Næringsdeklaration af fødevarer

Det er meget nyttigt at kunne læse en næringsdeklaration på fødevarer, når man skal købe ind. Det gør det lettere at træffe et sundere valg, når man som kunde kan sammenligne næringsindholdet i de forskellige fødevarer.
Fra den 13. december 2016 bliver det obligatorisk at ​​​næringsdeklarere færdigpakkede fødevarer, dog med enkelte undtagelser. Hvis producenter frivilligt vil næringsdeklarere færdigpakkede og ikke​​​-færdigpakkede fødevarer, skal de også følge de fastsatte EU-regler.

Den obligatoriske næringsdeklaration omfatter fødevarens indhold af energi, fedt, mættede fedtsyrer, kulhydrat, sukkerarter, protein og salt.

Næringsdeklarationen skal angives pr. 100 g af fødevaren, så forbrugeren nemt kan sammenligne med andre fødevarer. Som supplement kan producenter vælge at angive næringsindholdet pr. portion, og de kan også frivilligt angive næringsindholdet i procent af fastsatte referenceindtag.
I det reviderede undervisningsmateriale Madklassen handler kapitel 5 ”Kom på mærkerne” om næringsdeklarationerne. Det er tiltænkt elever på 5.-7. klassetrin til brug i madkundskab samt tværfagligt i fx dansk og natur/teknik eller biologi.

http://altomkost.dk/publikationer/publikation/pub/vis/publication/madklassen/

Find mere om reglerne for næringsdeklaration på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Næringsdeklarationer.aspx
Fødevarestyrelsen har også udarbejdet en folder om, hvordan man læser den nye næringsdeklaration.

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Publikationer/Alle%20publikationer/Naeringsdeklarationsfolder_kolofon_web.pdf

Folden er gratis og kan bestilles hos Komiteen for Sundhedsoplysning.
http://www.kfsbutik.dk/da/-sundhed/150-sadan-laeser-du-den-nye-naeringsdeklaration.html

Abonnér på vores nyhedsbrev

Abonnér på vores nyhedsbrev

Få hver måned vores nyhedsbrev, med gode tilbud, nyheder, aktuelle links og meget mere.

Nyhedsbrevet er åbent for alle, men visse tilbud og indhold på vores hjemmeside via link i nyhedsbrevet er forbeholdt medlemmer og kræver login.

Vi byder dig velkommen, og håber du får glæde af dit abonnement. Du kan, selvfølgelig, framelde nyhedsbrevet når du vil. 

Tillykke! Du er nu tilmeldt nyhedsbrevet.