STUK har udarbejdet materiale til at styrke elevernes faglige udvikling og motivation i en coronatid.
Materialet indeholder inspiration til, hvordan co-teaching, makkerlæring, mindre grupper og intensive læringsforløb kan styrke elevernes faglige udvikling i undervisningen. I materialerne er der bl.a. beskrivelser af, hvad der er relevant at have fokus på i forbindelse med tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering i arbejdet med de fire indsatser. Derudover er der eksempler på, hvordan andre skoler har arbejdet med indsatserne i forskellige fag og på forskellige klassetrin, og hvilke erfaringer de har gjort sig. Indsatserne er udvalgt, fordi de har potentiale og relevans i forhold til at skabe et fagligt løft enten for hele klassen eller for enkelte elever i lyset af covid-19-situationen. Derudover er de udviklet i samarbejde med forsknings- og praksiseksperter for at gøre materialet let at omsætte til virkelighed.
Hent pdf her