Mælkebøtten Taraxacum officinale

Af: Anemette Olesen

Forfatter og foredragsholder, Skarresøhus

Den hedder også løvetand  ellers fandens mælkebøtte, fordi den sår sig selv som bare f…..,men den er en del af den danske natur, der gør maj måned mere duftende og slidsom. Dukker den op i havebede, i græsplænen og på fortovet får vi travlt med at stikke den væk for en enkelt mælkebøtte bliver til f….mange i løbet af en sommer.

Grækerne troede, at mælkebøtten var blevet til af solen. Når Gud kørte hen over himlen i sin karet, blev det støv, der blæstes op derfra til mælkebøtter. Grækerne var dog også glade for blomstens lægende egenskaber og brugte den til behandling af visse øjensygdomme, og derfor kaldte de den for “taraxis” efter en bestemt øjensygdom, og ordet “akoemai”, som betyder at helbrede. Siden er dens botaniske navn blevet til Taraxacum officinale, hvor det sidste ord fortæller os, at den har lægende egenskaber, især bladene der blev brugt til behandling af lever og galdelidelser. I Holland og Belgien hedder blomsten brevbærer, og hentyder til en gammel overtro om, at en pige kan tælle, hvor mange år hun har igen før sit bryllup ved at tælle de frø, der er blevet tilbage på den modne frøstilk efter at have pustet på den 3 gange.

Mælkebøtten kan anvendes som en god salatplante og bliver bleget og høstet som salat om foråret bl.a. i Frankrig. De gule blomster giver en dejlig tissegul forårsdrik –eller der kan laves udmærket vin på dem. Den saftige stængel er det eneste uspiselige på planten . Roden kan koges og bruges som grønsag eller ristes og anvendes som erstatningskaffe.

I tyske urtebøger anbefaler man i 1200-tallet, at bruge planten mod mavelidelser, udebleven menstruation og urent blod. At planten er stærkt urindrivende, aflæses tydeligt i de øgenavne der er givet planten, på tysk hedder den “pisseblume”, på hollandsk “pis in bet”, på fransk “pissenlit” og på svensk “kopiss”.  Navnet mælkebøtte kan der gives flere forklaringer på, – af plantens saftige stængler drypper “mælkesaft”, og køerne spiser godt af plan­ten og giver så god mælk. Blomsten eller frøstandens bund efter at frøene er væk, ligner det stof malkepi­ger­ne trak over malke­spanden efter malkningen. Mælkebøtten stimu­lerer appetitten, renser blodet og den friske mælkesaft, der drypper fra planten kan dryppes på vorter, fregner og andre skønhedsfejl. Roden er virksom mod leddegigt og fremstilles stadig fra gården Nakkelund på Fyn. På Lolland lavede man førhen traditionsvis en likør af blomsterne.

En art af mælkebøtten, der er blevet dyrket i det tidligere Sovjetunionen, er blevet brugt til fremstilling af gummi. Måske bliver mælkebøtten aldrig populær i haverne, men i Guds egen fri og vilde natur ville vi da nødig undvære den.

Et omskrevet vers om mælkebøtten af ukendt oprindelse :

Hil dig du kønne gule klat
Du fandens mælkebøtte
Der springer ud en forårsnat
Til både pryd og nytte.

Abonnér på vores nyhedsbrev

Abonnér på vores nyhedsbrev

Få hver måned vores nyhedsbrev, med gode tilbud, nyheder, aktuelle links og meget mere.

Nyhedsbrevet er åbent for alle, men visse tilbud og indhold på vores hjemmeside via link i nyhedsbrevet er forbeholdt medlemmer og kræver login.

Vi byder dig velkommen, og håber du får glæde af dit abonnement. Du kan, selvfølgelig, framelde nyhedsbrevet når du vil. 

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbrevet.