Vejbred. Plantago ssp. kaldes en af vore mest almindelige vilde planter, der breder sig langs veje og som førhen var en anset lægeplante. I dag skærpes interessen for vejbred varieteter, der kan dyrkes i haven til pryd og nytte. Vejbred kan vi stadig have glæde af, hør bare! Jeg var på besøg hos min urteveninde i Norge, og sønnen havde fået en bullen finger. Den klarer vi med vejbred sagde hun og fandt nogle udvoksede blade af lancet vejbred. Bladene blev nulret, så saften fugtede bladene, og det aflange blad blev rullet omkring den bulne finger. Næste morgen kiggede hun på den indbundne finger, og der var gået hul på bylden.
Sådanne husråd glæder mig, for det overbeviser mig om at vi stadig kan have glæde af de gamle husråd, der stadig får omtale i moderne urtebøger. Jeg er skam også skeptisk, indtil jeg ser beviserne, men en god ting ved plantemedicin er, at det ingen bivirkninger har.
Blade, der nulres så plantesaften fugter bladet, kan også bruges til at lindre kløe på myggebid og et gammelt dansk husråd er at lægge et knust vejbredblad på barnets gummer, når det har ondt for tænder. Det er garvesyren, der her giver lindring. Vejbred er et velvalgt navn til en plante, der flittigt breder sig langs veje og som blev introduceret i den nye verden (Amerika) med de opdagelsesrejsende, der sikkert havde frø gemt under skoene, eller i tøjet. Planten blev derfor kaldt for ”Den hvide mands fodspor” af indianerne, og i dag findes arter af Plantago over hele verden. Vi har 6 forskellige vildtvoksende arter i den danske natur, og så har vi haveformerne, som også er værd at kende, fordi de er smukke og lette at dyrke.
Rejser man i Østen eller i Sydamerika finder vi bundter af vejbredblade på grønsagstorve. Her er den værdsat som køkkenurt og de saftige blade af planten kan bruges ligesom kål til dolmere eller hakkes i sovse og supper. De vilde vejbred kan også blive til dejlig mad for os i Danmark, især om foråret når de nye spæde bladskud kommer op.
Her skal kort præsenteres de arter vi finder i naturen.
- Lancet vejbred Plantago lanceolata. Planten får grundstillede blade og små blegbrune blomster, med hvidgule støvknapper. Planten er meget almindelig på veje, marker, enge og i græsplæner. Den var førhen så udbredt i hvidkløvermarker at man som renhedsprøve kunne stikke en spytvædet finder i udsæden og tælle de vedhæftede vejbredfrø.
- Glat vejbred Plantago major. Den kaldes også for bredbladet vejbred og er den foretrukne vejbred til mad. Den får ved grunden en roset af bredt ægformede blade og de 10 til 30 cm lange aks får gulbrune blomster med brunviolette støvknapper. Den træffes lige så ofte og på samme steder som den lancetbladede vejbred. I haverne dyrkes en varietet Plantago major var purpurascens der får mørkviolette blade. Den vil være smuk i et køkkenhavebed eller i krydderurtehaven sammen med f.eks. de sølvagtige malurt. Sås frøene i velgødet jord bliver planten ret stor og får mange frøstande. Disse må fjernes før efterårsstorme spreder frø hist og her hvis man selv vil styre denne opgave.
- Rosularis vejbred Plantago rosularis er en gammel vejbredart, der for år tilbage blev fundet af gartneren på Spøttrup kloster og herfra er planten senere givet videre til flere danske kloster og urtehaver. I dag er den blevet populær i havens bede pga. de meget dekorative frøstande der danner kegleformede eller flade rosetter. Planten er let at frøformere og kan være flot som bund i et staudebed eller mellem sommerblomster.
- Dunet vejbred Plantago media. Denne vejbredart er lidt mere sjælden at støde på i naturen, men jeg har fundet den på en bakke nær ved Rønde hvor den trives godt. Den har korte aks og lange rosenrøde blomsterbærere med hvide knapper. Den skulle være at træffe på sjællandske og nordøstjydske marker, især de ler og kalkholdige jorder.
- Strandvejbred. Plantago maritima får aflange smalle lettere kødfulde blade og findes på strandenge og langs veje, hvor der saltes på kørebanerne om vinteren. Den kan af til være forvildet på marker hvor den er blevet spredt med foder indsamlet fra strandengene. I Sønderjylland er der stadig tradition for at bruge den sammen med syre i surampfersuppe. Under sidste verdenskrig blev de tørrede blade brugt i te. Frøene kan bruges som foder til kanariefugle og er også brugt som middel mod træg mave. Ved at udbløde frøene fremstår en slimet væske, der spises ved træg afføring.
- Loppefrø Plantago psyllium. En afrikansk vejbredart kan i dag købes som frø og pulver fra Matas og apoteket. Denne vejbredart indeholder et større indhold af slim og kan f.eks. bages med i brød for at forebygge træg mave, som især mange ældre mennesker kan døje af. Den afrikanske vejbredart P. psyllium kan også for sjov dyrkes i haven og ses af og til dyrket i de danske urtehaver som en kuriositet.
Vejbredfrø er nærende vintermad til fugle og de kan indsamles om efteråret før frøene spredes med vinden. Frøene smeltes sammen med 500 g margarine der også kan tilsættes 2 dl havregryn, brødsmulder og frø af andre vilde planter f.eks. natlys, ensidig klokke, fuglegræs mm.
