Tusindfryd kaldes ofte ved sit botaniske navn bellis, og den vilde tusindfryd er en af vore mest almindelige planter i haver og i naturen, hvor den gerne ses i græsrabatter.
Tusindfryd åbner sine blomsterhoveder i solskin og lukker dem igen om aftenen. Selv under sne i vintersol kan vi opleve en tusindfryd i blomst. Et gammelt sagn fortæller, at djævleunger engang kom ud på himmelengen, hvor stjernerne gror. De rev stjernerne løs, og smed dem ned på jorden som splinter i tusindtal, og der hvor de ramte jorden, blev de til tusindfryd. Når denne kønne almindelige blomst gror i overtal, da er det forår, og i følge gammel overtro er foråret for alvor kommet, når man kan træde 9 bellis under samme fodsål. Et andet sagn beretter om ærkeenglen Gabriel som fortalte Jomfru Maria. at hun skulle føde Guds enbårne søn. Maria blev så rørt at tårerne strømmede ned over hendes kinder og ned på jorden. Gud så hendes tårer, og forvandlede dem straks til små tusindfryd for at ære hende. I England blev tusindfryd symbol på et elskende pars forlovelse, og manden måtte bære den i knaphullet, når pigen havde sagt, Ja. Var pigen i tvivl om sit samtykke, kunne hun lave en halskæde af tusindfryd og give bejleren, men i dag laver småpiger kransene for sjov. Tusindfryd er mange steder i verden et tegn på held, og planten giver en person magiske kræfter, hvis man plukker den natten til den 24. juni. Nogle tusindfryd har strøg af rødt på bladene, om dem siges det, at det er blodet fra Jomfru Maria, da hun bestrøede Jesu sengeleje med blomster og kom til at stikke sig. I dag er tusindfryd forædlet, og vi kan købe frøene fra frøfirmaer. De forædlede sorter har fået større og mere fyldte blomster, der er hvide, rosa eller mørkerøde. Bladene er tungeformede, friskgrønne og rosetstillede. Selv om tusindfryd regnes for en staude, så dyrkes den gerne som et- eller toårig sommerblomst. Af sorter bør ´Habanera´ anbefales. Den får store blomster og fås i flere røde og hvide nuancer, og nogle sorter er tofarvede. Sorten ´Tasso´ får mindre pompon formede blomster. Frø af tusindfryd sås i løbet af sommeren til senere udplantning og overvintring. Frøet er fuldt hårdført og skal ikke dækkes. Bellis regnes for en af vore fine forårs udplantningsblomster. Den kan plantes tidlig ud i altankassen eller i potter og krukker med diverse forårsløg. Tusindfryd kan også sættes i et bed for sig, hvor den kan få lov at brede sig.
Blomsten har en historie i folkemedicinen som slimløsnende middel og er blevet brugt ved rensning af sår og skulle også have god indvirkning på fordøjelsen. Ved at spise tre blomster kunne man forebygge tandpine, og af blomsten er der derfor senere fremstillet mundskyllemidler. Alt på planten er spiseligt og bladene kan godt minde lidt om kål i smagen. Det er især blomsterne, der er eftertragtet som pynt på desserter og salat mm. Blomsten kan også tørres og blandes i urteteer eller pot pourrier. Den smager og dufter ikke af ret meget men den pynter og gør maden mere indbydende.
