”Uden Øl og Mad er Helten ingen Ting”

Af: Bettina Buhl

Madhistoriker, cand.mag. i historie og kommunikation, museumsinspektør og arbejder dagligt med forskning og formidling af dansk madhistorie i MADENS HUS på Det Grønne Museum

Soldaterne fra 1864 fortæller om kosten i felten

 

 

”Apropos Mad! Skulde du stundom synes, at mine Breve flyder vel meget over med Mad og Drikkevarer, saa vil jeg bede dig betænke, at dette er et af de vigtigste Kapitler i Soldatens Dagbog, thi ”uden Øl og Mad er Helten ingen Ting”, og god Mad og Drikke er en saadan Sjældenhed, at det altid omtales som Lyspunkter, der mindes og omtales længe” – sådan skriver en dansk soldat til hans familie den 27. december 1863. Dette og mange andre breve skrevet af soldater under krigen 1864 viser tydeligt, at forplejningen indtog en stor plads i fortællingerne om feltlivet til dem derhjemme. På Dansk Landbrugsmuseum kan man frem mod det nye år besøge en særlig udstilling. Vi har valgt at lade 1864-soldaterne selv fortælle deres personlige versioner af krigen. Historikerne har været i breve, erindringsmateriale og dagbøger for at finde baggrundsmateriale til udstillingen – om forplejningen, feltrationernes indhold og anvendelse, vilkår for tilberedningen af maden i felten, og ikke mindst de udfordringer som feltlivet gav soldaterne. EN FELTRATION, SOM GAV TÆNDERNE EN UDFORDRING Der blev udarbejdet nøje regler for, hvad den danske soldat skulle have af mad. Her dag fik han udleveret en ration af råvarer til et måltid, som han selv måtte tilberede.

Forplejningsreglementet foreskrev, at der skulle veksles mellem tre rationer:

BESPISNING:

RATION 1: ½ pund saltet flæsk, 2/3 pægl kogeærter (1/6 liter)

RATION 2: 65 kvintin fersk oksekød (260 gram), ¾ pægl byggryn (3/16 liter), 3 kvintin salt (12 gram)

RATION 3: 25 kvintin risgryn (100 gram), ½ pund klipfisk, 6 kvintin smør (24 gram). Ration 3 var ny i forhold til tidligere krige. Hver 5. dag fik soldaten yderligere udleveret 7 ½ pund rugbrød – hvilket svarer til 3 kg og 750 gram.

Dette brød skulle vare til næste udleveringsdag.

DRIKKELSE:

Den danske soldat fik hver dag udleveret 1/8 liter brændevin Soldater, der ikke ønskede at få brændevin, kunne få den byttet med kaffe: 2½ kvintin (10 gram) brændte bønner, 3 kvint (12 gram) puddersukker eller rede penge: 2 skilling pr. dagsration.

De preussiske og østrigske soldater fik en naturalforplejning af nogenlunde lignende sammensætning som den danske. Dog hørte kaffen med til denne daglige ration.

Brødet var tilsyneladende en udfordring for tænderne:

FORTÆLLING: ”Beskøjterne smager for Resten ikke Soldaten rigtigt; han paastaar, at hvis han skal blive ved med dem i 14 Dage, vil han ikke beholde en eneste Tand i Munden, og det Rygte gaar, at ved et andet Kompagni er allerede den første Dag en Mand gjort utjenstdygtig ved dem, idet han knak to Fortænder.” Skrevet af en dansk soldat i 1864.

Om tilberedningen af ærter fortæller soldaterne, at de nogle gange var lidt for saltede, om rationernes skiftende indhold og ikke mindst om, at tilberedningen af mad i 1864 var et noget ukendt fænomen for den danske mand:

”Hu ha! Hvor de Ærter var salte! De fik da heller ikke stor Afsætning, kan jeg tro. Den ene efter den anden slikker sin Ske og staar fra Bordet. ”De er gode til en Gris, hvis han gider haft dem”, siger en. – ”Det gaar ud over Vandposten”, siger en anden. – ”Det bliver nogle dyre Ærter, for vi maa drikke hele Eftermiddagen”, og ”De kan bruges til at skyde Ræve med”, siger andre. Kort sagt, her er i Dag almindelig Misfornøjelse med Naturalforplejningen (”Nationalforplejningen” kalder Soldaterne den), ganske det modsatte af, hvad der plejer at være Tilfældet. For jeg skal sige dig, vi har for fire Dage siden begyndt paa denne Slags Forplejning. De to Dage, der gik forud, fik vi en saakaldet Ekstraportion, bestaaende af 4 Beskøjter, 20 Lod dejligt, røget Flæsk og ½ Pægl Brændevin, og bevares, hvilke Ærter vi da lavede os! Mine Tænder løber endnu i Vand ved Tanken om dem, (en saadan Portion er ellers bestemt for 4); men det kom da ogsaa noget af, at vore to nye Kokke var lidt uøvede i Kunsten, saa de fik første Portion færdig Kl. 6 og anden Portion Kl. 8½; man fik derfor god Tid til at blive sulten. Samme Kokke saa ret grinagtige ud med Mutters Forklæde paa, en stor Grydeslev i Haanden og stor Embedsiver i de glorøde Ansigter.” Skrevet af en dansk soldat i 1864.

Gl. Estrup – 1864 Landsoldat.

Brændevinen udgjorde drikkelsen i feltrationen. Man kunne dog fravælge brændevinen og i stedet få tildelt 10 gram brændte kaffebønner. Den varme kaffe gjorde lykke på en kold vagt med frostgrader. Som det ses af nedenstående brev fra en soldat, var kaffen af skiftende kvalitet. Af forsyningsmæssige årsager var det nødvendigt under krigen i 1864 at tilbyde soldaterne forskellige former for kaffesurrogater – kaffeerstatning eller kaffetilsætning. Kaffebønnerne blev tilsat kaffeerstatning, som blev fremstillet ved ristning og formaling af korn, roe, cikorierod eller bygmalt:

”Kl. henimod 6 den næste Morgen vrimlede Sønderborgs Gader af Soldater, der ilede til Alarmpladserne. Da Regimentet 1600 á 2000 Mand bare talte og befundne i marchfærdig Stand, fik de Tilladelse til at gaae bort ½ Time; efter dette korte Hvil skulde der stilles igjen til Afmarch. Hurra! Kaffe! Du Drik for Guder! Hvor Du var velkommen denne Morgen, som Du altid er velkommen, hvor Krigen fører din Svøbe! Vi Soldater klage aldrig over Dig, selv om Du i høi Grad forandrer din oprindelige Natur og lader Dig repræsentere af de saakaldte Surrogater. Vi ere altid glade ved at høre dit Navn nævne, endnu gladere ved at see Dig blive sat over Ilden, men allergladest ved at modtage Dig i en hvid Skaal, i et Glas, i en Underkop, i en dyb eller flad Tallerken eller deslige. Selv dit Navn alene opliver den forfrosne og overanstrengte Feltvagt, din Duft vækker dens Livsaander, Nydelsen af Dig bringer Varme og Begejstring tilbage! Hvor Du træder frem i den brune Kjole uden Prunk, bør din Rival, ”Ildvandet”, vige, thi dette lover, men holder slet; Du træder frem i simpel Dragt, men opfylder langt mere, end Du lovede. Kaffe! Naar vor Vei gaaer til Seier, har Du Deel deri, thi Du har styrket os, naar Kræfterne ville svigte! Alle strømmede tilbage til Kvartererne eller til Beværtningsstederne for at faae Kaffe. Var den nydt, uden Fløde, ja ofte uden Sukker, og ofte uden at der i Kaffen var Spor af Kaffe, ilede man til Bageren for at faae Brød, til Kjøbmanden efter Tobak og Skraa. Men visse Ærender maatte hurtigt besørges, thi Tiden til atter at ”stille” nærmede sig i rivende Fart. En halv Time er under saadanne Forhold saa kort – til andre Tider kan den være lang nok, alt for lang.” Skrevet af en dansk soldat i 1864.

De soldater, som valgte brændevinen kunne bl.a. købe kaffe af omvandrende kaffesælgere, som i forbindelse med krigen 1864 kunne tjene lidt ekstra penge ved at tilbyde soldaterne varme drikke:

”Her kunde vi jo ikke koge om Natten, for ikke ved Ilden at forraade vor Plads, saa her maatte leves af tørre Sager samt Brændevin og Vand. Hen paa Morgenstunden indfandt sig en gammel Moerlil med et Aag over Skuldrene, hvori der hang 2 Kurve med varm Kaffe. Jeg tvivlede om, at Kaffen kunde vedblive halve Timer igjennem at holde sig varm, og ytrede denne Tvivl høit, men Kaffesælgersken rakte mig strax en Kop koghed Kaffe. Hendes Kjedler vare nedpakkede i Puder og tabte kun meget langsomt Varmen. Sjællænderen forlanger strax, at Konen skal skænke mere Kaffe i Skaalen, ifald denne ikke er fuld til Randen. Jyden staaer først lidt og seer paa det knappe Maal med en vis foragtelig Mine, endelig siger han: ”Skal saadan en Slat ogsaa koste 2 Skilling?”. Konen seer lidt benauet ud og hælder Skaalen fuld. For at opnaae dette har Jyden staaet og seet saalænge paa Kaffen, til denne er bleven ganske kold; men det er ham nu af mindre Vigtighed, naar han blot faar rigeligt Maal. ”Man har jo ingen Tak for at lade Noget gaae fra sig,” siger han til Naboen, der er fuldkommen enig med ham.” Skrevet af en dansk soldat i 1864.

TILBEREDNING AF MADEN VAR EN STOR UDFORDRING FOR SOLDATEN

I soldaternes egne fortællinger fra krigen 1864 er det tydeligt, at tilberedningen af maden var en stor udfordring for dem. De fleste mænd havde ingen erfaring med madlavningen, der dengang udelukkende var kvindernes domæne. Menig i 6. regiments 3. kompagni, Diderik Johansen, fortæller: ”Jeg skulle koge til 14 – 16 mand, men slap dårligt fra det, da jeg ingen forstand havde på de dele. Ærterne blev både for hårde og for salte den første dag, og suppen en tyk fedtvælling den næste, fordi jeg hældte alle grynene i”.

Forholdene ændrede sig konstant i takt med krigens udvikling, vejr og vind og rationernes fordeling.

Der en verden til forskel om soldaten var i tjeneste på forpost, lå i skanserne eller i barak og dermed havde mulighed for lidt hvile. Opbevaring af fødevarerne kunne være en udfordring. Det var i 1864 vanskeligt at holde maden ufordærvet udenfor de centrale magasiner: FORTÆLLING:” Da jeg vilde holde min Frokost, fandt jeg kun sørgelige Rester deraf; kun en lille Endeskive havde modstaaet Kattens eller Musenes Tænder. Naa, desto bedre vilde den smage. Jeg aabnede Brødposen for at forsøde min bitre Skæbne med et Stykke Præsteost og fandt en uventet Tilvækst til mine Sukkevarer, en ganske lille bitte Steg, en lille død Mus, der havde faaet Lyst til min Ost, men var omkommen under Anstrengelsen for at komme igennem et tredobbelt Omslag, hvormed min forsigtige Moder havde forsynet samme Ost. Blæse være med Musen! Frokosten smagte lige godt for det; maatte man blot aldrig se noget værre Dyr i Felten!”  Skrevet af en dansk soldat i 1863.

MADAM MANGORS KOGEBOG HJALP DEN DANSKE SOLDAT Den kendte kogebogsforfatter Madam Mangor (1781-1865) udgav på eget initiativ en ”Kogebog for Soldaten i Felten”. Madam Mangor var på daværende tidspunkt 83 år. Målet for hendes initiativ var klart – kogebogen skulle lære soldaten at lave lette tilberedninger af råvarer, som dels var at finde i deres forplejning – men også f.eks. æg, som let kunne erhverves. Kogebogen blev uddelt gratis til tropperne. I forordet hedder det: ”Udgiverinden af de efterfølgende blade har troet, ved de deri givne anvisninger til tilberedning af de soldaterne udleverede fødemidler, at yde en, om end ringe, skærv til at lette vore tapre soldater de byrder og besværligheder, som felttoget medfører. Måtte dette blive tilfældet, da er hendes ønske opnået”. Foruden opskrifterne indeholdt bogen praktiske vink, f.eks. om tilberedning af æg: ”De skal koge tre minutter – eller så lang tid, som det tager at tælle til 180”.

Madam Mangors ”Kogebog for Soldaten i Felten” blev hendes sidste værk. Hun døde året efter i en alder af 84 år.

DE DANSKE SOLDATER FIK IKKE ALTID MAD NOK Det var ikke altid at forsyningerne af mad nåede den danske soldat. I et par døgn måtte den danske soldat kæmpe uden mad og drikke: FORTÆLLING: ”Vi havde indtaget en Kampstilling paa disse Højder, hvor den bidende Frost og Blæst trængte gjennem Marv og Been. Med Tiggeri fik vi efter Middag Lov at krybe ind bag et nærliggende Skovbryn. I Læ af Stubbene begyndte Folk at ransage Brødposerne, om der ikke skulle være gamle Levninger. Jeg for min Part led ganske anderledes af Søvnmangel end af Sult, og det gjorde mig bitterligt ondt, at nogle af mine kjære Kammerater med deres Sabler begyndte at opgrave Rødder af Skovbunden til Føde.” Skrevet af en dansk soldat i 1864. Ovenstående fortælling er skrevet under tilbagetrækningen fra Dannevirke. Den danske hærledelse var den 4. februar 1864 blevet overbevist om, at et stort østrigsk angreb ville komme meget snart. Overgeneral de Meza holdt om aftenen krigsråd i hovedkvarteret. Efter 5 timer var man enige om en tilbagetrækning af hele hæren til Dybbøl. Klokken 22 den 5. februar forlod den danske hær Dannevirke så ubemærket, at østrigerne først næste morgen opdagede, hvad der var sket. Østrigerne optog derpå forfølgelsen, men de blev afvist af 1. og 11. regiment i en blodig kamp ved Sankelmark, som kostede danskerne 763 mand, mens østrigerne mistede 680. Herefter kunne danskerne gennemføre resten af tilbagetoget uden at blive forstyrret af østrigerne, men det blev alligevel en barsk oplevelse for soldaterne: ”Hvorfor har da vore Generaler besluttet sig til denne sørgelige Retraite? Jeg kan kun tænke mig Grunden. Saaledes som Forsvaret af Dannevirke var ledet maatte det ende saaledes. Fra 1ste til 5te febr. altsaa 5 Dage og Nætter havde vi Alle jo været paa vor Post og vogtet Dannevirke uden at faae Søvn eller tilstrækkelig Spise i et strengt Vinterveier. Vi vare Alle udmattede. Vore Forposter kunde næsten ikke holde Øinene aabne uagtet alle Anstrængelser derfor, thi Ingen vilde forsømme sin Pligt. Ingen Søvn og Skibsbrød, røget Flæsk samt Brændevin til Kost alene, ingen varm Spise eller Drikke. Al dette gjorde Armeen udmattet og ingen Reserve havde vi af friske Tropper. At udholde dette Liv i en stræng Vinter, paa aaben Mark i Snee og trættet hver Dag ved Kamp er overmenneskelig, og dog udholdtes det i 5 Dage. Vore Soldater vilde nødigt fortrække fra Dannevirke ligefuld, de glædede sig stadig til en rigtig Kamp og kjæmpede tappert naar det gjaldt, derom vidne de mange Faldne baade Officerer og Soldater, hvis Blod har farvet Sneedækket paa Dannevirke rødt. Maae vi ikke være stolte af saadanne Soldater, som selv Tydskerne kun maae beundre.” Skrevet af en dansk soldat i 1864.

Hovedparten af soldaterne nåede først frem til Dybbøl den 7. februar om aftenen. Der var 10 graders frost og stiv kuling. Ud på natten faldt der isslag. Situationen blev forværret af, at evakueringen af hærens forsyninger og proviant var præget af forvirring. Efter krigen beklagede Krigsministeriet forholdene omkring forplejningen: ”beklageligt, at Mandskabet, medens det er paa Færde Dag og Nat, i Kulde og Blæst, under Gevær og paa Arbeide, uden et Øiebliks Søvn eller Hvile, faaer utilstrækkelig Føde, saa at nogle Afdelinger endog miste deres Reserveportion”.

Krigsministeriet omtaler flere uheldige forhold, f.eks.: der blev samlet større styrker af soldater, end man oprindeligt havde beregnet i forhold til fremstilling af forsyningerne. Brødmangel, især de første dage efter tilbagetrækningen fra Dannevirke i februar, skyldtes, at 17.100 pund brød gik tabt. Nogle brød blev kasseret, da de ikke var færdigbagte eller var blevet mugne, idet brødene på grund af det hårde vejr først var frosne og senere på grund af temperaturændringer blev optøet. Meget brød blev ødelagt under transporten, idet de vogne, som skulle forsyne soldaterne, ikke kunne overdækkes med presenninger i det dårlige vejr. Mangel på vogne gjorde det desuden svært at få transporteret forsyningerne ud til soldaterne. I løbet af krigen blev der etableret feltslagteri, feltbageri og feltkøkken og derved blev forplejningen gradvist bedre og mere regelmæssig. Den danske soldat fik almindeligvis en god og mættende kost.                  

FAKTA om udstillingen: ”Uden Øl og Mad er Helten ingen Ting” I udstillingen følger vi de danske soldater fra afskeden med hjemmet i december 1863 og frem til krigens afslutning i sensommeren 1864. Museumsgæsterne er med ved Dannevirke, under tilbagetrækningen og frem til Dybbøl. ”Kassen”, viser soldaternes ”livline” til hjemmet. Madmor fyldte kassen med gode forsyninger – f.eks. kaffe, småkager og et godt gåselår! Et udstillingsafsnit giver et kig ind til feltkøbmanden, som delte lokale med feltlægerne, der her amputerede de sårede soldater. Forhold omkring forplejningen, når soldaten blev indkvarteret hos private bønder belyses ved autentiske historier i en ”lytte-biograf”. Herfra ledes museumsgæsten videre til et afsnit om de krigsinvalide og døde. ”Et mindre Danmark” – afslutter udstillingen. Et mundheld efter den tabte krig lød: ”hvad udad tabes skal indad vindes”, hvilket betød, at landbrugslandet Danmark måtte finde nye udveje for vækst – mekanisering, dræning, opdyrkning af Heden – var blot nogle af metoderne til at erstatte tabet. Fra start til slut møder vi soldaten ”Søren Peder” – han taler til os og sætter os ind i hans hverdagsliv ved felten, hans tanker, de mørke af slagsen, men selvfølgelig også hans håb og ønsker for fremtiden. Hans person er skabt i samarbejde med skoleelever fra 5. og 7. klasser på en nærliggende skole. Søren Peder viser museumsgæsterne vej igennem udstillingen, men på et tidspunkt forlader han os ……….. Hvor, hvordan og om han nogensinde kommer hjem til sine kære – ja, det røbes naturligvis kun ved at gæste udstillingen. Udstillingen vises frem til den 21. december 2014.

Krigen i 1864 – Soldaterlivet ind under huden på skoleklasser

Med soldaternes kost som omdrejningspunkt er der udviklet et undervisningsmateriale, der tager skoleelever med på en rejse tilbage til det tidligste forår 1864 ved Dybbøl, hvor soldaterne på deres forposter tilberedte mad på simple kogesteder i jorddiger. Uden kendskab til kogekunsten og med enkel støtte i korte vejledninger fra Madam Mangors ”Kogebogen for soldaten i Felten – 1864”, lærte soldaterne at koge æg og stege flæsk. Tilberedningen var ofte afbrudt at preussiske beskydninger – en gryde med ærter og flæsk måtte forlades, og når man vendte tilbage, var den måske væltet eller brændt.

Fletkøkkenet

Skoleeleverne arbejder ved kogestederne i digerne; tænder bål med ildstål og koger suppe, koger ærter med flæsk og bager pandekager – alt sammen med sparsomme forpostforsyninger som kræver opfindsomhed og nysgerrighed; kan hønsehuset og køerne på marken måske hjælpe dem til at supplere de ufuldstændige forsyninger?

Undervejs bliver eleverne afbrudt i arbejdet med maden – ”beskydninger” har såret nogle soldater og disse skal forbindes og plejes. Også velvillige bondekoner kommer forbi med varm øl med honning, så endnu en kamp kan modstås og humøret kan genfindes.

Intet sted i Danmark er det muligt at komme på afstand af krigen – fra alle egne er sendt soldater fra de danske bondehjem; sønner og fædre fuldstændig utrænede i krigens tjeneste! De opsplittede familier havde kun breve som forbindelse til deres kære. Sammen med brevene blev der ofte sendt kasser med mad og luksus, som chokolade og cognac mv. til soldaterne i felten.

Uundværlige forsyninger hjemmefra

Andre skoleelever arbejder i bondehjemmet ved brændekomfurer og tilbereder mad, der ligesom i 1864 blev sendt ud til deres mænd i krigen. Kød og spæk skæres, hakkes i kødhakkeren, æltes og krydres med urter fra haven og farsen stoppes i tarm. Pølserne koges på brændekomfuret og imens bliver der fremstillet sennep – ”lårsennep” fordi sennepsfrøene knuses af en kanonkugle der sættes i omdrejninger i fadet af bevægelser fra vippende lår. Andre elever koger saft af bær, som de har plukket i bondehaven og andre igen bager rugkiks og æbleskiver – alle opskrifter fra 1800 tallets landhusholdning, skrevet med snørklet skrift og sprog. Maden pakkes i en trækasse til senere fortæring.

Undervejs løser alle elever opgaver i udstillingen, undersøger fordybelsesplatforme, finder og fortolker citater, lytter til skildringer og får gennem arbejdet i grupper materiale og viden med sig hjem.

Den fælles afslutning på museet står i måltidets tegn – soldater fra forposterne og bondefolk fra gårdene mødes, lægger kasketter, tørklæder og bondehuer og samles ved bordet – arbejdet med fremstilling af mad i felten såvel som i bondehjemmet forenes. Hver ret præsenteres af eleverne og de vilkår, tanker mv., der er vævet ind i smag og oplevelse udtrykkes inden maden spises i fællesskab.

Mætte og trætte efter en dags indtryk og uvante arbejdsopgaver bliver krigen 1864 atter historie og en flig af 1800-tallets sjæl lever videre.

Museets skoletjeneste tilbyder desuden forløb omkring husdyr, markarbejde, måltidet, husflid, højtider, stavnsbåndstiden og meget andet. Se alle Skoletjenestens tilbud på www.gl-estrup.dk eller ring til Karen Schacht på tlf. 86483444 og hør, hvad vi kan tilbyde netop din klasse.

 

Vi fortsætter succesen og åbner op for nye bestillinger af undervisningsmaterialet om bæredygtighed i faget madkundskab

 

237.000 bøger om bæredygtighed og madkundskab har allerede skabt glæde for lærere og elever i folkeskolen på over 1125 skoler.

Undervisningsmaterialet er med til at give konkrete bud på, hvordan man kan forbruge varer og ressourcer, så man reducerer menneskets aftryk på naturen og tænker på den jord, som vi bor på – og samtidig skaber god mad.

Så vil du som lærer være klogere på bæredygtighed, så kan undervisningsmaterialet inspirere til at arbejde med økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed i faget madkundskab.

Det er muligt at bestille klassesæt af både bind 1 og bind 2 til brug på skolen og samtidig bestille ekstra eksemplarer af bind 2 ’Verdensmål og madkundskab – bæredygtighed i praksis’. På den måde kan eleverne få bogen med sig hjem efter endt undervisning og inspirere til bæredygtigt indkøb og madlavning.

Du kan bestille materialet her (https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=U1DLAUSMU53N)

 

Værd at vide:

Lektor i madkundskab og skolelærer Helle Brønnum Carlsen har sammen med Spar Nord Fonden, Foreningen for Madkundskab og Danmarks Lærerforening udarbejdet et undervisningsmateriale om verdensmål 12 og bæredygtighed.

Materialet består af:

  • Teoribog ’Teori om bæredygtighed’ (Bind 1)
  • Opskriftsbog ’Bæredygtighed i praksis’ (Bind 2)
  • Digital lærervejledning
  • Power Point Præsentation

Den digitale lærervejledning og Power Point Præsentationen kan hentes på Spar Nord Fondens og Foreningen for Madkundskabs hjemmeside. Du kan læse mere på Spar Nord Fondens hjemmeside: https://www.sparnordfonden.dk/verdensmaal-madkundskab

Bestillinger af undervisningsmaterialet foregår efter princippet ’først til mølle’ og leveres i august og september 2024. Lav gerne en samlet bestilling for hele skolen.

Har du spørgsmål vedr. bestilling af materialet kan du kontakte Danmarks Lærerforenings sekretariat.

Har du spørgsmål vedr. levering kan du kontakte FADL’s Forlag: redaktion@fadlsforlag.dk

 

 

Abonnér på vores nyhedsbrev

Abonnér på vores nyhedsbrev

Få hver måned vores nyhedsbrev, med gode tilbud, nyheder, aktuelle links og meget mere.

Nyhedsbrevet er åbent for alle, men visse tilbud og indhold på vores hjemmeside via link i nyhedsbrevet er forbeholdt medlemmer og kræver login.

Vi byder dig velkommen, og håber du får glæde af dit abonnement. Du kan, selvfølgelig, framelde nyhedsbrevet når du vil. 

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbrevet.