Fødevareminister Dan Jørgensen fortsætter sin kamp for at sætte dansk madkultur på dagsordenen og gøre vores madvaner til et diskussionsemne ude i hjemmene. Nu skal danskerne være med til at kåre en nationalret.
Frikadeller, sildemad eller spaghetti med kødsovs? Danskerne skal have en nationalret – og selv være med til at vælge den – mener fødevareminister Dan Jørgensen (S), som i dag lancerer en landsdækkende konkurrence, der skal munde ud i kåringen af Danmarks nationalret.
»Kåringen er selvfølgelig det konkrete output, men det vigtige er at sætte fokus på, hvad der egentlig er dansk madkultur, maddannelse og madidentitet. Sætte fokus på de råvarer og traditioner vi har her i landet. Og det skal foregå ude i hverdagskøkkenerne, i kantiner og i institutioner. Overalt hvor man er sammen om mad,« siger ministeren.
Konkurrencen ventes at koste ca. 700.000 kr., der tages fra en pulje i ministeriet afsat på årets finanslov. Pengene går blandt andet til at aflønne otte kokke, som ud fra forslag fra borgerne skal udvikle de opskrifter, der skal konkurrere om titlen. Desuden vil der blive annonceret på sociale medier for at få danskerne inddraget.
Læs også: Coop hilser dialog om madkultur velkommen
Nationalretten bliver kåret i slutningen af november, og hermed føjer Dan Jørgensen en konkret dimension til den »madrevolution«, som han tog hul på i sommer, da han gik til verbalt angreb på usund mad, fastfood og måltider foran fjernsynet og samtidig opfordrede forbrugerne til at købe dansk. Alt sammen et forsøg på at få indledt en vigtig debat om, hvad vi alle sammen putter i munden – og det er også meningen med konkurrencen, der gerne skal inspirere folk i madlavningen, lyder det.
»Kokkene vil jo vise danskerne, hvordan man kan genopfinde gamle, danske retter. De vil minde folk om noget af det, man har glemt, og demonstrere, hvordan man kan lave det både nemt, billigt og af råvarer, der er til at få fat i,« siger ministeren.
Venstre og Dansk Folkeparti spiser ideen
Venstres fødevareordfører, Erling Bonnesen, kalder ideen »sjov« og bifalder alt, hvad der kan være med til at sætte fokus på den høje kvalitet i danske fødevarer. Men det er afgørende, at der ikke følger løftede pegefingre med konkurrencen, mener Erling Bonnesen:
Læs også: »Man er ikke et dårligere menneske, fordi man ikke er interesseret i mad«
»Vores smagsløg er nu engang forskellige, og jeg tror, at hver borger har sine favoritretter. Det skal vi som politikere ikke gøre os til dommere over, så jeg siger klart nej til ministerdiktater, men klart ja til bedst mulige oplysning og vejledning. Borgerne skal have fuld frihed til selv at vælge, hvad der skal i indkøbskurven og på tallerkenen, og om man vil lave spaghetti med kødsovs den ene dag og frikadeller den anden,« siger fødevareordføreren.
Også Dansk Folkepartis fødevareordfører, René Christensen, ser ministerens initiativ som en positiv og pædagogisk måde at få danskerne til at diskutere madkultur på.
»Her får man en dialog om mad på et andet grundlag, fordi vi skal til at diskutere, hvad vi egentlig godt kan lide at spise. Og det er da langt bedre end den formynderiske pegefinger, som ministeren løftede hele sommeren, hvor folk fik at vide, hvad de ikke måtte spise,« siger ordføreren.
René Christensen vil ikke blive overrasket, hvis spaghetti med kødsovs ender højt på listen – og det gør ikke noget, for det kan man sagtens lave af mange »gode og friske danske råvarer«, siger han.
Ifølge fødevareministeren skal konkurrencen bidrage til at gøre det nye nordiske køkkken til »et folkeprojekt«. Sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal fra Food Future, der bl.a. forsker i danskernes madvaner og fødevareforbrug, vurderer, at tankerne fra det nye nordiske køkken allerede er i gang med at brede sig fra eliten til den brede befolkning.
»Det begynder at rykke, og det har ramt masserne. Vi kan se konceptet i supermarkederne, hvor der eksempelvis bliver solgt nordiske kerneboller, og alle kokkeprogrammer på TV henviser til det. Men derfra og så til, at der rent faktisk kommer meget mere nordisk kål, hindbær og grød på bordet ude i hjemmene, er der et stykke vej,« siger hun.
