Vikingetid

Ca. 750-1.050 e. Kr.

Impulser udefra
I vikingetiden sker der mange ting på kort tid. Det er den tid, hvor folkene fra Norden rejser ud i deres skibe for at finde nyt land og for at handle med andre lande. Fra Sverige rejser de øst på, fra Norge rejser de mod nordvest, og fra Danmark rejser de mod vest (England) og mod syd. 

Man har forsøgt at finde forklaringer på, hvorfor de nordiske folk pludselig begyndte at søge væk. Én af forklaringerne har været, at der ikke længere var mad nok til alle. 

Det var selvfølgelig ikke alle, der drog ud i den store verden, og langt de fleste boede i landsbyer, hvor de levede af landbrug. 

I vikingetiden blev der opdyrket mere land, og dermed opstod der også flere landsbyer. 

Vikingetiden er den tid, hvor Danmark bliver samlet under en konge. Men det er også den tid, hvor kristendommen kommer til landet og erstatter den gamle asatro. Kongen bliver også kristendommens beskytter. 

Det hele skete dog ikke fra den ene dag til den anden, og det var da også først i Middelalderen, at den katolske kristendom får stor indflydelse på folks måde at tænke på.

I vikingetiden brugte man stadig ikke at skrive ting ned, og derfor ved vi ikke meget om, hvordan man sammensatte sin mad til retter på den tid. Der er dog blevet eksperimenteret en hel del på forskellige museer, og man har derfor også forsøgt at gætte sig til en hel del.

Hvor maden kom fra

Have- og landbrug
De fire hvedesorter rug, havre, byg og hvede var ved vikingetidens begyndelse de vigtigste afgrøder i Danmark. Noget tyder dog på, at rug som afgrøde fik sit egentlige gennembrud i disse år. 

Rugen fik siden da en enorm stor betydning for kosten i Danmark: det blev brugt til brød og grød og er, muligvis lige siden vikingetiden, blevet skyllet ned med øl. Øl og brød blev siden til retten øllebrød, som blev lavet af gammelt revet rugbrød og kogt med øl. Øllebrød spises stadig i dag, men dog ikke kogt med øl. 

Første gang man hører om havedyrkning er i 1100-tallet, altså lidt senere end vikingetiden. Selv om man ikke har bevis for det, er det dog meget sandsynligt, at man har haft en slags haver, hvor man dyrkede både frugt og grøntsager.
Af grøntsager spiste man ærter, hestebønner, rodfrugter (pastinak, vild gulerod), løg, og som krydderi brugte man både kvan og peberrod. 
Vilde æbler kendes helt tilbage fra stenalderen, og det er meget sandsynligt, at man i vikingetiden havde anlagt de første æblegårde (abildgårde). Andre bær har været brombær, hindbær, hyldebær og blommer. 

Man havde kålgårde, som var små indhegnede køkkenhaver, hvor man dyrkede havekål (Brassica). Den minder nærmest om det, der i dag kendes som grønkål. Kålgården var en af de vigtigste kilder til friske grøntsager. I dag ved vi, at kål og kvan dengang var en af de få kilder til C-vitamin. 

Ordet kålgård kommer af det oldnordiske kálgard og blev brugt som benævnelse for køkkenhave i århundreder. Nogle steder bliver ordet stadigt brugt om køkkenhaven.

I kålgården voksede der også løg (Allium). Vilde løg blev indsamlet, og hvidløg har også været brugt i madlavningen, men det har sandsynligvis været importeret.

Derudover havde man en række forskellige krydderplanter, blandt mange:

• Cikorie
• Sennep
• Kamille
• Humle
• Skvalderkål
• Timian
• Gåsefod
• Vild gulerod
• Syre
• Kommen
• Purløg

Husdyr
Af animalske fødevarer (det der kommer fra dyr) spiste man svin, får, høns og gæs, som var særligt eftertragtede i vikingetiden. 

Når geder og køer ikke længere gav mælk, blev de slagtet og spist. Men inden da var deres mælk blevet til smør og ost, som havde lang holdbarhed i en tid uden køleskabe. For at kunne opbevare kødet i længere tid har man saltet, tørret og røget det. 

Fiskeri og jagt har suppleret de kultiverede afgrøder, men vi ved ikke hvor meget.

Handel
I vikingetiden opstod der store handelscentre eller markedspladser i Norden. Markederne fungerede sandsynligvis kun i sommermånederne, og man kalder dem derfor for sæsonmarkeder. 

Fra 700-tallet ved vi, at der var marked i Ribe. Hedeby, Roskilde og Löddeköping ved Lund i Sverige har der også været markedspladser, hvor man mødtes fra nær og fjern for at bytte varer.

Man har fundet arabiske mønter i jorden. Om det har været arabere eller andre, der har bragt mønten til landet, kan vi ikke vide. 
Man har også fundet rester af kornsorten rug, som har vist sig at komme så langt væk fra som Ukraine i det nuværende sydlige Rusland. Så det er måske ikke helt utænkeligt, at der har været besøg meget langvejs fra. 

Der har været handlet med kvæg, både for kødets og mælkens skyld, men også for hudernes skyld.

De rigeste har købt vin, som blev eksporteret fra det nuværende Tyskland og Frankrig. 

Selv de sten, man brugte som møllesten for at male korn, blev importeret fra det nuværende Tyskland. 

De første offentlige spisesteder i Danmark har sandsynligvis været små boder med madservering på de store markeder. 

Køkkenet

Spidstegning

Maden i vikingetiden har været tilberedt ved hjælp af kogning, stegning og bagning. Komfuret blev først opfundet i midten af 1800-tallet, så når der skulle steges kød, foregik det ved spidstegning over bål eller ved ildstedet i huset, der var kombineret bolig og stald. Røgen forsvandt gennem et hul øverst i taget, hvis der ellers var gennemtræk på den rigtige måde. 

Bageovnen
En anden måde at stege kød på foregik i kuppelformede bageovne, som var lavet af lerklinede pilegrene. Hér blev brødet også bagt.

Kogning
Grød og suppe blev tilberedt i kogekar, som blev lavet af ler (keramik), klæbersten eller af jern, som blev hængt op i et trefodet stativ.

Sydegruben
Man benyttede også sydegruben, som er en slags jordovn, til at tilberede maden i. Metoden bestod i at grave et hul på 30 x 30 x 30 centimeter, som man forede med sten. Derefter tændte man op i gruben og lod bålet brænde næsten ud. Samtidig havde man lavet et andet bål, hvor man lagde sten, som efter at de var blevet meget varme, blev brugt som låg på gruben. Inden da havde man pakket kød ind i store blade, f.eks. skræppeblade, og lagt det ned i gruben. Oven på de varme sten, som tjente som låg, lagde man til sidst græstørv.

Forsøg ved blandt andet Lejre Forsøgscenter har vist, at 1 kg kød skal stege ca. 1 ½ time.

Borddækning
Vi ved ikke meget om, hvordan man indtog sine måltider i vikingetiden. De spiste på en slags tallerkener, som man kalder for en spisebrik. Den var lavet af et stykke hårdt knastefrit træ. Den havde ingen fordybning og kant som den slags tallerkener, vi bruger i dag. Så den kunne ikke holde på madvarer, der var flydende. Egentlig var den nok mest egnet til at skære kød og brød på.

Kniven fungerede både som skære- og smørekniv, men også som en slags gaffel. Gaflen kom først til Danmark i 1600-tallet.

Suppe blev spist med en træske fra en lerkop.

OPGAVER

1. Hvad var særligt for vikingetiden?

Man begyndte at gå på jagt
  Man begyndte at skrive
  Man begyndte at dyrke jorden
  Kristendommen kom til landet
  Der opstod flere landsbyer
  Danmark blev samlet under en konge
  Folk i Norden begyndte at rejse ud

2. Hvilken afgrøde har, siden vikingetiden, haft stor betydning for kosten i Danmark?
  Rug
  Hvede
  Spelt  Byg
  Havre

3. Hvilke grønsager begyndte man at spise?
  Ærter
  Løg
  Kartofler
  Rodfrugter
  Hestebønner
  Kål
  Tomater

4. Hvilke animalske fødevarer spiste man?
  Køer
  Ulve
  Gæs
  Får
  Høns
  Svin
  Geder

5. Hvad blev der bl.a. handlet med på sæsonmarkeder?
  Slik
  Kager
  Møllesten
  Kvæg
  Vin

6. Hvordan blev maden tilberedt i vikingetiden?
  Stegning på pande
  Stegning i bageovn
  Bagning i komfur
  Bagning over bål
  Kogning over bål
  Stegning over bål

7. Hvordan blev maden spist?
  På en spisebrik uden kant
  Med kniv som skære og smørekniv
  Med kniv og gaffel
  Suppe blev spist fra en lerkop
  Suppe blev spist af dybe tallerkener