Smagsdidaktisk refleksionsteori i faget madkundskab

Af: Karen Wistoft

Professor, DPU, Aarhus Universitet.

Madkundskab
Med den nye danske folkeskolereform (2014) fulgte et nyt fag, madkundskab, der skulle erstatte det tidligere hjemkundskab. Madkundskab er ikke kun en modernisering af det gamle fag, men et fag med en ny fagprofil, nye kompetenceområder og nye målsætninger. Skolereformens kompetencemålstænkning følger Bolognaprocessen (UFM), hvor fokus er flyttet fra mål for undervisning til mål for læring, og fra undervisercentrering til elevcentrering. Hvert undervisningsforløb relaterer sig til mindst ét af fagets kompetencemål med tilhørende færdigheds- og vidensmål. Undervisningen må tilrettelægges ud fra en hovedprioritering inden for et bestemt kompetenceområde og en klar pointering af, hvilke læringsmål der er relevante og ikke mindst mulige at opnå for eleverne.

 

Inspirationen til denne tilgang er i høj grad funderet på den australske professor John Hatties metastudie ”Visible learning” (Hattie, 2009). En af pointerne heri er, at enkle og præcise læringsmål kontinuerligt præsenteres for eleverne, så undervisningens formål gøres synlig. Dette gælder læringsmål for længere undervisningsforløb, men i høj grad også læringsmål for hver enkelt undervisningssession. Intentionen er at give eleverne et tydeligt billede af, hvad de skal lære, samt via kontinuerlig feedback i forhold til læringsmål at gøre dem bevidste om egen læreproces. En sådan tilgang kræver, at læreren reflekterer over, hvilke tegn på læring der kan iagttages, samt at læringsmålene konstrueres således, at det er synligt både for eleverne selv og for læreren, om de har opnået dem (Hattie, 2009:173-178, 246-247).

 

Madkundskab er læringsmålsstyret ligesom reformens andre fag, og faget skriver sig ind i reformens generelle idéer om varieret og anvendelsesorienteret undervisning, understøttende undervisning, sproglige udvikling, IT og medier samt innovation og entreprenørskab. Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, idet det kombinerer madlavningens praktiske håndværk med erfaringer og viden om mad og madlavning, smag, sundhed, måltider, fødevarer og forbrug. Som formålet beskriver, tilbyder faget alsidige læringsforløb, hvor eleverne tilegner sig praktiske færdigheder og viden og dermed udvikler kompetencer, der gør dem i stand til at træffe kritisk begrundede madvalg.

Det praktiske handler især om madlavning og ikke kun efter bestemte opskrifter. Faget giver mulighed for at eksperimentere med såvel kendte som ukendte madvarer og udvikle nye opskrifter og retter. Derfor centrerer madkundskab sig om smag og andre sanseindtryk, som sammen med viden er fundamentet for at kunne træffe kritisk begrundede madvalg og for at kunne vurdere madens og måltidernes kvalitet (EMU).

Madkundskab har to fagprofiler: Dels er faget obligatorisk med minimum ét års undervisning i 4.-7. klasse, dels kan det udbydes som valgfag i 8.-9. klasse, der bygger oven på undervisningen i det obligatoriske fag afsluttende med en eksamen. Det er op til den enkelte skole at vurdere, om faget skal udbydes som valgfag. I såvel det obligatoriske fag som i valgfaget arbejder eleverne med fire kompetenceområder: I) mad og sundhed, II) fødevarebevidsthed, III) madlavning og IV) måltid og madkulturer. De fire kompetenceområder skal ikke alle indgå hvert enkelt undervisningsforløb, men udvælges i forhold til undervisningens konkrete emner og forløb (EMU).

I madkundskab er der mulighed for, at eleverne arbejder med sanser og oplevelser, og at de kan eksperimentere, skabe og kommunikere i relation til mad og måltider. Eleverne bearbejder deres nye færdigheder og viden både motorisk, kognitivt og perceptivt. Madkundskab har forskellige muligheder for at styrke elevernes læring og erkendelse. Meget tyder på, at den enkeltfaktor, der har størst betydning for, at eleven kan lære noget nyt, er, at eleven kan forbinde det nye med noget allerede kendt (Kruse, 2007). Det er derfor af betydning for læringen, at elevernes forhåndskundskaber og erfaringer drages frem i undervisningen. Fagets undervisningsvejledning lægger således op til, at undervisningen både tilgodeser elevernes forhåndskundskaber og de formelle bestemmelser for faget.

Vejledningen lægger yderligere op til, at læreren præsenterer eleverne for fagets formål, kompetencemål og en intention om, at de sammen formulerer læringsmål, og at læreren begrunder sin undervisning for eleverne. Det er ikke tilstrækkeligt blot at lave en hurtig ret og spise den bagefter. Af fagets læseplan og vejledningen fremgår det, at det er væsentligt, at struktureringen af undervisningen er klar, hvilket betyder: a) at der er sammenhæng mellem proces, mål og indhold, b) at de didaktiske elementer fremgår tydeligt, c) at der er klarhed over roller, aftaler, regler, og d) at der skabes et frirum i madkundskabslokalet (skolekøkkenet). Endvidere skal der arbejdes for at etablere et stimulerende læringsmiljø, hvad angår indretning, æstetik og anvendelige køkkenredskaber (Brønnum Carlsen & Terndrup Pedersen, 2014).

Vi fortsætter succesen og åbner op for nye bestillinger af undervisningsmaterialet om bæredygtighed i faget madkundskab

 

237.000 bøger om bæredygtighed og madkundskab har allerede skabt glæde for lærere og elever i folkeskolen på over 1125 skoler.

Undervisningsmaterialet er med til at give konkrete bud på, hvordan man kan forbruge varer og ressourcer, så man reducerer menneskets aftryk på naturen og tænker på den jord, som vi bor på – og samtidig skaber god mad.

Så vil du som lærer være klogere på bæredygtighed, så kan undervisningsmaterialet inspirere til at arbejde med økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed i faget madkundskab.

Det er muligt at bestille klassesæt af både bind 1 og bind 2 til brug på skolen og samtidig bestille ekstra eksemplarer af bind 2 ’Verdensmål og madkundskab – bæredygtighed i praksis’. På den måde kan eleverne få bogen med sig hjem efter endt undervisning og inspirere til bæredygtigt indkøb og madlavning.

Du kan bestille materialet her (https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=U1DLAUSMU53N)

 

Værd at vide:

Lektor i madkundskab og skolelærer Helle Brønnum Carlsen har sammen med Spar Nord Fonden, Foreningen for Madkundskab og Danmarks Lærerforening udarbejdet et undervisningsmateriale om verdensmål 12 og bæredygtighed.

Materialet består af:

  • Teoribog ’Teori om bæredygtighed’ (Bind 1)
  • Opskriftsbog ’Bæredygtighed i praksis’ (Bind 2)
  • Digital lærervejledning
  • Power Point Præsentation

Den digitale lærervejledning og Power Point Præsentationen kan hentes på Spar Nord Fondens og Foreningen for Madkundskabs hjemmeside. Du kan læse mere på Spar Nord Fondens hjemmeside: https://www.sparnordfonden.dk/verdensmaal-madkundskab

Bestillinger af undervisningsmaterialet foregår efter princippet ’først til mølle’ og leveres i august og september 2024. Lav gerne en samlet bestilling for hele skolen.

Har du spørgsmål vedr. bestilling af materialet kan du kontakte Danmarks Lærerforenings sekretariat.

Har du spørgsmål vedr. levering kan du kontakte FADL’s Forlag: redaktion@fadlsforlag.dk

 

 

Abonnér på vores nyhedsbrev

Abonnér på vores nyhedsbrev

Få hver måned vores nyhedsbrev, med gode tilbud, nyheder, aktuelle links og meget mere.

Nyhedsbrevet er åbent for alle, men visse tilbud og indhold på vores hjemmeside via link i nyhedsbrevet er forbeholdt medlemmer og kræver login.

Vi byder dig velkommen, og håber du får glæde af dit abonnement. Du kan, selvfølgelig, framelde nyhedsbrevet når du vil. 

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbrevet.