøb gøre 11-15-årige børn til fremtidens kompetente forbrugere.
Du skal kunne købe ind, før du kan lave mad
Indkøb i supermarkedet eller på nettet bliver ofte glemt, når børn lærer om mad og madlavning. Men det kræver viden og øvelse at kunne tage kritisk stilling til varerne i supermarkedet, at vælge gode kvalitetsråvarer og at undgå at falde for supermarkedets salgsmetoder.
Med projekt Klar til Indkøb sætter Forbrugerrådet Tænk fokus på netop indkøbssituationen og på at klæde fremtidens forbrugere – børnene – på til at kunne træffe gode valg for dem selv, når de både nu og i fremtiden køber ind.
Find materialerne til din undervisning her.