Globalt samarbejde om 17 Verdensmål

Af: Elisabeth Aaskilde

Projektkoordinator på VerdensKlasse

FN’s 17 Verdensmål sætter kursen for en bæredygtig fremtid for alle.

Af Elisabeth Aaskilde, Projektkoordinator på VerdensKlasse

Går den globale udvikling den rigtige vej? Det korte svar er “ja”. For langt de fleste bliver verden et bedre sted at være. De sidste 50 år har menneskeheden oplevet de største forandringer nogensinde på områder som sundhed og økonomi. Siden 1960 er gennemsnitslevealderen i verden steget med 20 år, børnedødeligheden er faldet fra 18% til under fem procent, og vores gennemsnitlige indkomst er næsten tredoblet. Det bliver altså bedre at være menneske over hele verden. Alene i vores levetid er der sket markante forbedringer, men også forandringer, der har haft indflydelse på de fleste menneskers tilværelse, og som har påvirket vores omgivelser og vores planet.

Hvad er FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling?
Verdensmålene blev vedtaget af stats- og regeringsledere på FN-topmødet i New York den 25. september 2015. Målene trådte i kraft den 1. januar 2016 og skal frem til 2030 sætte kursen mod en mere bæredygtig udvikling både for planeten og for os.
Kort fortalt er formålet at sikre, at vi kommer endnu tættere på en fremtid, der bliver endnu bedre for alle. En fremtid hvor fattigdom udryddes, og hvor alle kan leve et sikkert liv på en klode, der ikke længere trues af klimaforandringer. Alt dette skal ske inden 2030 – og det kræver globalt samarbejde.

Internationalt samarbejde sikrer fremgang og fred
Det er langt fra tilfældigt, at netop FN blev fødselshjælpere til Verdensmålene. I FN-regi er der opnået en række resultater, som har været afgørende for den internationale udvikling i de seneste 50 år. Verdensmålene er en videreførelse af FN’s arbejde inden for en bred vifte af vigtige emner som for eksempel flygtningebeskyttelse, katastrofehjælp, fremme af demokrati, menneskerettigheder, fredsbevarende indsatser og et velfungerende fødevareprogram.
De 17 Verdensmål handler i sidste ende om at sikre en bæredygtig fremtid både for mennesker og planeten ved at sætte fokus på en række globale og lokale udfordringer.

Hvilke mål handler det om?
FN’s Verdensmål markerer en hidtil uset ambitiøs udviklingsdagsorden. Verdensmålene består af 17 overordnede mål og 169 delmål, som forpligter alle 193 medlemslande til helt at afskaffe sult og fattigdom, reducere uligheder, sikre uddannelse og sundhed til alle, ordentlige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. Desuden fokuserer de på at fremme fred, sikkerhed og styrke internationale partnerskaber. Således anerkender verdensmålsdagsordenen, at social, økonomisk og miljømæssig udvikling er tæt forbundne, og at det kræver en integreret indsats at opnå holdbare udviklingsresultater.

I grafikken nedenfor kan du se en oversigt over de 17 Verdensmål.

Universelle mål
Verdensmålene er nedfældet med det formål, at de skal gælde for alle. Uanset om du bor i parcelhus i blomsterkvarteret, i skyskraberen på Manhattan eller i de brasilianske favelaer. Med andre ord er Verdensmålene universelle, og det betyder, at når indsatsen skal evalueres i 2030, vil målene kun været nået, hvis ingen af de godt syv milliarder mennesker på kloden sulter, og alle har adgang til rent vand og et anstændigt job.

 ”Leave No One Behind”
Verdensmålene har et særligt fokus på, at udvikling og forbedring særligt skal komme de dårligst stillede til gode formuleret under målsætningen ”leave no one behind”. Dette er dog langt fra ensbetydende med, at højindkomstlandene kan læne sig tilbage og lade slaget gå sin gang med løftede pegefingre. I Danmark skal vi eksempelvis i 2030 kunne fremvise, at de nederste 40% af den danske befolkning har oplevet en indkomststigning, der er højere end landsgennemsnittet. Dette til trods for, at vi ser en massiv stigning i antallet af fattige børn i Danmark og en generelt stigende ulighed i det danske samfund. Princippet om ‘leave no one behind’ er derfor en måde at sikre, at menneskers værdighed og ligeværd bliver respekteret, og at Verdensmålene bliver nået for alle mennesker på tværs af landegrænser og for alle grupper i samfundet.

En fælles global agenda
Det er faktisk os selv, verdensbefolkningen, der har sat disse høje ambitioner. Forud for Verdensmålenes vedtagelse ligger en omfattende proces, hvor over ti millioner mennesker pegede på, hvilke problemstillinger de anså for være de mest presserende. Senere vedtog en samlet FN Generalforsamling målene. På den måde er Verdensmålene en global agenda, der udtrykker en fælles vilje til at handle. Verdensmålene har dog også mødt kritik. Mange har konstateret, at målene er alt for vidtgående og ambitiøse, og det er også sundt at forholde sig kritisk. Verdensmålene har afgjort store udfordringer, men de giver også fantastiske muligheder – og handling gør en stor forskel.

Videreførelse af 2015-mål
De nye Verdensmål er en videreførelse af FN’s såkaldte 2015-mål. 2015-målene har vist os, at det er muligt at opnå resultater, hvis den politiske vilje er til stede, og vi opstiller klare mål og prioriterer vores resourcer derefter. For eksempel har 2015-målene vist sig at være den mest effektive anti-fattigdomsbevægelse i historien. Antallet af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, er faldet på under tre årtier med mere end halvdelen fra 1,9 milliarder til 836 millioner. Samtidig er antallet dødsfald forbundet med malaria faldet med 6,2 millioner, og på verdensplan er der nu en ligelig fordeling mellem drenge og piger, som starter i skole.

2015-målene har altså i høj grad været en global succes, og grafikken ovenfor viser, at handling rent faktisk nytter noget.

Stadig store udfordringer
Det er imidlertid ikke sådan, at alt er gjort ved formuleringen af de 17 Verdensmål. Sandheden er, at der på nogle af målene sker store fremskridt, mens der er status quo på andre, og ser vi på lighed og biodiversitet, så står det faktisk værre til end for fire år siden. I en ny rapport, der bliver offentliggjort senere på året, kommer FN med et alarmopkald til verden. På nogle områder går udviklingen nemlig den forkerte vej, og det skal vendes frem mod 2030.

Det er især udfordringer som jordens manglende ressourcer, klimaforandringer og den stigende ulighed, som skal løses. Ifølge professor i oceanografi, Katherine Richardson, ved Københavns Universitet, nytter det ikke noget, når Danmark hævder at have førertrøjen på, hvad angår den grønne omstilling. Klimaudfordringerne kan kun løses globalt, og derfor skal vi aktivt arbejde med FN’s Verdensmål som ét samlet system. Kort fortalt er vi nødt til at gøre op med silotænkningen og forsøge at finde løsninger, der ikke modarbejder hinanden, men støtter det fælles mål om en bæredygtig verden, hvor alle kan leve et værdigt liv.

Alle har et ansvar
Verdensmålene repræsenterer en fremtid, som vi på globalt plan ønsker. Og det paradoksale er, at vi mennesker selv er vores egen værste fjende. Men vi har før skabt betydelige forbedringer på globalt plan, og der er god grund til at tro, at vi kan gøre det igen. Der er ofte stor debat omkring, hvem der er ansvarlige for, at vi når de 17 mål, men svaret er i bund og grund, at det er vi alle sammen. Vi har alle sammen et fælles ansvar for, at vi i 2030 har indfriet Verdensmålene og sikret en bæredygtig udvikling. Og har vi de globale arbejdshandsker på, er det måske ikke så urealistisk igen.

Du kan læse mere om de enkelte mål på www.verdensmålene.dk, hvor du også finder materiale og inspiration til undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i FN’s Verdensmål og global udvikling.

Vi fortsætter succesen og åbner op for nye bestillinger af undervisningsmaterialet om bæredygtighed i faget madkundskab

 

237.000 bøger om bæredygtighed og madkundskab har allerede skabt glæde for lærere og elever i folkeskolen på over 1125 skoler.

Undervisningsmaterialet er med til at give konkrete bud på, hvordan man kan forbruge varer og ressourcer, så man reducerer menneskets aftryk på naturen og tænker på den jord, som vi bor på – og samtidig skaber god mad.

Så vil du som lærer være klogere på bæredygtighed, så kan undervisningsmaterialet inspirere til at arbejde med økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed i faget madkundskab.

Det er muligt at bestille klassesæt af både bind 1 og bind 2 til brug på skolen og samtidig bestille ekstra eksemplarer af bind 2 ’Verdensmål og madkundskab – bæredygtighed i praksis’. På den måde kan eleverne få bogen med sig hjem efter endt undervisning og inspirere til bæredygtigt indkøb og madlavning.

Du kan bestille materialet her (https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=U1DLAUSMU53N)

 

Værd at vide:

Lektor i madkundskab og skolelærer Helle Brønnum Carlsen har sammen med Spar Nord Fonden, Foreningen for Madkundskab og Danmarks Lærerforening udarbejdet et undervisningsmateriale om verdensmål 12 og bæredygtighed.

Materialet består af:

  • Teoribog ’Teori om bæredygtighed’ (Bind 1)
  • Opskriftsbog ’Bæredygtighed i praksis’ (Bind 2)
  • Digital lærervejledning
  • Power Point Præsentation

Den digitale lærervejledning og Power Point Præsentationen kan hentes på Spar Nord Fondens og Foreningen for Madkundskabs hjemmeside. Du kan læse mere på Spar Nord Fondens hjemmeside: https://www.sparnordfonden.dk/verdensmaal-madkundskab

Bestillinger af undervisningsmaterialet foregår efter princippet ’først til mølle’ og leveres i august og september 2024. Lav gerne en samlet bestilling for hele skolen.

Har du spørgsmål vedr. bestilling af materialet kan du kontakte Danmarks Lærerforenings sekretariat.

Har du spørgsmål vedr. levering kan du kontakte FADL’s Forlag: redaktion@fadlsforlag.dk

 

 

Abonnér på vores nyhedsbrev

Abonnér på vores nyhedsbrev

Få hver måned vores nyhedsbrev, med gode tilbud, nyheder, aktuelle links og meget mere.

Nyhedsbrevet er åbent for alle, men visse tilbud og indhold på vores hjemmeside via link i nyhedsbrevet er forbeholdt medlemmer og kræver login.

Vi byder dig velkommen, og håber du får glæde af dit abonnement. Du kan, selvfølgelig, framelde nyhedsbrevet når du vil. 

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbrevet.