Fisk er fantastiske. Fra de runde til de flade, de store og de små, de magre og de fede. Samtidig er det en af de fødevare, der er et af de tydeligste eksempler på en fødevare fra jord til bord.
Det er netop her, at vi også må stoppe op. Når vi taler om fisken som fødevare er det vigtigt at koble det til bæredygtighed.
Hvorfor fisk og bæredygtighed?
Jeg er vokset op i Kerteminde på Fyn indtil jeg som 20-årig flyttede til København. Min farfar var fisker, hvilket min fætter optog og stadig er i dag. Gennem mine 20 år i fiskerbyen, kunne jeg dog se og fornemme, at erhvervet blev mere presset. Nye kvoter, EU-lovgivning og nyere teknologi og fangstmetoder skulle implementeres. Jeg forstod først inden for de senere år, hvorfor der blev sat blev regulativer på fiskene og hvorfor nogle fangstmetoder måske var bedre end andre.
Livet under overfladen er presset.
WWF og Zoological Society of London udgav en rapport i 2015, der fastslår, at 49 pct. af alle havdyr er blevet udryddet fra 1970-2012 (WWF & ZSL 2015). Eksempelvis er tunfisken blevet reduceret med 74 pct. i tiden, mens 61 pct. af verdens fiskebestand ifølge FN fuldt udnyttet og omkring 29 pct. er overfisket (WWF 2016). Dertil konkluderer FN’s Fødevarer og Landbrugsorganisation i deres seneste rapport “The State of World Fisheries and Aquaculture” fra 2016, at vi på verdensplan spiser langt mere fisk end tidligere (FAO 2016). Derfor er det nu vigtigere end nogensinde at tage et blik på fiskeri og bæredygtighed, og hvordan vi kan undervise i at skabe en lyst til at træffe bæredygtige valg.
Undervisningen i fisk og bæredygtighed
Som Madkundskabsunderviser, er det vigtigt at være sig bevidst om sin rolle. Jeg tror ikke på en rolle, hvor jeg fortæller eleverne, hvad de skal mene. Jeg tror ikke på, at eleverne skal blive skræmte af, hvad vi er ved at gøre ved livet under overfladen. Jeg tror derimod på en undervisning, hvor eleverne gennem analyser, forklaringer og diskussioner selv undersøger forskellige fangstmetoder og forskellen på vildt og opdrætsfisk. Jeg tror på en undervisning, hvor eleverne stifter bekendtskab med fiskens historie, den lokale fiskers båd for at percipere deres viden i en ny ramme og den håndværksmæssige stolthed ved selv at skulle flå, vaske og filetere fisken. Inden for området Bæredygtighed og Miljø bliver vi som undervisere nødt til at tage viden og etik seriøst i et analytisk handleperspektiv, hvilket dog må gå gennem den æstetisk virksomhedsform, så eleverne får mulighed for gennem lyst at træffe et kritisk, begrundet valg i fremtiden. Dermed lægger undervisningsforløbet op til en blanding mellem teori og praksis, der giver eleverne differentieret muligheder for gendigtningen[1] (Carlsen 2016) af fisken i et bæredygtigt perspektiv.
Forløbsplan – Fisk og bæredygtighed
Kilder:
Carlsen, H. Brønnum (2016). Maddannelse. København: U-Press
FAO – The Food and Agriculture Organization (2016). The State of World Fisheries and Aquaculture. http://www.fao.org/3/a-i5555e.pdf
WWF (2016). De fleste af verdens fiskebestande er under pres. Lokaliseret d. 11/12-2016 på: http://www.wwf.dk/wwfs_arbejde/hav_ogiskeri/
WWF & ZSL (2015) Living Blue Planet Report. Lokaliseret d. 12/12-2016 på: https://c402277.ssl.cf1.rackcdn.com/publications/817/files/original/Living_Blue_Planet_Report_2015_Final_LR.pdf?1442242821
Living Blue Planet Report 2015 (application/pdf, 7.79 MB) c402277.ssl.cf1.rackcdn.com living blue planet report page 2 nearly 3 billion people rely on fish as a major source of protein. overall, fisheries and aquaculture assure the
[1] Gendigtning er et begreb, der kort kan beskrives som evnen til med fantasi at forestille sig (Carlsen 2016). Det handler grundlæggende om, at for at vi som forbrugere kan træffe et begrundet valg, må vores nyerhvervede viden og holdning blive viden og holdning, der har en værdi for dig. Gendigtningen er personlig, og kan der må man som lærer også lægge op til mulige gendigtninger af fisken, såsom historie, sundhed, ”den lokale fisker”, håndværket etc.
