Aegopodium podagraria.
Om foråret er det en af de første grønne planter, der spirer frem af jorden, og netop i det tidlige forår, før køkkenhaven giver afkast, er den særlig kærkommen, som det grønne drys på maden. Skvalderkål er ikke i slægt med havekålen. Det er en kraftig meterhøj skærmplante, der som følge af sine rigt forgrenede rodudløbere bliver til et besværligt ukrudt i haver og parker. Navnet skvalderkål betyder “noget spiseligt, der vælter op ad jorden”. At “skvaldre”, betyder også “noget der koger over”, – og kål var førhen betegnelsen på alt spiseligt grønt. I England kalder man planten for “Goatweed”, fordi bladene i form skal minde om en gedefod.
Skvalderkål stammer fra Mellemeuropa, og er siden ved menneskers hjælp spredt over det meste af verden. Den prises således som salaturt på New Zealand. I Danmark er den indført i forhistorisk tid, hvilket udgravninger fra jernalderpladser tyder på, men også munkene tog den med til Norden fra sydens klosterhaver og dyrkede den som nytte- og lægeplante, hvor den især fandt anvendelse til at kurere podagra. Planten er siden knyttet til Skt. Gerard, som var de gigtlidendes skytshelgen. De grønne blade blev kogt og hakket sammen og fordelt på ømme steder af kroppen, bl.a. om storetåen. Man kogte de unge blade i supper og serverede det til de syge, og afkog af friske eller tørrede blade blev drukket i te. Planten har et pænt indhold af C-vitamin samt flere mineraler, og anbefales stadig som ingrediens i urteteer bl.a. mod gigt og ischias.
Skvalderkål er ikke nogen velset urt i haven, fordi den alt for let tager overhånd og kvæler andre vækster med sin tætte vækst og forgrenede rødder. Hvis man gerne vil have den i haven, kan den sættes i krukker hvor den bedre kan holdes i ave. Fra planteskoler kan der skaffes en hvidbroget art Aegopodium podagraria variegatum, der kan blive et smukt indslag til havens planter i krukker. Hvis skvalderkål har forvildet sig ind i havens bede bør man luge jorden grundigt og fjerne alle rodudløbere, og hvert nyt skud, der viser sig. I hækken, hvor den ofte befinder sig, kan man holde den nede ved at lægge et tykt lag græsafklip over den. I græsplænen opgiver den hurtigt at vokse, fordi den ikke tåler at blive slået ned for ofte.
Skvalderkålen er kun velkommen, hvis der er styr på den, men i skoven og i grøftekanten kan vi hente mange unge skud, der kan høstes og anvendes i vor mad. På Mallorca har jeg i januar fået skvalderkålspizza, og det kan anbefales. Friske unge lysegrønne blade finthakket i dagens salat eller som pynt på smørrebrød er også nemt. For bare 50 år siden havde man flere steder i landet tradition for at tilberede “7-kål” eller “skærtorsdagskål” til påske. Skærtorsdag samlede man 7 forskelligt grønt, der blev kogt sammen og spist. Denne ret skulle styrke bonden, så han fik kræfter til det kommende års arbejde.
Lader man et lille stykke af haven vokse til, som det selv vil, kan skvalderkålen nemt indfinde sig, – og slås den ned af og til, vil den skyde nye spæde skud, – og det er de spæde skud, der smager bedst og skal bruges i salaten. Skvalderkålen er en af de dejlige vilde urter, vi har nok af i Danmark, og som vi burde “sætte til livs” i stedet for at “komme den til livs”.
Pizza med skvalderkål
75 g grahamsmel
15 g gær
4 spsk urtete
2 spsk olie
1 håndfuld hakkede skvalderkål
3 tomater
1 dl reven ost
1 peberfrugt
1 dl champignons i skiver
1 tsk oregano
Rør mel, salt, gær og væde sammen og form dejen til en kugle der rulles tyndt ud på et melet bord. Rul dejen om kagerullen og rul den dernæst ud på bagepladen. Finthakket skvalderkål, tomater i skiver, revet ost og peberfrugt og champignons i skiver fordeles over dejen og der drysses med oregano. Pizzaen sættes i en varm ovn ved 200 grader og bager til den er lysebrun og sprød i kanten ca. 35 min.
Kærnemælksost med skvalderkål
1 liter kærnemælk
1 dl creme fraiche
1 fed knust hvidløg
1 dl hakket skvalderkål
1 tsk paprika
3 radisser i skiver
Kærnemælken sættes over at koge i en tykbundet gryde. Kærnemælken vil da, under opvarmning, skille ostestoffet fra vallen. Når ostestoffet har samlet sig i små klumper, sies vallen fra og ostestoffet røres i creme fraichen og smages til med knust hvidløg og hakket skvalderkål. Kom osten i en lille skål, og pynt med radisser i skiver og et drys paprika, og evt. friske skvalderkålsbladene.
NB. Vallen der sies fra kan bruges som væde til brødfremstilling f.eks til pizzadej.
Skvalderkålssalat
1 dl hakket skvalderkål
200 g kogte skivede kartofler
½ agurk i skiver
2 hårdkogte æg i både
1 dl flødeskum
1 dl ymer
1 spsk olivenolie
Bland finthakket skvalderkål med skivede kartofler og agurk samt hårdkogte æg i både. Rør flødeskum, ymer og olivenolie sammen og smag dressingen til med 1 tsk karry og lidt salt og peber.
Rør dressingen med salaten og server.
7-kål.
200 g grønkål
200 g brændenælde
200 g rosenkål
200 g spinat
200 g skvalderkål
200 g hvidkål
100 g kørvel
Skold brændenælderne og hak alle grønsagerne fint. Bland dem og overhæld dem med vand der netop dækker. Kog det hele i en gryde i ca 15 minutter og smag til med citronsaft, salt og lidt peber. Rør to spsk hvedemel ud i 1 dl mælk og jævn retten til stuvning. Server som tilbehør til påskemiddagen.