PhD projekt og pilotundersøgelse om Madkamp

Af Jacob Christensen, Institut for uddannelse og pædagogik, Ph.D Stipendiat  og Trine Hyllested, Lektor Forskning og Innovation, University College Lillebælt.
Fotos: Erling Jensen.           

Som en del af Madkamp er Ph.D. studerende Jacob Christensen fra 1.februar 2014 tilknyttet Videncenter for Mad, Krop og Læring på University College Lillebælt i Odense med et forskningsprojekt. Stipendiatet er samfinansieret af Aarhus Universitet, University College Lillebælt og Undervisningsministeriet. Lektor og professor MSO ved Aarhus Universitet, Karen Wistoft er hovedvejleder og lektor Trine Hyllested fra UCL er bivejleder.  Ph.D.projektets formål er at fremskrive viden omkring projekt Madkamp i forhold til hvilken læring de deltagende elever realiserer, og hvilke udfordringer Madkamps konceptet medfører.

Indledende undersøgelser
Forskningsprojektet er blevet indledt med en pilotundersøgelse, der belyste flere aspekter ved elevernes deltagelse i undervisningen og konkurrencen:

  • For det første blev lærernes begrundelse for at deltage i kurset og deres opfattelse af undervisningen i hjemkundskab undersøgt.
  • For det andet blev elevernes oplevelse af undervisningen i hjemkundskab og deres opfattelse af at deltage i Madkampkonkurrencen undersøgt.

Pilotundersøgelsen er gennemført på tre forskellige måder. Først blev der udformet et survey-undersøgelses skema til de lærere, der havde deltaget i kurserne efterår 2013. I alt har 94 lærere fået tilsendt et spørgeskema efter kurset i efteråret 2013 med undersøgelse af deres opfattelse af undervisningen og deres deltagelse i kurset. 41 lærere har svaret tilbage. Resultaterne fra dette lærer-survey blev inspirerende for udformningen af et elevspørgeskema og flere fokusgruppeinterviews med eleverne.

Undersøgelsen af elevernes oplevelse af Madkamp foregik dels under semifinalerne og dels under finalen. Spørgeskemaundersøgelsen blev foretaget blandt 315 børn i alderen 11 til 15 år under semifinalerne februar 2014. Fokusgruppeinterviewene er foretaget med 3 x 5 elevgrupper (i alt 15 interviews) under selve finalen marts 2014. Fokusgruppe interviewene er foretaget med henblik på at opnå en mere dybdegående forståelse af elevernes oplevelse af undervisning og konkurrence. De blev foretaget af flere forskellige interviewere, men efter den samme semistrukturerede spørgeguide.

Spørgeskemaet

Der er afgivet spørgeskema fra 315 elever som deltog i 4 af landets forskellige semifinaler.

Spørgeskemaundersøgelsen er udformet med henblik på at tilvejebringe 2 forskellige typer af variabler. (jvf ref). Den ene type spørgsmål omhandlede i hvilken grad børnene selv vurderede, at have beskæftiget sig med projektets forskellige undervisningselementer i forhold til:

  • at eksperimentere med madlavning
  • at samarbejde og foretage fælles beslutninger
  • at lære om korn i historisk og industrielt perspektiv
  • at udvikle nye retter 

Den anden type spørgsmål var designet for at fremskrive viden omkring hvilken påvirkning projektet har i forhold til børnenes motivation for:

  • madlavning
  • faget hjemkundskab
  • deres mere generelle motivation og interesse for at beskæftige sig med mad og måltider.
  • (Bullet 1 og 3 er meget ens. Måske vi skal droppe bullet 1-nej den sidste er meget bredere beskrevet?)

Metodisk var spørgeskemaet designet så de enkelte spørgsmål applicerede en svarskala med mulighed for at krydse af i 5 forskellige bokse som rangordnede svarene fra enig til uenig (ref).  Hvert spørgsmål var udformet som et udsagn om et emne, som eleverne skulle tage stilling til.

Fokusgruppeinterview med elever

Som en del af selve finalen afprøvede eleverne forskellige workshops iværksat af lærerstuderende. På den måde fik eleverne ingen ventetid, når de andre klasser fremlagde for dommerne. En af disse workshops bestod af fokusgruppeinterview ud fra en semistruktureret spørgeguide (Kvale ref). 5 klasser deltog i disse fokusgruppeinterviews, og de blev opdelt i 3 mindre hold for at sikre, at alle elever kunne blive hørt. Spørgsmålene i den semistrukturerede guide forsøgte at uddybe generelle resultater fra spørgeskemaet på semifinalerne.

Foreløbige resultater

De foreløbige resultater fra pilotundersøgelsen tyder på, at eleverne i høj grad oplever at have arbejdet eksperimenterende og at have samarbejdet i undervisningen. Resultaterne indikerer også en sammenhæng imellem denne oplevelse blandt eleverne og en øget grad af motivation for faget og motivation for beskæftigelse med mad generelt. Yderligere er det interessant at iagttage, at flere variabler tilsyneladende påvirker elevernes faglige motivation. Et eksempel på dette er nævnt i næste citat.

 En elev satte ord på dette under et fokusgruppeinterview:

En fra klassen hans far er landmand og han kom og holdt foredrag om korn. Det var anderledes og i stedet for at se på et SMART-board hvordan det ser ud, så fik vi lov til at sidde med kornet i hånden før vi selv skulle arbejde med det. Det var meget lettere at forstå på den måde.” (Deltagende elev ved finalen 2014)

Analyse og diskussion

Det, at elevspørgeskemaerne blev udfyldt ved semifinalerne betyder, at de elever, der indgår som respondenter tilhører skoleklasser hvis lærere har haft tid, lyst og energi til at deltage i semifinalen. Deres lærere havde ikke nødvendigvis deltaget i kurset, men har brugt undervisningsmaterialet og deltaget på konkurrencens præmisser ved at sende elevernes materialer ind fra undervisningsforløbet i klassen. Det betyder, at datamaterialet i både spørgeskemaet og de fokusgrupper, der blev interviewet blandt finaledeltagerne er et udvalgt segment af danske hjemkundskabselever. Dette forbehold må inddrages, når man skal fremskrive viden om hjemkundskab fra denne kontekst. Mere om dette sidst i afsnittet.

At eksperimentere og samarbejde er nogle af kerneelementerne i projektets intentioner og er i spørgeskemaet topscorere set i forhold til elevernes motivation, når man krydser variablerne. De indsamlede kvantitative data fra spørgeskemaerne peger desuden på, at elever der har oplevet at lære om eksempelvis råvarens historiske anvendelse, den industrielle produktion eller sundhedsmæssige associationer også opnår en relativt høj grad af faglig motivation igennem hjemkundskabsundervisningen.

Eksemplet med landmanden viser, at ”opskriften” på, hvordan det intenderede undervisningsformål realiseres ikke er entydig. Eleverne er glade for at samarbejde og eksperimentere. Data peger dog også på, når man kombinerer variablerne, at en undervisningsform, der anvender flere forskellige undervisningstilgange kan være hensigtsmæssig.

Med hensyn til forbeholdet i indledningen til dette afsnit. Man bør huske på, at det er motiverede elever og engagerede lærere, der deltager i konkurrencerne. Men sådan er det ikke for alle elever:

Eksempelvis udtalte en elev:

”Vi er alle sammen glade for, at det er en konkurrence i hjemkundskab, men der er en fra vores hold som ikke ville være med, fordi han har sceneskræk, så han blev bare der hjemme.” (Elev fra det vindende hold 2014)

Data indikerer, at det særligt er elever, som i forvejen har en høj faglig motivation, der engagerer sig i undervisningen og i den efterfølgende konkurrence. På den ene side kan det betragtes som positivt, at projektet tilvejebringer en mulighed for at skolens talentfulde, dygtige, ressourcestærke og engagerede elever udfordres igennem denne type undervisning.  På den anden side er der en udfordring i forhold til, hvordan projektet samtidig kan inspirere og inkludere de lærere og elever, der falder uden for denne kategori. Dette er ikke ensbetydende med, at projektet ikke kan have en motiverende effekt på elever generelt, men det kan diskuteres, hvilke typer elever der deltager og hvilke typer elever der opnår den intenderede læring via denne undervisningsform. Dette kunne undersøges ved at afdække hvilke afledte effekter projektet har på elever og lærere, der ikke nødvendigvis har deltaget i konkurrencen.

Forbehold og fremtidige undersøgelser

Flere elever havde svært ved at forholde sig til spørgsmålet om hjemkundskab var blevet mere interessant efter deres deltagelse i projekt madkamp, fordi de efter deres eget udsagn jo allerede syntes at hjemkundskab var interessant før deltagelse i Madkamp. Sådan er der andre eksempler på uhensigtsmæssige formuleringer i pilotundersøgelsen. Det skal understreges, at dette var en pilotundersøgelse og dermed i høj grad også en metodeafprøvning inden forskningsprojektets centrale undersøgelser, som gennemføres i 2015 og 2016. Disse undersøgelser vil tage afsæt i pilotundersøgelsen og gennemføres i revideret og optimeret form.

Pilotundersøgelsen kan betragtes som repræsentativ, da samtlige 315 børn, der deltog i 
de 4 semifinaler udfyldte spørgeskemaet. Dog må et sample på 315 respondenter betragtes som relativt lille og dermed forbundet med en vis usikkerhed i forhold til generaliserbarhed. Det er Ph.D.-projektets intention at gennemføre yderligere to kvantitative undersøgelser af projektet i forbindelse med henholdsvis semifinalerne 2015 og 2016, hvor endnu flere elever indgår. Det endelige sammenlagte sample estimeres til at indeholde mellem 1000 og 1500 respondenter. Disse resultater skal analyseres samlet og vil tilvejebringe en højere grad af validitet og reliabilitet i den viden, der søges omkring projekt Madkamp. Ligesom i pilotundersøgelsen vil de kvantitative data fremover blive suppleret med undersøgelser af mere kvalitativ karakter for at opnå en dybere forståelse af de problemstillinger, som fremtræder via spørgeskema. Ph.D.-projektet forløber frem til starten af 2017.

Jacob Christensen.

Vi fortsætter succesen og åbner op for nye bestillinger af undervisningsmaterialet om bæredygtighed i faget madkundskab

 

237.000 bøger om bæredygtighed og madkundskab har allerede skabt glæde for lærere og elever i folkeskolen på over 1125 skoler.

Undervisningsmaterialet er med til at give konkrete bud på, hvordan man kan forbruge varer og ressourcer, så man reducerer menneskets aftryk på naturen og tænker på den jord, som vi bor på – og samtidig skaber god mad.

Så vil du som lærer være klogere på bæredygtighed, så kan undervisningsmaterialet inspirere til at arbejde med økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed i faget madkundskab.

Det er muligt at bestille klassesæt af både bind 1 og bind 2 til brug på skolen og samtidig bestille ekstra eksemplarer af bind 2 ’Verdensmål og madkundskab – bæredygtighed i praksis’. På den måde kan eleverne få bogen med sig hjem efter endt undervisning og inspirere til bæredygtigt indkøb og madlavning.

Du kan bestille materialet her (https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=U1DLAUSMU53N)

 

Værd at vide:

Lektor i madkundskab og skolelærer Helle Brønnum Carlsen har sammen med Spar Nord Fonden, Foreningen for Madkundskab og Danmarks Lærerforening udarbejdet et undervisningsmateriale om verdensmål 12 og bæredygtighed.

Materialet består af:

  • Teoribog ’Teori om bæredygtighed’ (Bind 1)
  • Opskriftsbog ’Bæredygtighed i praksis’ (Bind 2)
  • Digital lærervejledning
  • Power Point Præsentation

Den digitale lærervejledning og Power Point Præsentationen kan hentes på Spar Nord Fondens og Foreningen for Madkundskabs hjemmeside. Du kan læse mere på Spar Nord Fondens hjemmeside: https://www.sparnordfonden.dk/verdensmaal-madkundskab

Bestillinger af undervisningsmaterialet foregår efter princippet ’først til mølle’ og leveres i august og september 2024. Lav gerne en samlet bestilling for hele skolen.

Har du spørgsmål vedr. bestilling af materialet kan du kontakte Danmarks Lærerforenings sekretariat.

Har du spørgsmål vedr. levering kan du kontakte FADL’s Forlag: redaktion@fadlsforlag.dk

 

 

Abonnér på vores nyhedsbrev

Abonnér på vores nyhedsbrev

Få hver måned vores nyhedsbrev, med gode tilbud, nyheder, aktuelle links og meget mere.

Nyhedsbrevet er åbent for alle, men visse tilbud og indhold på vores hjemmeside via link i nyhedsbrevet er forbeholdt medlemmer og kræver login.

Vi byder dig velkommen, og håber du får glæde af dit abonnement. Du kan, selvfølgelig, framelde nyhedsbrevet når du vil. 

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbrevet.