Bliv klædt på til at føre dine elever til prøven i madkundskab
Den 4. november 2021 holdt Foreningen for Madkundskab et webinar med fantastisk god tilslutning. Der blev spurgt og forklaret, og efterfølgende var der megen aktivitet i de enkelte “Break Out Rooms”, så megen, at vi besluttede at lade rummene forblive åbne ud over den planlagte tid.
Vi lovede, at optage webinaret, og gøre optagelsen tilgængelig for vores medlemmer og abonnenter, og her kommer det så:
Du kan komme ind til optagelsen via dette link:
Og du skal bruge nedenstående kode. (Du skal være logget ind for at kunne se den.)
Vi lovede også, at gøre vores slides og filer tilgængelige, og det gør vi herunder. Vi har kopieret programmet fra dagen, og lagt de tilhørende filer ind til download i pdf. Så skulle det være til at finde, hvad man søger.
13.10-13.55 Fra obligatorisk til valgfag i madkundskab ved Nina Balling, Foreningen for Madkundskab
- Hvad skal eleverne have med i bagagen fra den obligatoriske undervisning, og hvordan kan der skabes et samarbejde om dette på skolerne? Hvilke erfaringer er der fra skolerne, og hvordan dannes valgfagsholdene på skolerne rundt omkring?
5 minutters pause
14.00- 14.50 Fra undervisning til prøven madkundskab 4.11.21 ved Charlotte Lindtner, erfaren madkundskabslærer
- Hvordan planlægger man en undervisning, der gør eleverne klar til at gå til prøven i madkundskab? Og hvordan kan denne undervisning beskrives i en undervisningsbeskrivelse og laves til prøvespørgsmål.
- Eksempler på planlægning af undervisningsforløb. Medbring et undervisningsforløb, du kan beskrive for andre lærere i et breakout-room. Her bliver der plads til at dele erfaringer, og du får gode ideer til undervisningsforløb fra andre lærere.
10 minutters pause
15.00-15.45 Madkundskab Valgfag ny prøvevejledning til forening for madkundskab ved Camilla Damsgaard, lektor i madkundskab ved UCN
- Hvad står der i prøvevejledningen, og hvad skal vi være særligt opmærksomme på, når vi planlægger prøven?