Alt for mange danskere smider mad ud, som sagtens kan spises – enten fordi vi er bange for om varen er blevet for gammel, og man dermed kan blive syg af at spise den, eller fordi vi ikke kender forskel på de to typer af datomærkninger. Årsagen til, at der er to forskellige datomærkninger er, at nogle fødevarer kan blive farlige efter udløbet af datoen, mens andre sagtens kan spises. Det er derfor vigtigt for forbrugeren at vide, om en fødevare skal smides ud når datoen er overskreden, eller om den eventuelt kan holde sig lidt længere.
Bedst før / mindst holdbart til
Datoen for ”bedst før”/”mindst holdbar til” angiver, hvor længe fødevaren kan forventes at bevare sine specifikke egenskaber, f.eks. smag, aroma, udseende, vitaminindhold etc., såfremt fødevaren er uåbnet og korrekt opbevaret. ”Bedst før”/”mindst holdbar til” anvendes på fødevarer, som kvalitetsmæssigt forringes til at være uegnede til konsum før de eventuelt kommer til at udgøre en sundhedsrisiko. Det vil altså sige, at ”bedst før”/”mindst holdbar til” er vejledende, og hvis maden lugter og smager fint, kan den sagtens spises.
Sidste anvendelsesdato
”Sidste anvendelsesdato” anvendes på fødevarer som kan udgøre en risiko for menneskers sundhed, hvis de spises efter holdbarhedstidens udløb. Det afgørende er, at produkterne vil udgøre en risiko, før de bliver kvalitetsmæssigt forringet. ”Sidste anvendelsesdato” er derfor en absolut skæringsdato, som skal respekteres.
