Heltids-undervisningen i Aarhus Kommune

Af: Frede Bräuner

Konsulent for institutioner, ernæringsvejleder, forfatter og foredragsholder

Frede Bräuner skriver om de gode madordninger i Århus.

Heltidsundervisningen (HU) er et alternativ til de unge, der er undervisningspligtige, og hvor der vurderes, at de har brug for længere tid, mere opfølgning og tættere relationer for at kunne gennemføre et skoleforløb. Det kan være unge, der i en periode har været på eneundervisning på sin skole, eller som har haft meget fravær eller som bare ikke har kunnet trives i sit skoleforløb af forskellige årsager. 

Fakta om Frede Bräuner 

Frede Bräuner er konsulent for institutioner, ernæringsvejleder, forfatter og foredragsholder. 
Frede Bräuner er udover at være foredragsholder og vejleder også formand for Landsforeningen Mad&Læring, som er en nystartet forening, der aktivt arbejder for at udbrede viden om mad og motions betydning for børn, unge og udsatte gruppers livsvilkår. Frede Bräuner, der er uddannet folkeskolelærer, udgav i 2002 bogen “Kost – adfærd – indlæringsevne”, der siden er udkommet i mange udgaver og oplag. Siden 1997 har Frede Bräuner fungeret som foredragsholder og vejleder. Læs mere på www.webkost.dk, www.athenas.dk og www.madoglaering.dk Kontakt: frede@webkost.dk Tlf. 30913990 

En velfungerende kostordning er en forudsætning for læring og trivsel i skolen. 
Da jeg gik i skole i 1960’erne var maden ikke et tema, vi spiste den blot som en naturlig del af hverdagen. Alle spiste morgenmad, enten havregryn eller havregrød. Alle elever medbragte madpakke bestående af obligatoriske rugbrødsmadder. Det var ikke den store forskel på indholdet og kvaliteten i madpakkerne.  
Fællespisning var obligatorisk. Vi sad i en lang række overvåget af vagter, indtil maden var spist. Det var forbudt at rende til købmanden i frikvarterne, slik var bandlyst, og der fandtes ikke en kiosk på skolen, der solgte juice og andre underlødige produkter. Når vi kom hjem fra skole først på eftermiddagen, stod vores mødre klar med mad til os. 

Meget har ændret sig siden. Den traditionelle madpakke er på vej ud og erstattes i stigende grad af mere underlødige produkter som ostehaps, frugtstænger juice og sød yoghurt. Sukkerholdige morgenmadsprodukter har gjort sit indtog. Skoleboder er dukket op, hvor tilsvarende produkter sælges til børnene. Flere skoler slår sig op på tvivlsomme madordninger, hvor eleverne f.eks. kan købe små bægere med pastasalt eller pizzastykker til en pris på 25-30 kr. Maden er al for dyr og rækker slet ikke til en hel skoledag, navnlig ikke efter at skoleugen er forlænget med flere timer, samtidig med, at der er indført ekstra bevægelse.  

Sukkerholdige fødevarer købt i en dansk skolebod 

En aktiv skoleelev i 8. klasse, der samtidig har et aktivt fritidsliv med idræt, har brug for op til 3000 kalorier om dagen. En undersøgelse foretaget af University College Syddanmark bekræfter, at børn slet ikke får den mad, som de har brug for, i skoletiden. 75 procent af eleverne føler sig sultne i løbet af dagen, og 93 procent føler sig trætte. 
Da hjernen er det organ, der er mest afhængig af en stabil tilførsel af sund næring, går madmangelen primært ud over elevernes indlæringsevne og lyst til faglig fordybelse. Mangel på sund mad resulterer i mere eller mindre apatiske og trætte børn uden den nødvendige fantasi, gåpåmod og nysgerrighed. De ældste elever i landet får i stor stil lov til at gå i kiosken, hvor de køber slik og sodavand for at skaffe kroppen de nødvendige, men helt forkerte kalorier. Sukker skader indlæringsevnen og bidrager ikke med nødvendige vitaminer og mineraler, som kroppen og hjernen også har brug for til læring og fysisk udvikling.  

Det er for mig ubegribeligt, hvordan veluddannede fagfolk og politikere kan lave en skolereform uden en tilhørende madordning. Hvordan kan man forestille sig, at en elev kan klare en lang og krævende skoledag på ringe morgenmad og et stykke pizza?  

Tilbage i 1990’erne skabte jeg sammen med mine kolleger en kostordning i Heltidsundervisningen i Aarhus Kommune. Elevernes indlæringsevne og adfærd blev væsentligt forbedret, da vi indførte obligatorisk morgenmad og frokost på skolen. Madordningen skabte debat og inspirerede andre skoler landet over til tilsvarende ordninger. Jeg beskrev ordningen og tankerne bag projektet i min bog Kost, adfærd, indlæringsevne der udkom i 2002, og jeg har siden formidlet tankerne bag projektet via foredrag og kurser. 

Jeg vendte i maj 2016 tilbage til skolen, hvor Lasse Langfeldt i dag står for madlavningen. I køkkenet havde han eleverne Mohammed og Casper, der var i gang med at tilberede farsbrød med bagte kartofler, humus, tzatziki og salat til skolens 45 elever og lærere. 

Mohammed befandt sig ikke godt i folkeskolen. Navnlig det sidste år, hvor skolereformen netop var indført, var en dårlig oplevelse for Mohammed. Han havde ikke energi til den lange skoledag, og han var altid sulten, da den lille bakke pastasalt til 25 kr., som skolen solgte, ikke gjorde ham mæt.  
Nu betaler Mohammeds forældre 250 kr. om måneden, hvilket svarer til ca. 15 kr. om dagen. For pengene kan Mohammed spise sig mæt i morgenmad og frokost. Man kan ganske enkelt ikke gå på Heltidsundervisningen uden at være en del af den obligatoriske madordning. Forældrene betaler med glæde for maden. Prisen dækker udgiften til råvarerne, mens skolen dækker udgiften til lønninger via undervisningstimer. 

Casper medbragte sjældent en madpakke, da han gik i folkeskolen. Eleverne fik lov at forlade skolen i frikvarterne, og Casper købt ofte slik, chips og sodavand. Det var derfor en stor forandring pludselig at få tilbudt sund mad i Heltidsundervisningen. Efter en tilvænningsperiode spiser Casper nu med ved måltiderne.  

Mohammed og Casper er nu meget glade for at gå i skole. De mærker begge, at de har fået meget mere energi, bedre indlæringsevne og glæde i hverdagen. I folkeskolen havde Mohammed meget fravær. Nu møder han i skolen hver dag. De er glade for at være i køkkenet. Ud over at tilberede maden får eleverne også positive anmærkninger i deres køkken-kompetenceliste, når nyt er afprøvet eller indlært. 

På skolen arbejder man med kompetencelister. 

Lasse Langfeldt understreger vigtigheden af det obligatoriske fællesskab omkring bordene. Eleverne lærer sociale kompetencer, og de lærer at behovsudsætte, når de skal vente på, at det bliver deres tur til at besøge buffeten. En afgørende effekt er, at eleverne inspirer hinanden til at smage på mad, der for dem ofte er ukendt og ”farlig”. Eleverne lærer bordskik og må først forlade bordet efter 15 minutter.  

Maden betyder meget i elevernes hverdag. Mange besøger køkkenet om morgenen for at spørge ind til dagens menu. Eleverne må ikke forlade skolen i frikvarterne, hvilket ifølge Lasse Langfeldt er helt afgørende. Eleverne bliver ikke fristet af de dårlige vaner og kan fuldt ud koncentrere sig om skolens sunde måltider.  

Lasse Langfeldt laver sammen med eleverne én enkelt ret om dagen med tilhørende salat. Det er vigtigt, at maden har smag, og at retterne bliver gentaget i løbet af året. 75 procent af maden er økologisk, og skolen satser meget på at undgå madspil. For at spare penge og bidrage positivt til CO2 regnskabet, supplerer skolen med soyaprodukter i kødretter.  

I rækken af positive effekter, som bedre koncentrationsevne, mere ro og mere energi, nævner Lasse Langfedt en overraskende effekt af skolens måltider, der også positivt bidrager til at stabilisere elevernes døgnrytme, hvilket igen betyder, at eleverne i hverdagen er mere friske og veludhvilede.  
Lasse Langfeldt understreger, at ordningen kun har positive effekter. Ingen, hverken lærer, forældre eller elever, vil undvære den gode ordning. Principperne fra Heltidsundervisningens madordning vil, ifølge Lasse Langfeldt, kunne overføres på alle andre skoler. 

Skæring Skole laver mad til 650 elever hver dag 
En folkeskole der for alvor har taget udfordringen op er Skæring Skole i Aarhus Kommune. 
Skolen har ca. 900 elever, og hver dag bespiser skolen ca. 650 elever. På skolen er der indrettet et stort kantinekøkken, hvor der er ansat to kokke, en bager, en køkkenassistent samt to opvaskere. Desuden hjælper flere til med servering og oprydning, herunder Sammy der er praktikant og Erik der er i seniorjob. Desuden beskæftiger køkkenet personer der har brug for sprogtræning samt personer i jobtræning.  

I køkkenet arbejder personer der er i jobtræning eller  som har brug for sprogtræning. 

Fra august vil skolens elever i stigende grad blive involveret i køkkenets hverdag. Madordningen startede i 2012, efter at Skæring Skole fik penge fra en pulje og derfor kunne investerede 16 millioner i moderne køkkenfaciliteter.  

Kok og køkkenleder Victor Jensen 

Victor Jensen, der er kok og daglig leder af køkkenet, har tidligere været kok på hoteller og skolekantiner bl.a. på Teknisk Skole. Victor har været med fra starten i 2012. 
Victor Jensen forklarer, at maden er lavet fra bunden og ca. 60 procent af maden er økologisk. Et måltid koster 23 kr., men hvis man er tilmeldt en abonnementsordning koster den 18 kr. om dagen. Pengene dækker udgifter til råvarer samt aflønning af personalet. Skolen tilbyder også morgenmad, hvor der bl.a. kan købes havregryn, smoothies eller boller. Køkkenet omsætter for omkring 3 millioner kr., alene på madordningen. Desuden leverer køkkenet mad til skolens arrangementer og møder.  
Køkkenet leverer også mad til en sund bod, hvorfra elever og personale kan handle i løbet af dagen. 

Eleverne spiser i 4 hold, da skolen ikke har faciliteter til at bespise alle elever på én gang. 

Maden udleveres af voksne fra 4-5 stationer. Erik, der er ansat i et seniorjob, uddeler omkring 250 måltider mad til elever hver dag.  
Skolen tilbyder i løbet af ugen varieret mad. Der er f.eks. altid fisk på menuen. 
Jeg besøgte skolen en torsdag, hvor der serveres rugbrød med pålæg og salater.   
Det sociale fællesskab betyder meget.

Eleverne spiser sammen. Det sociale sammenhold omkring bordene er vigtig. Elever, der spiser madpakke, sidder også med ved bordet. Eleverne har udgangsforbud, og der mødepligt ved frokostbordet. 
Eleverne er generelt glade for ordningen. Flere fremhævede samværet ved bordene, mens andre var glade for at slippe for de kedelige madpakker og fremhævede fordelen i at kunne nyde frisklavede og spændende retter. En elev fra overbygningen, der havde besøgt en naboskole, udtrykte stor glæde og tilfredshed: ”Vores ordning er meget bedre end deres. Vi kan spise os mætte i vores mad, det kan de slet ikke i deres” 

Lærere, som jeg talte med, var også meget glade for madordningen. De fremhævede, at elevernes energiniveau og indlæringsevne er væsentligt forbedret, navnlig om eftermiddagen. Før var eleverne trætte sidst på dagen. Nu, hvor eleverne er mætte og udhvilede, kan de aktivt deltage i undervisningen. Madordningen har i den grad fået sin berettigelse efter skolereformen er indført, hvor skoledagen er blevet længere og mere krævende i forhold til fysisk udfoldelse.  Lærerne, der deltager på lige fod med eleverne i madordningen, er også glade for den sunde mad. En lang og krævende arbejdsdag kræver god og sund næring. 

Køkkenleder Victor Jensen mener, at etableringsudgifterne til de nødvendige køkkenfaciliteter er den primær hindring for, at andre skoler kan følge Skæring Skoles gode eksempel. Er faciliteterne først etableret, kan en madordning hvile i sig selv. 

Frede Bräuner, forfatter og foredragsholder 
Gernersvej 4,  
8260 Viby J 
frede@webkost.dk   30913990 

Vi fortsætter succesen og åbner op for nye bestillinger af undervisningsmaterialet om bæredygtighed i faget madkundskab

 

237.000 bøger om bæredygtighed og madkundskab har allerede skabt glæde for lærere og elever i folkeskolen på over 1125 skoler.

Undervisningsmaterialet er med til at give konkrete bud på, hvordan man kan forbruge varer og ressourcer, så man reducerer menneskets aftryk på naturen og tænker på den jord, som vi bor på – og samtidig skaber god mad.

Så vil du som lærer være klogere på bæredygtighed, så kan undervisningsmaterialet inspirere til at arbejde med økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed i faget madkundskab.

Det er muligt at bestille klassesæt af både bind 1 og bind 2 til brug på skolen og samtidig bestille ekstra eksemplarer af bind 2 ’Verdensmål og madkundskab – bæredygtighed i praksis’. På den måde kan eleverne få bogen med sig hjem efter endt undervisning og inspirere til bæredygtigt indkøb og madlavning.

Du kan bestille materialet her (https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=U1DLAUSMU53N)

 

Værd at vide:

Lektor i madkundskab og skolelærer Helle Brønnum Carlsen har sammen med Spar Nord Fonden, Foreningen for Madkundskab og Danmarks Lærerforening udarbejdet et undervisningsmateriale om verdensmål 12 og bæredygtighed.

Materialet består af:

  • Teoribog ’Teori om bæredygtighed’ (Bind 1)
  • Opskriftsbog ’Bæredygtighed i praksis’ (Bind 2)
  • Digital lærervejledning
  • Power Point Præsentation

Den digitale lærervejledning og Power Point Præsentationen kan hentes på Spar Nord Fondens og Foreningen for Madkundskabs hjemmeside. Du kan læse mere på Spar Nord Fondens hjemmeside: https://www.sparnordfonden.dk/verdensmaal-madkundskab

Bestillinger af undervisningsmaterialet foregår efter princippet ’først til mølle’ og leveres i august og september 2024. Lav gerne en samlet bestilling for hele skolen.

Har du spørgsmål vedr. bestilling af materialet kan du kontakte Danmarks Lærerforenings sekretariat.

Har du spørgsmål vedr. levering kan du kontakte FADL’s Forlag: redaktion@fadlsforlag.dk

 

 

Abonnér på vores nyhedsbrev

Abonnér på vores nyhedsbrev

Få hver måned vores nyhedsbrev, med gode tilbud, nyheder, aktuelle links og meget mere.

Nyhedsbrevet er åbent for alle, men visse tilbud og indhold på vores hjemmeside via link i nyhedsbrevet er forbeholdt medlemmer og kræver login.

Vi byder dig velkommen, og håber du får glæde af dit abonnement. Du kan, selvfølgelig, framelde nyhedsbrevet når du vil. 

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbrevet.