Et besynderliigt navn til en smuk plante der pryder den vilde danske natur og vore haver.
Af Anemette Olesen.
Forfatter | Skarresøhus | Website: www.anemetteolesen.dk
Telefon: 86394309 | E-mail: anemette@skarresoehus.dk |
Ballevej 27, 8550 Ryomgård
Prøv at lave den udendørs på et bål.
Katost suppe
2 porre
2 dl katost
1 liter hønsebouillon
3 dl mælk
2 æggeblommer
2 knuste hvidløgsfed
2 spsk hakket purløg
Rens porrerne og svits dem i olie. Skyl og hak katostbladene og kom dem i gryden. Tilsæt 1 liter hønsebouillon og lad det koge sammen i ca 20 minutter. Tilsæt dernæst mælk og jævn efter med æggeblommerne. Smag til hvidløg, salt og peber og server med et drys purløg.
Katost er et besynderliigt navn til en smuk plante der pryder den vilde danske natur og vore haver. Navnet har vi lånt fra det tyske ord “katzenkäse” og navnet hentyder til plantens frø, der kan minde om en ost, men da den ikke er det, er der sat et ringeagtende navn foran, her kat. Førhen når oste skulle lagres blev de sat på pinde og hængt op under hanebjælkerne for at holde musene væk. Oste var dengang fremstrillet med et hul i midten. Førhen trak småpiger også de grønne frø på snore, og brugte dem som halskæder. Var frøene endnu grønne og saftige, kunne de spises, og på denne vis havde småpiger et lille forrådskammer om halsen. Frøene minder om unge hasselnødder i smagen, og er et herligt måltid der kan nydes under hvil på gåturen eller tages med i dagens grønne salat. At katost er en gammel køkkenurt er nok gået i glemmebogen for de fleste, men både blade, blomster og de grønne frø er værd at tage med i køkkenet og derfor hører den også hjemme i køkkenhaven.
Det botaniske navn Malva kommer af det græske ord “malaxos”, der betyder slimet. Katost har fra gammel tid været en anerkendt medicinplante der især var god at koge til en grød hvis man havde vrøvl med førdøjelsen. Når bladene bringes i kog bliver de til en slimet substans der kan sætte skub i en træg mave. De kogte blade har desuden gavnet som omslag på sår og bylder der ikke rigtig ville heles. Den romerske digter Horatius har berettet, at han i perioder udelukkende levede af cikorie, katost og oliven, og om Cicero fortælles der, at han engang til en fornem banquet foretrak en simpel ret med katost, fremfor hummer, ål m.m. Af stilke og grene der er tørrede og udblødte kan der fremstilles fine tråde ligesom af hør, der kan bruges til spinding eller tovværk. Roden som har en let sødlig smag er førhen blevet brugt til tandrensning. Te af planten får diegivende kvinder til at producere mere mælk. Lægges bladene i vand og koges til en grød vil den hjælpe mod forstoppelse, men planten er også blevet brugt mod hovedpine, søvnløshed, nyrebetændelse, blæresten m.m. Som husråd mod betændelse i mave og hals, tilberedes en te, der først opvarmes efter at bladene har ligget i vandet en halv time. Teen drikkes eller bruges til gurgling i mund og svælg. Et gammelt råd for bifolk er at gnide kuberne med de grønne blade af katost – så går bierne mere villigt i kuben. Foruden alle disse egenskaber er katost en smuk plante, der tæller 5 vilde arter i den danske natur
I de gamle landbohaver dyrkede man ofte katost både moskuskatost, rosenkatost og læge stokrose. Det er dekorative og letdyrkelige planter der stiller få krav til tilværelsen. Katosten trives fint på en let havejord, og foretrækker fuld sol, og klarer sig ganske godt, hvis der er tørt omkring den. Frøene kan enten sås om foråret, eller nu. De er lette at formere ved frø, og når de først er etableret i haven sår de let sig selv. Nogle af katostarterne bliver hurtigt store, og stilkene er normalt så kraftige, at de ikke behøver opbinding. Efter bestøvningen lukker kronbladene sig og sidder sammenvredne over frugten.
Planten kan blive op til en meter høj for almindelig katost. Muskos katost er noget lavere, Rosen katost højere.Planterne bliver af og til angrebet af rust og i en gammel havebog har jeg læst, at det sker hvis katost plantes sammen med en nær slægtning nemlig stokrosen. Katost er en god plante at så ud i en blomstereng. Den blomstrer længe, fra juni og frem til oktober, og farverne varierer fra hvide til let rosa og til dybt violette. De kønne blomster er med til at gøre desserter, bagværk og salater mere appetitlige. Både rosenkatost, Malva alcea og moskuskatost, malva moscata er indført af datidens munke og senere spredt ud i haver og den omgivende natur. Det er kønne og rigtblomstrende planter der fortjener at få en plads igen i havens bede, hvad enten det nu er til pryd eller til nytte.
