Links og apps til madkundskab

En samlet oversigt over nogle af de links og apps som er oplagte at inddrage i madkundskabsundervisningen

 

På EMU – Danmarks Læringsportal er følgende oversigt over relevante links til apps til madkundskab:

www.altomkost.dk
Fødevarestyrelsens webside. Siden indeholder de nyeste råd og anbefalinger, fakta om mad og drikke, næringsindhold, kosttilskud, økologi, madspild mm, tips i hverdagen, opskrifter samt diverse test, der alle kan anvendes til den faglige læsning i undervisningen.

www.arla.dk Arlas webside. I menuen ”Opskrifter” kan eleverne søge efter opskrifter, madtemaer samt diverse artikler.

www.foodcomp.dk
Fødevareinstituttets fødevaredatabank. Her kan eleverne søge oplysninger om fødevarernes næringsindhold. Desuden kan man downloade ”Den lille levnedsmiddeltabel”.

www.gocook.dk
På GoCook kan man finde opskrifterne fra Smagekasserne i den digitale ”GoCookBook”. Desuden kan eleverne læse om råvarer i leksikonet, lære blære-tricks i ”Det blærede køkken”, udfordre sig selv i ”Det gale køkken” samt se metodefilm i ”Kokkeskolen”. GoCook har endvidere udviklet en app (se omtale under afsnittet ”Apps med opskrifter, madleksikon og metodefilm”).

www.havertilmaver.blogspot.dk
Læs om projektets formål, book et besøg i en af skolehaverne (der er både skolehaver på Sjælland, på Fyn og i Jylland) og find opskrifter velegnet til udekøkken.

www.madklassen.dk
På madklassens webside kan eleverne opnå en masse viden om mad. I menupunktet ”Dig og din mad” kan eleverne læse om frugt og grønt, sund mad, krop og motion, sukker, bakterier i maden og fødevaremærkninger. Websiden indeholder desuden diverse test og quizzer, undervisningsfilm, opskrifter og elevopgaver.

www.mitkokkeri.dk
På mitkokkeri.dk kan eleverne søge efter opskrifter og kokketricks samt uploade egne opskrifter.

www.saeson-web.dk
På sæsons webside kan eleverne læse sig til viden om hvornår en masse forskellige frugter og grønsager har sæson. Der er også en masse artikler om frugt og grønt samt en masse opskrifter. Til websiden hører et magasin, der udkommer et par gange om året samt en app (se omtale under afsnittet ”Apps med opskrifter, madleksikon og metodefilm”).

www.spisebogen.dk
Urmila Bruun Lautrup har skrevet bogen ”Spisebogen” – ”Spisebogen” er en grundlæggende ABC om mad, krop og sundhed. På bogens webside ligger der under menupunktet ”Undervisning” en lærervejledning, et powerpoint-undervisningsmateriale samt elevopgaver

Abonnér på vores nyhedsbrev

Abonnér på vores nyhedsbrev

Få hver måned vores nyhedsbrev, med gode tilbud, nyheder, aktuelle links og meget mere.

Nyhedsbrevet er åbent for alle, men visse tilbud og indhold på vores hjemmeside via link i nyhedsbrevet er forbeholdt medlemmer og kræver login.

Vi byder dig velkommen, og håber du får glæde af dit abonnement. Du kan, selvfølgelig, framelde nyhedsbrevet når du vil. 

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbrevet.