I dette indlæg er fagets fysiske rammer defineret, som de rammer for undervisningen, jeg som lærer kan påvirke. Fx undervisningslokalets indretning, kogegrej og håndredskaber, køkkenmaskiner og placering af udstyret. Jeg skal ikke til at nyindrette et køkken eller indkøbe nyt grej til min undervisning, jeg skal have min kompetencemålsstyrede undervisning til at fungere, i de rammer som ledelsen på min skole har udstukket for faget, uanset om jeg finder dem didaktisk gennemtænkte eller ej. Jeg er ikke bekendt med, hvem der har indrettet køkkenet eller præcis hvornår, men jeg ved, at vi har to madkundskabslokaler, et på hvert af vore matrikler, og at de to lokaler på mange måder er indrette efter samme principper, men på i hvert fald ét område er meget forskellige. Et område som giver mig, som lærer, en stor udfordring.
Når jeg læser Helle Brønnum Carlsens fine artikel om indretning af madkundskabslokaler, tænker jeg med længsel tilbage på mine besøg hos Annemarie Sneholm i madkundskabslokalet på N. Zahles Seminarieskole og den orden, hygiejne og ansvarlighed jeg sporede hos både undervisere og elever. På trods af mange års brug og mange elevers anvendelse af redskaberne, var køkkenet i fin stand og udstyret ikke nævneværdigt slidt (eller mangelfuldt), men altid at finde på sin egen plads. Organisering af undervisningen var eksemplarisk. Der var et stort bord og alderssvarende stole i den kombinerede spise- og teoridel af lokalet, der var fin og ren voksdug på bordet og et funktionsdygtig smartboard, samt god internetforbindelse til den del af undervisningen, der hentede materiale fra nettet. Undervisningen kunne didaktiseres og afvikles under ordnede forhold og i god ro og orden. Det var en fornøjelse.
Min virkelighed på en stor dansk folkeskole på Københavns Vestegn tegner dog et andet billede af forholdene for madkundskabsfagets fysiske rammer, og jeg kan kun med et drømmende blik i øjnene tænke tilbage på mine tidlige erfaringer med de fysiske rammer for faget.
Hos os er det ikke den økonomiske ramme, der sætter begrænsninger for fagets udfoldelse. Ledelsen prioriterer faget økonomisk rundhåndet, og der er altid økonomisk råderum til den ønskede undervisning, også selvom kassen sidst på året er lukket. Det er snarere den disciplin eller respekt, der står om lokalet som faglokale, der er en udfordring i det daglige arbejde med madkundskabsfaget.
Jeg er så heldig, at halvdelen af min undervisning er i madkundskabsfaget, men lettere udfordret, fordi en del af timerne foregår på en anden matrikel 5 min væk på cykel. Dvs. at jeg pendler mellem to madkundskabslokaler, uden mellemtime eller frikvartér, og skal forholde mig til bl.a. to forskellige indretninger, når jeg planlægger min undervisning.
Lokalernes indretning
På den ene matrikel har vi en etplans skole bygget i 70’erne, indgang direkte fra gården til et dejligt stort lokale og en indretning, som er opdelt i dobbelte familieøer, dvs. at der er to køkkener med vask, køkkenbord og kogeplader overfor hinanden. Med store madkundskabshold på 26-28 elever giver det udfordringer, når der i grupperne skal være 4-5 elever om opgaverne, og alle skal have del i arbejdet. Der er en ekstra ø med håndvaske, hvor visning af specielle teknikker kan foregå.
Langs væggene i lokalet er der skabe med låger og skuffer med bestik, indbygningsovne, køleskabe, fryser, ekstra bordplads/arbejdsplads og ekstra håndvaske. Redskaberne står fremme i store krukker på bordpladen på den ene langvæg. På væggene er der ophængt køkkenskabe, som vi primært bruger til porcelæn og glas, samt til lærermaterialer, vægte og håndmixere/stavblendere. Udfordringen med låger er, at børnene ikke kan se, hvad der er i skabene, og selv efter 2 års undervisning i lokalet kan komme og spørge, hvor glas og tallerkener er. Alle bordplader er i stål og ganske praktiske, men skabene er til almindelig husholdning og kan ikke altid tåle den belastning, der er ved elevernes brug 6-8 lektioner hver dag hele skoleåret. Nogle låger er faldet af, og det giver et rodet lokale, hvor det ikke er usædvanligt, at tingene er at finde på forkerte hylder.
Vor spiseafdeling / teoriplads er ikke adskilt fra selve køkkendelen. Vi har 4 mindre træborde sammensat til ét langt bord med små skamler ved. Der er ophængt et smartboard og installeret en computer med forbindelse til nettet, men projektoren til smartboardet er ikke tilsluttet, og vi har derfor ikke mulighed for undervisning med it i madkundskabslokalet. Den teoretiske del må derfor foregå i klassens eget lokale. Det giver spild af kostbar undervisningstid.
Der spildes også kostbar undervisningstid, når der pendles til det andet madkundskabslokale, som er indrettet på vor indskolingsafdeling. Det er af nyere dato og indrettet med 7 familiegrupper og en bordplade med vask, som læreren kan benytte. Alt i stål og let at rengøre. På den ene langvæg er der høje skabe malet med sort tavlekridt, hvorpå der skrevet, hvad der bør være i skabene.
Der er et lille lærerbord (kateder) med skuffer, men ikke noget bord hvor arbejdsgange kan vises, eller hvor varerne kan stilles frem, så eleverne kan plukke derfra. Det ville fx være dejligt at vise børnene, hvordan man fileterer en fisk eller rører en mayonnaise, inden de selv skal prøve kræfter med opgaven. Praktisk illustration er faktisk ofte efterspurgt i min undervisning.
Den største udfordring i lokalet er, at mellem arbejdsstationerne er der høje stålvægge, hvori udsugning og bordlys er placeret. Det er den største udfordring i dét lokale, fordi jeg, som lærer, ikke kan se, hvad eleverne laver, med mindre jeg står lige ved siden af dem. Det kan give farlige situationer, jeg ikke får grebet i opløbet, fordi jeg ikke umiddelbart kan se, hvad der foregår. Fx en varm pande med olie som ikke hurtigt blive fyldt, eller en forkert håndtering af knive eller stavblendere.
Dette madkundskabslokale ligger, som ovenfor skrevet, på vor indskolingsafdeling og synes ikke helt gennemtænkt til madkundskabsundervisning ved indretningen. Måltidsafdelingen / teoripladsen er trukket lidt ud i en tilbygning, men der er ikke IT adgang. Ingen projektor, netopkobling eller tavle til illustrationer, så skal tænkes alternativt, når vi arbejder med fx Go Cook materialerne, der benytter sig af film og videoer i undervisningen.
Måltidspladsen er indrettet med borde og stole til indskolingselever, men faget madkundskab ligger på mellemtrinnet, hvor eleverne er vokset mere til, og derfor sidder noget sammenklemt i spisesituationen, når stolene er små. Det er dog intet at regne for, når jeg har 9. klasses valghold med i den ugentlige undervisning. De sidder med knæene oppe under hagen, når de skal spise. Det kunne have været gennemtænkt bedre ved design og indretning af området.
Som Helle Brønnum Carlsen skriver, er det fint at have arkitekter med, når der skal indrettes, men det er i sandhed også nødvendigt at have dygtige faglærere med i design af et funktionelt og didaktisk velindrettet madkundskabslokale, og det er vigtigt at have dygtige og engagerede faglærere med ved brug og vedligeholdelse af samme.
Billeder fra den første matrikel.
