Hvordan strukturerer og organiserer man sin undervisning og hvordan organiserer man et lille madkundskabslokale, så redskaber og råvarer er tilgængeligt for alle elever på samme tid?

Der er mange forskellige måder at gribe organiseringen af undervisningen an på. Formålet med denne artikel er at give dig, som lærer, inspiration til hvordan du kan organisere forskellige aspekter af din undervisning.

Organisering af grupper

Typisk laver vi grupper ud fra et ønske om at elever arbejder sammen på en bestemt måde i undervisningen. Det kan fx være gennem kooperativ eller kollaborative opgaver til grupperne – løsningen af opgaven vil foregå i grupper hvor hver elev har et ansvar for en opgave, eller hvor de skal samarbejde om at løse en eller flere opgaver. Ligeledes kan gruppesammensætningen være homogene- eller heterogene gruppesammensætninger – gruppesammensætninger hvor eleverne enten er på samme eller forskellige faglige niveauer (Danmarks Evalueringsinstitut, 2020).

Fordelen ved at anvende heterogene gruppesammensætninger og kollaborative opgaver er, at elever der har svært ved faget, kan støtte sig til de øvrige elever i gruppen for at få hurtig hjælp med mere simple opgaver, samt at opgaverne skal løses i fællesskab. Det kræver dog at der i klassen er opbygget en forståelse for, at vi hjælper hinanden. Ligeledes er dette også en god øvelse for de mere rutinerede elever i at videreformidle viden til et gruppemedlem. I nogle tilfælde, kan eleverne forklare sammenhænge og metoder bedre end vi som lærer kan, da vores færdigheder og forståelser er på et andet niveau end elevernes.

Fordelen ved homogene grupper og kooporative opgaver er, at eleverne i homogene grupper i højere grad vil have flow i opgaveløsningen og kunne ’blomstre’ og støtte op om hinandens læring – vel og mærke hvis gruppen undervejs får tilstrækkelig støtte fra læreren til at kunne løse de stillede opgaver. Kooporative opgaver vil i højere grad styrke den enkelte elevs færdigheder og lade eleverne få og tage ansvar for egen læring (Danmarks Evalueringsinstitut, 2020). Der er altså fordele og ulemper ved alle fire tilgange og ved de forskellige kombinationsmuligheder.

(Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, 2020, s.10).

Når du organiserer dine grupper, kan du evt. inddrage eleverne i planlægning. Ved at give eleverne mulighed for anonymt at ’ønske’ bestemte samarbejdspartnere, vil du som lærer kunne tage højde for elevernes ønsker, når du sammensætter grupperne. Fungerer grupperne ikke, kan de justeres løbende i skoleåret, lige som du kan beslutte om grupperne skal køre fx 3-6 måneder ad gangen, inden de får nye grupper igen. Når grupper udarbejdes, kan du her også vælge om du vil anvende en anden gruppedynamik eller ændre opgaveløsningens udgangspunkt fra kooperativ til kollaborativ og vica versa.

Organisering af køkkenet

Der er mange måder at holde orden i et skolekøkken. Det er en god ide at gøre det så intuitiv for eleverne som muligt at rydde op efter sig selv. Det kan fx være ved at have et fuldt køkkensæt af pander, gryder, paletter, mindre køkkenredskaber, knive, dørslag, opvaskebaljer, opvaskebørster, opvaskemiddel m.m. i hver køkkenstation. Mange anvender her laminerede ark med billeder og tekst, over hvad der skal være i alle skabe og skuffer, til at skabe overblik. Det tager dog tid både at organisere dette og gøre det til en vane for eleverne at lægge redskaberne tilbage på deres plads efter undervisningen, men vil gøre det nemmere for dig som lærer at gennemgå om alt er kommet på plads i slutningen af undervisningen, og evt. undersøge om nogle redskaber er blevet væk og skal indkøbes på ny.

En anden måde at organisere sit skolekøkken på, særligt hvis man har et lille skolekøkken eller begrænsede mængder at køkkenredskaber tilgængelige, er ved at have køkkenredskaber og ingredienser stående på rulleborde, som kan rykkes rundt i køkkenet, og rulles væk igen når undervisningen er ovre. På den måde kan du fx placere rullebordene henne ved spiseområdet mens eleverne laver mad, så de nemmere kan begå sig i skolekøkkenet, og rulle dem væk igen, når eleverne skal til at spise/smage maden de har tilberedt.

Organisering og planlægning af årsplanen

Når du skal planlægge din årsplan til et nyt skoleår, kan det være en god ide først at danne dig et overblik over hvilke særlige højtider, sæsonvarer eller lign. at der vil være relevant at arbejde med i de forskellige uger af årsplanen. Det samme gælder emneuger, ferier, eller andre uger, hvor undervisningen ikke kan gennemføres, eller hvor skolekøkkenet ikke er tilgængeligt, og der i stedet skal planlægges ture ud af huset, eller opgaver og aktiviteter som ikke kræver et fuldt skolekøkken. Når du har gjort dette, kan du udfylde resten af årsplanen efter temaer, som du tænker er relevant for din elevgruppe, enten fordi de ikke har været omkring emnet, mangler teori til emnet eller fordi de kan have gavn af ekstra undervisning i et bestem emne. Herefter kan du kigge på Forenklede Fælles Mål (FFM). Vælg de mest oplagte FFM og placer dem på de uger, hvor der arbejdes med målet.

Du kan også gribe din planlægning af undervisningen an på anden vis, ved at tage udgangspunkt i FFM og tilgængelige læremidler. Til dette kan du anvende Den Didaktisk Cirkel til planlægning af din undervisning. Modellen er udviklet til en kreativ og selvstændig udvikling og planlægning af din undervisning, med udgangspunkt i FFM og skolens læremidler. Af samme grund er der i modellen i parentesen fokus på læremidler, men modellens overskrifter kan anvendes mere alment som udgangspunkt for planlægning af din læreplan, årsplan og undervisning. Med udgangspunkt i modellen laves læreplanen ud fra FFM, som herefter nedskrives i en årsplan hvor man udvælger sine læremidler til undervisningen. Herefter konkretiseres undervisningsplanen og man orienterer sig i de udvalgte materialer og om de stemmer overens med undervisningsplanens indhold. Er der ikke overensstemmelse, supplerer man op eller udskifter materialer så de dækker det ønskede indhold/mål. Det videre arbejde med næste års planlægning fortsætter i cirklen, hvor man herefter evaluerer sin undervisning (og selvfølgelig også gerne løbende evaluerer sin undervisning i selve udførelsesfasen) og ud fra evalueringen vurderer hvad det nye grundlag for næste skoleår skal være (Hansen & Skovmand, 2011). Husk at der altid vil være til og fravalg i en årsplanlægning, da vi ikke kan nå alt på et enkelt skoleår.

Figuren er en genskabelse af Hansen & Skovmands model
Den didaktiske cirkel (Hansen & Skovmand, 2011, s 156).

Hen mod prøven

Hvis du skal planlægge undervisningen for et hold der allerede har haft undervisning et par år, og måske er på vej mod prøven i madkundskab, kan det være en god ide at gennemgå tidligere planer og tage udgangspunkt i hvilke FFM du ikke har været omkring i undervisningen, eller emner som eleverne har brug for gennemgås igen. Op mod prøven i madkundskab kan det ligeledes være en fordel at indlægge et par prøvegange, hvor eleverne kan lave en ’prøve før prøven’, hvor de øver sig i de krav der stilles til prøven og de opgaver de bedømmes på. Fx kan de afprøve et prøveoplæg, øve sig i at skrive en indkøbsliste, finde opskrifter, og planlægge og afprøve en ’prøve før prøven’. Vær dog opmærksom på at eleverne IKKE må gå til prøve i prøveoplæg, som de har anvendt i undervisningen. Giv derfor kun eleverne prøveoplæg/spørgsmål, som du ikke ønsker de skal anvende til eksamen (Børne og undervisningsministeriet, 2022). På den måde kan eleverne også øve sig i løbende oprydning og orden i køkkenet, og øve sig i at holde overblik over de mange processer der sker under prøven. Dette er ligeledes en god øvelse for dig som lærer i at lave prøveoplæg, og tjekke om der er nogle særlige regler eller lign. du skal have tjekket op på, inden prøven, så du også er klædt godt på til prøven. Du kan læse mere om prøven, i Børne- og undervisningsministeriets dokument Vejledning til folkeskolens prøve i valgfaget madkundskab (frivillig prøve i 8./9. klasse) (2022).

Organisering af ’ekstraopgaver’

Der er mange praktiske opgaver der følger med, når man har et praktisk-musiks fag, som madkundskab. Det er derfor en god læring for eleverne også at kende til disse ekstra opgaver, så som at starte en opvaskemaskine, hvordan man sætter service korrekt i maskinen, ved hvilke temperaturer man vasker viskestykker, karklude og forklæder, samt at lægge disse sammen og på plads efter brug. Det samme gør sig gældende for fejning i lokalet og bære skraldet ud m.m.. Et godt tip er derfor at lade eleverne tage del i disse opgaver.

Lav evt. et skema over ekstraopgaver der skal løses hver undervisningsgang og hæng det op i skolekøkkenet. Skemaet kan laves med udgangspunkt i eksemplerne ovenfor, hvor du selv kan supplere med opgaver og laver kolonner til navne eller gruppe numre. Har eleverne faste grupper, kan du lave et rul, hvor ugeopgaverne skifter hver uge, så grupperne ikke altid har de samme opgaver. Igen tager det tid at give eleverne en rutine i at løse opgaverne, lige som det kræver at de ved hvordan opgaverne skal løses. Sæt derfor tid af til dette, både i din egen forberedelsestid, men også i undervisningen – og gerne løbende, så eleverne huskes på hvordan opgaverne udføres tilstrækkeligt. At inddrage eleverne i disse opgaver er både en vigtig læring for dem, lige som det vil gøre den generelle oprydningen og vedligeholdelse af skolekøkkenet nemmere for dig som lærer.

Hovedrengøring

Du kan også med fordel anvende en undervisningsgang i slutningen af skoleåret, til hovedrengøring. Det anbefales at der gøres hovedrent 2 gange årligt i skolekøkkenet og selvfølgelige løbende holdes pænt og rent i lokalet– både når det bruges internt og eksternt (Branche Fælles Arbejdsmiljø, 2018). Klargør hvad der skal gøres rent og hvordan, fx aftørring i skabe, på låger, i køkkenskabe, udsmidning af for gamle varer, m.m. Dette er ligeledes en god mulighed for at snakke om fødevarers holdbarhed, hvis nogle af tørvarerne er for gamle. Snak her fx om hvad forskellen på de to mærkninger ’bedst før’ og ’sidste anvendelsesdato’ er, og lad eleverne i grupper vurdere, undersøge og diskutere fødevarernes holdbarhed.
Orienter dig desuden omkring hvad eleverne må gøre rent, og med hvilke rengøringsmidler, i BFA’s artikel ’Når klokken ringer’ (Branche Fælles Arbejdsmiljø, 2018). Vær opmærksom på at få bestilt 2 årlige hovedrengøringer fra rengøringspersonalet på jeres skole, fx i forlængelse af at du sammen med eleverne har gjort hovedrent, da det ikke er alt eleverne kan eller må gøre helt rent. Elevernes arbejde med hovedrengøring tæller ikke med som reel ’hovedrengøring’, men er en god øvelse for eleverne i, hvordan hovedrengøring kan foretages, og hvad der bør gøres rent. Tag evt. en snak med din leder om muligheden for at få gjort lokalet hovedrengjort af skolen rengøringspersonale.

Kilder:

• Branche Fælles Arbejdsmiljø (2018, september) Når klokken ringer. Lokaliseret via: https://www.arbejdsmiljoweb.dk/media/fref5wkc/bfa-naar-klokken-ringer-2019-web.pdf
• Børne- og undervisningsministeriet – styrelsen for undervisning og kvalitet (2022, oktober). Vejledning til folkeskolens prøve i valgfaget madkundskab (frivillig prøve i 8./9. klasse). Lokaliseret via: https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/folke/pdf22/okt/221028-vejledning-til-folkeskolens-proeve-i-valgfaget-madkundskab–frivillig-proeve-i-8–9–klasse-.pdf
• Danmarks Evalueringsinstitut (2020) Gruppearbejde i folkeskolen Læreres perspektiver på en udbredt og udfordrende undervisningspraksis. Lokaliseret via: https://www.eva.dk/sites/eva/files/2020-01/Gruppearbejde%20i%20folkeskolen_WEB.pdf
• Hansen & Skovmand (2011) Fælles mål og midler. Forlaget Klim.

Ditte Jacqueline Rasmussen er uddannet folkeskolelærer fra 2018 og cand.pæd. i Materiel kultursdidaktik. Hun har sin egen virksomhed, hvor hun udvikler undervisningsmaterialer til folkeskolen, og så er hun timelærer på Absalon i faget madkundskab. Hun har en passion for madkundskabsfagets læremidler og didaktikken i faget og skrev bachelorprojekt om fagets læremidler. Hun har gennem årene arbejdet med udvikling og kvalitetssikring af undervisningsmaterialer til folkeskolefaget madkundskab, med fokus på en undersøgende tilgang hvor teori og praksis understøtter hinanden.