National madspildsdag

Den 29. september er det national madspildsdag, der årligt er med til at sætte fokus på, at mad skal spises og ikke smides ud. Madspildsdagen deler også dato med FN’s internationale madspildsdag “International Day of Awareness of Food Loss and Waste”, som markeres verden over. Ca. 1/3 af al den mad, der produceres på verdensplan ender som madspild, og det er både spild af penge og klodens ressourcer. Samlet smider vi i Danmark hvert år over 800.000 ton mad ud, som kunne være spist, og ca. 30 % af det samlede madspild er fra de private husholdninger (Miljøstyrelsen 2021).

Forbrugerrådet Tænk har igennem flere år arbejdet for at styrke børns maddannelse i indkøbssituationen, så fremtidens forbrugere træffer kompetente valg, og så vi sammen kan nedbringe mængden af mad, der ender i skraldespanden. Madspild skal nemlig tackles allerede, når vi fylder indkøbskurven i supermarkedet. Gennem projektet ”Klar til Indkøb” har vi udviklet en række digitale og printbare undervisningsmaterialer, som sætter fokus på madspild både når vi handler og når vi laver mad i køkkenet. De er målrettet madkundskab i grundskolen fra ca. 4. – 9. klasse, og er udviklet på baggrund af en stor efterspørgsel fra madkundskabslærere. Materialet er gratis og kan frit downloades på indkoeb.taenk.dk

Nogle af materialerne er direkte tiltænkt madspildsdagen og ligger her: Madspildsdagen – Forbrugerrådet Tænk (taenk.dk)). Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug.

Abonnér på vores nyhedsbrev

Abonnér på vores nyhedsbrev

Få hver måned vores nyhedsbrev, med gode tilbud, nyheder, aktuelle links og meget mere.

Nyhedsbrevet er åbent for alle, men visse tilbud og indhold på vores hjemmeside via link i nyhedsbrevet er forbeholdt medlemmer og kræver login.

Vi byder dig velkommen, og håber du får glæde af dit abonnement. Du kan, selvfølgelig, framelde nyhedsbrevet når du vil. 

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbrevet.