Af: Camilla Bojsen-Møller
Som afslutning på det obligatoriske forløb i madkundskab etablerer madkundskabslærer på Birkerød Privatskole hvert år en elevrestaurant. Det intense forløb handler om mere end stegeteknikker, det gavner nemlig også klassens trivsel og den enkeltes selvtillid.
Yves og eleverne
’Findes der ikke en mere enkel måde at gøre det på?’ er et spørgsmål, som madkundskabslærer Yves Tras Bi gentagne gange er blevet stillet. Det er nemlig sin sag at bespise flere end 75 gæster med tre retters gourmetmiddag tilberedt af 6. klasse. Men nej, det kan ikke være anderledes, mener læreren, der gennem årene har set, hvordan det ambitiøse madprojekt giver så meget tilbage i form af glæde, udvikling og trivsel. Derfor holder han fast i konceptet, som han selv har udviklet og forfinet gennem årene.
AFSLUTNING PÅ MADKUNDSKABSFORLØB
Elevrestauranten på Birkerød Privatskole er en afslutning på madkundskabsfaget i 6. klasse. Her bliver alle elementer fra de to års undervisning samlet, når eleverne tilbereder gourmetmad fra bunden og serverer det for deres forældre, søskende og bedsteforældre. Middagen indtages ved flot dækkede borde, og klassen sørger også for underholdning i løbet af aftenen. Alle ingredienser til en vellykket og festlig aften er gennemtænkt og tilrettelagt.
OPTAKT: HOLDET SÆTTES
Første step i projektet er at ansætte en køkkenchef og en overtjener. Alle kan ansøge, og det sker skriftligt. Derefter følger en 15 minutters ansættelsessamtale, hvor madkundskabslæreren stiller spørgsmål fra ’hvad er din yndlingsret?’ til ’hvad vil du gøre, hvis de andre ikke lytter til dig?’. Klasselæreren, der kender eleverne allerbedst, er med i valget af køkkenchef og overtjener.
Dernæst skal de to i gang med at ansætte deres hold af kokke og tjenere. Eleverne ansøger skriftligt, og læreren garanterer, at der er job til alle. Der skal i alt bruges 14 kokke og 8 tjenere.
DET OVERORDNEDE TEMA
Eleverne vælger selv et tema for restauranten under Yves Tras Bis vejledning. Tidligere temaer har været biodynamiske råvarer, økologi, det nordiske køkken, EU, Frankrig og vildt.
Borddækning
PLANLÆGNING
Med holdet sat og temaet på plads begynder planlægningsfasen:
- Hvad skal restauranten hedde?
- Hvem laver logo?
- Hvad skal menuens tre retter bestå af?
- Hvem skriver indbydelse til de inviterede familier og lærere?
Klassen bliver opdelt i grupper med hver sit ansvar for fx borddækning og bordplan, madlavning, underholdning på scenen i løbet af aftenen.
FORBEREDELSE
Undervejs lærer eleverne at dække bord med tre glas og sirligt lagt bestik. Tallerkenerne skal stå to cm fra bordkanten, servietterne skal foldes kunstfærdigt, og tjenerne øver sig i at gå med tre tallerkener. Tydelig kommunikation er også på programmet: Hvornår er vi klar til at køre forret? Hvordan overbringer tjenerne ros fra gæsterne til kokkene? Og eleverne lærer at kvittere med et tydeligt ’Ja tak!’.
I køkkenet gennemprøver de alle madlavningsteknikkerne undervejs, nogle gange er der endda kommet et friskt pust fra den virkelige verden. Fx har en kok fra restauranten Kokkeriet eller Rasmus Kofoed fra Geranium indtaget skolekøkkenet og side om side med eleverne tilberedt gourmetmad.
Undervisningen kommer også ind på æstetik, som ligger madkundskabslæreren meget på sinde.
’Æstetik er vigtigt i det gode måltid, og det handler bl.a. både om valg af farver, og om hvordan grøntsagerne skæres ud, så der er symmetri. For øjnene spiser først,’ forklarer læreren.
PÅ SELVE DAGEN
Eleverne møder kl. 9, med mange pauser undervejs. Klassen spiser frokost og aftensmad sammen. Resten af tiden tilbereder kokkene alt mad fra bunden, og tjenerne omdanner gymnastiksalen til en festlig gourmetrestaurant.
Forret
Dessert
EKSTRA PLANLÆGNING
Selv om den store planlægning både kræver ekstra forberedelsestimer og indimellem har fået Yves Tras Bi til at sidde kl. 23 alene på lærerværelset, så er han ikke i tvivl om, at det er det hele værd:
’Eleverne ser frem til elevrestauranten, som de har hørt om fra ældre elever eller været til, når deres større søskende har stået i køkkenet. De er utroligt glade for og stolte over at vise familien, hvad de kan.’
Forældrene oplever også en udvikling hos deres døtre og sønner, og Yves har gennem årene fået mange tilbagemeldinger om elever, som er begyndt at købe ind alene, laver mere mad derhjemme eller endda har fået modet på at køre alene i tog til Jylland.
ÆNDRET BALANCE
Udover det madfaglige udbytte, styrker elevrestauranten også samværet i klassen. Den kan endda rykke på balancen mellem eleverne. For det giver faktisk respekt, når klassekammeraterne ser, at man klarer at stege kød i store mængder eller være den, der virkelig tager fra, når køkkenet flyder med snavset service.
GODE RÅD TIL DIG, DER OGSÅ VIL LAVE EN ELEVRESTAURANT
Yves Tras Bi har følgende råd til at komme i gang:
- Brug elevrestauranten som afslutning på et forløb, hvor teknikker og erfaringer samles i en overordnet helhed
- Start evt. med et mindre projekt, fx to retter eller buffet
- Sørg for at få ekstra hjælp fra andre lærere på selve eftermiddagen og aftenen
- Se også projektet som en vej til at forstærke elevernes sammenhold og gør det hyggeligt at samarbejde på dagen
OM YVES TRAS BI
Yves stammer fra Elfenbenskysten. Med en bachelor i sprogvidenskab (lingvistik) i bagagen kom han til Danmark 25-årig. Han blev kok og var bl.a. kokkeelev på Nyborg Strand. Drømmen var at have egen restaurant, og det fik han sådan set også – i form af elevrestauranten. Livet tog ham nemlig i en anden retning, og i 2009 afsluttede han sin uddannelse som skolelærer. Afgangsprojektet omhandlede hans erfaringer med elevrestauranten, hvilket indbragte et 12-tal.
