Danmarks nye nationalret bør pege mod fremtiden fremfor fortiden, mener fremtidsforsker Birthe Linddal. Hun foreslår derfor, at smørstegt sommerkål skal være ny nationalret frem for stegt flæsk eller karbonader.
Fremtidsforsker Birthe Linddal giver sit bud på Danmarks nye nationalret. Hun mener, at de 8 aktuelle kandidater er bagudskuende. I stedet bør Danmarks nationalret se fremad, skriver Birthe Linddal.
Danmark skal have en nationalret. Konkurrencen er skudt i gang og kulminationen falder en dag i det mørke november. Og nej, her er ikke blot tale om et smart lille PR stunt fra fødevareministerens side, selvom alt for mange har haft alt for travlt med at hakke ned og pege fingre, fremfor at øjne potentialet i ministerens plan.
Nuvel, jeg har aldrig været socialdemokrat, og kan sagtens få øje på langt mere effektive tiltag, hvis man for alvor ville gøre en positiv forskel for den danske madkultur. Men når det er sagt, må man jo se i øjnene, at der er langt mellem de nødvendige og mulige revolutioner i dansk politik – ikke mindst fødevarepolitik.
Hvem tør sige nej til milliarder? Og hvem i år 2014 er overhovedet villig til at gå hele vejen for det de tror på, og i givet fald betale 5 kroner ekstra for koens frie liv på græs?
Vi skal tale om vores madkultur
Vi bør derfor hilse initiativet velkomment og være taknemmelige over, at Danmark har fået en fødevareminister som rent faktisk har en mission for den danske måltidskultur. En mission som rækker langt ud over, hvad de fleste forstår. Ministeren selv kalder det begyndelsen på en madrevolution – en revolution, der skal få danskerne til at tænke over, hvorfor de spiser, som de gør, og ikke mindst tale med naboen om det.
Sagen er jo den, at det hele: altså landbrugspolitikken, fødevareproduktionen, eksportmulighederne, økologien, udbuddet i supermarkedet og ikke mindst hønen og landmandens gode liv alt sammen er afledt af den mad vi spiser eller ikke spiser – altså madkulturen.
Godt nok eksporterer Danmark rundt regnet 2/3 af den danske fødevareproduktion, men alligevel er udviklingen på hjemmemarkedet afgørende for den innovation og nytænkning som finder sted i erhvervet. Uden en progressiv og kritisk forbrugermasse i Danmark, får vi næppe en guldrandet førerposition på i fremtidens verdensmarkeder.
Det handler om sult
Men lad os starte ved begyndelsen – det, det hele bør handle om – nemlig sulten. Sulten hos forbrugerne. Hver eneste dag køber sultne mennesker mad. Mad som skal produceres og fortæres inden for den fødevarevirkelighed som betegnes som dansk. Altså den danske madkultur. En madkultur som er under konstant forandring, men stærkere går det heller ikke. Ting tager tid, så frygt ikke, at vi skal spise biller i morgen.
Alligevel er forandringerne til at få øje på. Særligt siden årtusindskiftet har vi i Danmark har været vidne til store og positive forandringer herhjemme. Forandringer, som vi dog hverken kan takke denne eller tidligere ministre for, men derimod stærke visionære mad-ildsjæle, som havde noget på hjertet.
Her er tale om en transformation, som i meget høj grad har ramt first-mover-food-segmentet. Altså de kritiske forbrugere med høj kulturel kapital og sans for gode råvarer, mens den i mindre grad har ramt massemarkedet, hvor jagten på stadig billigere fødevarer desværre også er en del af tidens fødevarekultur. Og her er vi så fremme ved ministerens nationalrets-initiativ, som med fremtiden for øje, forhåbentligt vil resultere i en endnu rigere og bedre dansk madkultur, og det ikke alene for smagen og sundhedes skyld, men også for statskassens og landmandens afregnings skyld.
Ha´ fremtiden fremfor fortiden for øje
Det er altså fremtiden det handler om. En fremtidig bedre dansk madkultur. Og netop fordi det er fremtiden, det handler om, bør man have fremtiden fremfor fortiden for øje, når Danmarks nye nationalret skal kåres.
Det bliver en fremtid, hvor al videnskab ret entydigt peger på, at det vil tjene både menneskers sundhed samt kloden bedst, hvis der bliver spist mange flere grøntsager og knapt så meget kød. En fremtid, hvor folkesundheden kan løftes med mere fuldkorn og lidt mindre sukker, og hvor både kalorier og fedt er helt ok, så længe det indtages i moderater mængder. En fremtid, hvor alverdens skikke og krydderier kun gør vores madkultur endnu bedre, og hvor nye produktionsformer, innovative metoder alt sammen kan bidrage til en langt rigere dansk madkultur og landmandsstand.
Grøntsager frem for kød
Altså bør Danmarks ”nye” nationalret tage udgangspunkt i samtidens og fremtidens madkultur frem for i fortidens, med retter som dem vores bedsteforældre spiste i det forrige århundrede: kød med sovs og kartofler.
I år 2014 bør Danmarks nye nationalret være præget af fremtidens krav til en lækker, sund og ernærende diæt. Krav som for mange danskere allerede er en velintegreret del af den daglige kost. Taf for eksempel på højskole, på en tur rundt i Food Copenhagen 2014 og få syn for sagen, eller spørg i 7eleven, hvorfor de pludselig sælger raw-barer, friskpresset grapejuice og high protein salater langs de danske motorveje – også i Jylland.
Danmarks nye nationalret bør være Stegt sommerkål
Derfor skal Danmarks nye nationalret hverken være bøf med løg, eller flæskesteg med hele svineriet. Og denne afvisning handler ikke om, at historien skal benægtes. Selvfølgelig skal en kommende dansk nationalret også være rundet af en historisk dansk madkultur. Men jeg mener at det er streng nødvendigt, at komme videre ud fra devisen: respekt for fortiden – fremskridt for fremtiden.
Danmarks nye nationalret skal derfor være smørstegt sommerkål med bagte rødbeder og helstegt frilandsgris. Og alt efter sæsonen kan man jo vælge, om der skal serveres en langtidskogt grøntsags-glace eller en hjemmerørt persillepesto til. Bemærk venligst rækkefølgen. Sommerkålen og rødbederne er det primære i retten, sekundært er grisen.
Læs en længere version på www.foodfuture.dk
