Af: Kathrine Roed Reimers
Succeshistorien om hvordan en elev med diagnosen autist, gennemførte prøven i valgfaget madkundskab
To års madkundskabsundervisning skulle afsluttes med en prøve i sommers. Grundet bl.a. corona hjemsendelser valgte Ministeriet igen at aflyse dem officielt. En lettelse for nogle lærere – en ærgrelse for andre. På min skole valgte vi efter mit store ønske at afholde prøven helt som planlagt. Denne prøve er den første eleverne møder i folkeskolen, så jeg ville gerne, eleverne fik en fantastisk oplevelse.
Én ud af mine 18 elever har diagnosen autist, og på skolen er der lagt ressourcer i, at eleven kunne deltage i undervisningen. Dette er bl.a. gjort ved, at jeg har haft en ekstra lærer (X) til at være sammen med den pågældende elev i stort set alle timerne. X har hjulpet med at skabe overskud, og til spørgsmålet om det har været nødvendigt, svarede eleven:
“Ja det var nødvendigt. X kunne hjælpe med nogle ting, så jeg kunne nå at blive færdig med alle tingene, for jeg skulle være færdig med en ting, før jeg kunne gå videre til den næste.”
Jeg har gennem 2 års undervisning haft skriftlig korrespondance med elevens mor. Elevens bagland har en stor fortjeneste for, at eleven er lykkedes i mit fag. Når vi i fællesskab har forberedt eleven før hvert undervisningsforløb, så har vi givet eleven den nødvendige struktur. Alternativet ville ifølge mor være: “Hvis ingen informationer, så kommer nedsmeltningerne. Kontrol er nødvendigt”.
At skulle gå til prøve er en stor mundfuld for alle, men måske den netop tredelte prøve i madkundskab er godt for personer, der elsker struktur. I del A – planlægningsfasen trak eleven glædeligt emnet “Nyfortolkning af mormormad”, som havde været et forløb, der faldt eleven spændende.
Eleven havde X ved sin side, og de sad sammen i et rum for at skabe ro omkring processen, men X hjalp ikke eleven. Både X og jeg kunne tydeligt mærke, eleven havde styr på, hvad del A gik ud på, og meget hurtigt fandt han relevante opskrifter. Arbejdet med at få skrevet indkøbsliste foregik også uden problemer – vi har øvet og øvet i undervisningen.
Indtil del B – den praktiske del har hjemmet igen været en stor ressource for eleven. Mor ønskede, sin søn fik en oplevelse og at det skulle ende med succes, og derfor investerede hun tid og kræfter i denne opgave. Hun tog eleven med i supermarkedet, og sammen handlede de ind til, at retterne kunne laves 2 gange.
I køkkenet hjemme hjalp mor med at få lavet en tidsplan, eleven kunne følge til punkt og prikke – overskuelighed og struktur. Første gang maden blev lavet, hjalp mor, og sammen reflekterede de over processen, og hvad der skulle ændres, så det hele passede eleven bedst. Anden gang lavede han det hele selv.
Derudover har eleven forberedt sig meget på del C, da den mundtlige del pressede eleven mest. Han har undersøgt, læst, tjekket tidligere afleveringer og mest af alt, så har han øvet og øvet sig.
Til del B var eleven oppe på samme tid med to andre, der også var alene til prøven. Begge to også med ekstra tid. Der var ro omkring de tre elever i hver deres køkken. Eleven havde selv medbragt serveringsfad og lange lister med punkter, han skulle følge for at nå gennem det praktiske arbejde. Han var mest bekymret for de forskellige elementer, der skulle i ovnen. Når han helst vil have én ting færdig ad gangen, så udfordrer det en person at sætte noget i ovnen, som skal have 30 minutter, og man så imens skal lave f.eks. dressing til rejecocktailen.
Censor og jeg kunne i starten spørge eleven ind til det praktiske arbejde, han stod og lavede, men længere hen var eleven så fokuseret, at vi ikke skulle køre ham ud på et sidespor. Men hans systematiske måde at være på i arbejdet gav ham ro, og han arbejdede sig tættere og tættere på målet.
Maden blev serveret og præsenteret. Eleven havde valgt at lave en forret fra 80’erne – rejecocktail, og hovedretten han skulle modernisere, blev stegt fiskefilet med ovnstegte kartofler og asparges med en kold dip til.
Maden var smagfuld, afstemt og passede helt ind i prøveoplæggets ramme, samtidig med eleven havde haft øje på råvarer i sæson.
Efter censor og jeg havde smagt på maden, havde eleven forberedt et utrolig flot og gennemført oplæg omkring køkkenets udvikling gennem tiden til del C. Eleven kom både omkring økonomi, inventar og fødevarer. Han leverede en levende præsentation, hvor han f.eks helt automatisk pegede på komfuret, da han snakkede om industrialiseringen, og da han fortalte om, hvordan køkkenet var placeret længst væk fra stuen i starten af 1900 tallet for at undgå larm, så tog han helt instinktivt to glas og slog dem forsigtigt sammen, for at censor og jeg fik fornemmelsen af uro fra køkkenet.
Eleven fik helt fortjent et 10 tal for det samlede arbejde. Jeg må erkende, jeg faktisk blev helt rørt, da jeg skulle overgive de ord, censor og jeg havde snakket om. Eleven blev utrolig glad – en glæde der kunne spores i både hans væremåde og øjne der strålede. Mor fortalte efterfølgende, “at eleven var så meget oppe at køre, at han næsten var flyvende, han var dog også meget træt og brugt”.
Hvad har eleven fået ud af faget madkundskab? Mor forklarer:
“At eleven smager på mere forskelligt mad, han er selv begyndt at eksperimentere og han er blevet mere bevidst over, hvad fødevarer indeholder. Han laver også nogle af retterne fra undervisningen til hele familien – endda retter, hvor flere fødevarer er blandet sammen”.
Derudover vurderer mor, at eksamen har givet eleven troen på sig selv. Eleven selv siger, “Jeg har fundet min styrke i, at hvis jeg forbereder mig, så kan jeg improvisere”. Tænk hvad det har ændret for et ungt menneske at have folkeskolens fedeste fag – ekstra lærer, mors kæmpe støtte/hjælp og min uddybende forberedelse har været det hele værd.
Held og lykke fremover.
