6. klasse på osteskole

Fra helt små lærer vi, at ost lugter, og for nogen bliver det lærdom, der ikke ændrer sig meget gennem livet. En osteskole, der sætter fokus på ostes forskellighed, fascinerende historier og ikke mindst forskellige smage i madlavningen kan være med til at åbne dørene til ostens finurlige univers.

For nogle år siden gik mine børn på en skole, hvor madkundskabslæreren altid var på udkig efter spændende oplevelser til eleverne. Med mit arbejde var det derfor ganske naturligt, at jeg blev inviteret inden for i skolekøkkenet og lavede en osteskole for 6. klasserne på tre forskellige årgange. Det er mine erfaringer her fra Birkerød Privatskole, som jeg deler i denne artikel. Det er mit håb, at det vil inspirere andre til at lade osten indtage hovedrollen for en dag.

Optakt til osteskolen

For at sætte scenen og pirre elevernes nysgerrighed, gav jeg dem nogle spørgsmål, som de skulle svare på før osteskolen. Ud fra svarene kunne jeg se, at de havde googlet med stor ihærdighed og været vidt omkring.

Fra mælk til ost – i ord, billeder og sanselige visualiseringer

Fra mælk til ost

I osteskolen lagde jeg ud med at forklare eleverne, hvordan man laver ost. Vi startede med et dyr (fx ko, får eller ged) og mælken herfra og gik step for step frem mod den spiseklare ost. Udover at vise billeder fra mine mange besøg på mejerier og fortælle om processen, visualiserede jeg ostens tilblivelse (og de kunne naturligvis dufte, mærke og smage med) i disse stadier:

• Mælk blandet med meget citronsaft skiller. Præcis som når mælk varmes op og tilsættes eddike, når man laver en friskost som fx ricotta
• Hytteost skyllet i vand ligner små ostekorn, der er tilbage, når ostemassen er blevet skåret, rørt, og vallen er drænet fra
• En hvid og våd feta ligner den spæde ost, når den er klar til at blive lagret i kortere eller længere tid
• Osteløbe er et enzym, der får mælken til at koagulere. Animalsk osteløbe stammer fra kalvemaver, og sådan en tørret mave havde jeg med for at vise, hvad vi taler om. (Enzymet frigives, når en strimmel af den tørrede mave udblødes i vand eller valle).

Ostesmagning med stor mangfoldighed i udseende, duft og smag

For at vise eleverne bredden af ostetyper og –smage var næste del en ostesmagning. Vi smagte os igennem de forskellige ostetyper fra hvidskimmel, rødkit og gul, lagret ost over til gede- og fåreost samt blåskimmel. Faktisk tog vi rejsen fra en mild fransk brie gennem hele smagsspektret og sluttede med en roquefort (som de kunne vælge at dryppe med lidt honning, hvis det var nødvendigt). Jeg fortalte dem både lidt om, hvad der karakteriserer ostetypen (fx at hvidskimmel på overfladen modner osten ind mod midten og giver smag), men de fik også en anekdote om osten og dens historie (fx at roquefort lagrer i nogle bestemte grotter under jorden).

Lav din egen ost (og smør)

I den praktiske del af osteskolen, blev eleverne kastet ud i at lave deres egen ricotta af sødmælk, eddike og lidt salt. Koncentrerede aflæste de termometeret i den varme mælk og forundredes over, hvordan mælken skilte sig, når de tilsatte eddike.

Forskellige oste giver forskellig smag

For at forstå, at forskellige oste giver hver sin smag i madlavningen, sluttede osteskolen af med at eksperimentere med forskellige oste på pizza. Fra den hjemmelavede ricotta til revet ost, og over til gedeost og blåskimmelost.

Det blev til en mosaik af pizza med tomatsauce, skinke/pepperoni og ikke mindst oste, der endte med at bidrage til pizzaen på hver sin måde.

Har du spørgsmål til, hvordan du kan sætte ost på programmet i din undervisning, er du velkommen til at spørge mig på camilla@ostesnak.dk.